søndag den 18. januar 2009
Søndagstur i gråvejr
Det er helt tydeligt, at min krops evne til hurtig restitution er noget medtaget af den lange periode med kortere træningsture! Gårsdagens 30 km sad stadig i benene, da jeg skulle træne i dag.
Vejret er gråt, trist og blæsende. Ikke noget, der fremkalder vild jubel, når man skal ud et par timer! På med skoene og mp3-spilleren, før den lovede regn når Sjælland.
Som altid på disse lange ture farer tankerne i øst og vest. Lige nu er der mange tanker om træningen, der er kommet lidt sent i gang pga. næsten 2 uger med forkølelse og ondt halsen. 15 uger til VM er ikke lang tid, men på den anden side fik jeg trænet mig op til DM på 12 uger, så jeg ved, det kan lade sig gøre med en målrettet indsats de kommende måneder :-)
Jeg har haft svært ved at finde motivationen den sidste måneds tid, så jeg måtte træffe et valg i ugens løb, der var hårdt, men nødvendigt. Jeg har trukket mig ud af arbejdet med World Run! Jeg vil ikke gå i detaljer, hvorfor det var nødvendigt, men jeg kan konstatere, at det tilsyneladende var det rigtige at gøre. Overskuddet og lysten til at træne er stille og roligt ved at vende tilbage :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej,
SvarSletEj hvor er jeg glad for at opdage du er begyndt at blogge igen. Herligt.
Held og lykke med din træning til VM.
Venlig hilsen Karina