onsdag den 27. marts 2013

Først nu begynder ferien for alvor

Det har været lidt stresset de sidste par dage og slet ikke "ferieagtigt". Med meget kort varsel (læs i sidste uge) fik min datter besked om, at hun pr. 1. april har fået kollegieværelse på Frederiksberg, ca. 1½ km fra CBS, hvor hun læser. Der har været mange ting at se til omkring lån til indskud, bestille flyttebil, pakning og i dag selve flytningen. Jeg havde fået anbefalet "Vika-Flyt" af Mikkel Gormsen, og dermed kom løber-netværket mig endnu en gang til hjælp. På 2 travle timer fik vi pakket flyttebilen, kørt til Frederiksberg og læsset af. Sengen blev samlet, så hun i det mindste kan sove i nat, og køleskab/fryser fyldt op (man er vel mor og skal sørge for at ungen ikke dør af sult i en lidt dyr periode) og så daffede jeg af. Resten er heldigvis op til hende selv.

NU kan jeg så for alvor holde ferie! Og få ordentligt gang i træningen igen... På lørdag skal jeg løbe marathon i Grenå. Det ser jeg meget frem til, for det var super hyggeligt sidste år, og jeg ser mine jyske løbevenner alt for sjældent. Og så skal jeg selvfølgelig se min dejlige familie igen :-D

Vejret - ak ja!! Foråret lader stadig venter på sig, men alligevel kan jeg ikke klage, for det har jo været nogle afsindigt flotte solskinsdage, og så tager jeg gerne kulden med. Solen gør noget ved én, og synes I ikke, den varmer lidt? Jeg kan næsten ikke vente, til jeg skal løbe i shorts og singlet. Det er trods alt næsten lige om lidt.

GOD PÅSKE


Ingen kommentarer:

Send en kommentar