Sent i går aftes tikkede den længe ventede mail ind: jeg har fået startnummer 2 til Øl Marathon. Michael er en spøjs person på den fede måde, og i år har han besluttet, at der ikke fremlægges en startliste, men i stedet for kan vi glæde os til at se, hvem der dukker op d. 6/6. :-)
Jeg har som bekendt startnummer til Paris Marathon i år, men jeg har stadig ikke fået arr. en rejse, og jeg er også meget i tvivl, om jeg tager afsted. Som jeg tidl. har omtalt, har jeg en regning på 50.000 kr. der skal betales over 6 mdr. og det begrænser min handlefrihed. Ved at fravælge Paris kan jeg deltage i flere hjemlige løb, og jeg ser ikke noget formål ved at tage til Paris kun for at løbe marathon. Der skal også være råd til at blive i byen nogle dage.
Et alternativ kunne være Gudenå Trail Challenge langs den gamle pramdragersti fra Silkeborg til Randers, ca. 75 km. Løbet afholdes langfredag d. 3. april.
Og nu, hvor jeg er ved datoer: Copenhagen Ultra Marathon afholdes også i år, nemlig d. 25. april. Hjemmesiden forventes klar i ugens løb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar