I dag fik jeg en mail, der fik mig til at tænke på, at jeg måske skylder en opfølgning på mine tanker omkring, at jeg ikke er udtaget til landsholdet i denne omgang. Som bekendt fik det mig til at stille spørgsmålstegn ved, hvad jeg så ville/skulle. Om jeg overhovedet orkede ultraløb længere. Det sidste spørgsmål har jeg som bekendt svaret ja til, og det første spørgsmål har også fundet et svar: 48 timers løbet i Ungarn. Men hvordan har jeg det med dette valg?
Jeg kan med rolig hånd og ærligt sind skrive, at det har jeg det fantastisk med. Jeg glæder mig helt vildt til at løbe med verdensklasse multidagsløbere fra hele verden. Der er en ganske særlig atmosfære i løb over flere dage på korte rundstrækninger, hvor det konstant er muligt at finde folk at snakke med, hvis man har en nedtur og trænger til opmuntring/afledning/en rolig periode, og man knytter gode bekendtskaber undervejs. Jeg er dog glad for, at jeg kender et par stykker allerede ved ankomsten. Det er der noget trygt i.
Jespers råd om at droppe konkurrencer før 48H løbet er vist skyllet ud med badevandet. Jeg har længe været tilmeldt marathon i Grenå påskelørdag, og som omtalt i går løber jeg nu også 6H i Horsens om 3 uger. For at sætte prop i det gode råd blev jeg i går aftes tilmeldt Sydkystmaraton i Greve på søndag. Pga. den mindre "identitetskrise" som ultraløber kom jeg lidt sent i gang med den seriøse træning, og jeg er derfor langt fra i god form, men med tid, lyst og kørelejlighed var det svært at sige nej. Sølle 8½ uger til Ungarn - det bliver et kapløb med tiden at komme i topform, men for pokker hvor jeg glæder mig!
Mange tanker har været gennem hovedet. Adskillige beslutninger taget, genovervejet og ændret. Man skal vist ikke være væk fra denne blog i mange dage, før man mister den røde tråd :-/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar