Min musikudvikling gik i stå i midten af 80´erne, og jeg er i den grad barn af diskobølgen. Mens alle andre er kommet videre, elsker jeg stadig at lytte til Smokie, Queen, Barbra Streisand, John Denver osv. Da vi løb VM i Seoul i 2008, spillede de ABBA over et dårligt anlæg i hovedparten af timerne, også om natten, og det burde jo kunne kurere selv en hardcore fan, men ikke mig! De er stadig blandt mine foretrukne på min mp3.
En mp3, der er fyldt med 80´er musik fra mine egne CD, og derfor kan jeg, som i dag, løbe 2½ timer og kun høre 3 kunstnere: Smokie, afløst af Barbra og til sidst John Denver, der får mig til at smelte, når han synger "Annie´s Song".
Det føles som et lille glimt af lykke, når jeg løber på de sneklædte skråninger langs Furesøen, mens solen skinner, og Barbra synger "Then say you love me every winter morning. Turn my head with talk of summertime.." fra 'Phantom of the Opera'. Så glemmer jeg tid og sted, spreder armene ud som om jeg er ved at lette. Det perfekte match af de smukke natur, musikken, fysisk udfoldelse - når det hele bare klikker. Rendyrket glæde.
Helt enig! Sad selv og hørte Sokie,Olivia Newton-John m.fl. i går på Ipad'en i går aftes-og så skal bandet "back to the eighties" spille efter vores seminar på arbejdet i april :-)
SvarSletmange hilsener Erik,Rødovre
Tak for inspiration til løbemusik - er på samme stade af musikudviklingen.
SvarSletOg bare så du ved det, du er ikke alene med mad paradokset...
Håber de smagte dig ;-)
Pyha! Tak begge to, så er jeg ikke den eneste, der er fanget i den musikalske tidsbobbel. Olivia N.J. er naturligvis også på min playliste ;-)
SvarSlet