torsdag den 10. november 2011

Det er for tidligt!!

Jeg leder stadig efter den optimale væskerygsæk, og måske har Salomon lavet den. Jeg krydser fingre for, at 'Løberen' vælger mig som testløber af Salomon Advanced Skin , men desværre er det som regel mænd, der vælges som testløbere. Der skyldes muligvis, at man formoder, de potentielle købere fortrinsvis er mænd, og det har de nok ret i. Måske de skulle vælge både en mand og en kvinde til at teste rygsækken?

Jeg havde ben af bly i dag, hvilket sikkert skyldes, at jeg er i søvnunderskud. Forhåbentligt er det forsvundet på søndag, for jeg har sagt ja til at være en af fartholderne i 4.30 timers gruppen til Rudersdal Marathon. Der er lovet sol på dagen, så alt tegner til en flot tur, kun en lille smule skæmmet af, at kommunen allerede har hængt juleudsmykningen op, men det er i begyndelsen af ruten, så det går nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar