Min fod har det absolut ikke bedre i dag, og jeg har derfor valgt det eneste logiske: at trække mig fra årets 3 sidste løb.
Jerk Langer har købt mit startnummer til Matador Marathon, så det er dejligt at jeg "erstattes" af en løber, jeg kender. Det er faktisk Jerk, der i forbindelse med salget fik mig overbevidst om, at jeg bør droppe alle 3 løb. Oprindeligt havde jeg kun planlagt at fravælge Matador Marathon og Grenaa 6 timers løb, mens jeg ville give Holger Danske Strandvejs Marathon en chance. Men Jerks konstatering af "en grim lilletå med tilhørende blødning i mellemfoden" fik mig til at være realistisk. Jeg ved jo godt, at han har ret, når han skriver, at jeg bør give foden ro (også pga. de andre problemer) og træne på romaskine og crosstrainer i den kommende tid.
Mit mål er jo slet ikke at løbe mange marathonløb, men at blive klar til næste års ultraløb, og i særdeleshed Thames Path 100 d. 2. maj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar