Der har været lidt pres på den seneste måneds tid, og det er en af årsagerne til, at bloggen er blevet så dårligt opdateret.
Jeg har nemlig søgt nyt arbejde indenfor Biopharm, som er en del af Novo Nordisk, og der er nogle særlige regler i forbindelse med internt jobskifte, der var tæt på at spænde ben for det job, jeg havde søgt. Jeg ville nemlig ikke kunne starte med 1 måneds varsel, som man kan normalt, og derfor skulle jeg sætte min lid til, at afdelingslederen "ville mig nok" til at vente på, at jeg kunne blive frigivet senest d. 1/11. Det vil han!! :-) og sørme om min nuværende arbejdsplads, vist lidt ved en fejl, har sagt ok til at overføre mig allerede pr. 1/10. Det var nemlig aftalt til 1/11, men der blev sendt en mail ud til afd. at jeg fratræder pr. 1/10, og så var man nærmest bundet af det ;-)
Jeg skal derfor skifte fra det lidt opslidende 3 holds skift til primært daghold, kun tilsat en aftenuge hver 5. uge. Jeg forlader produktionen og skal fremover være en del af et lille team, der tager miljøtests på ansatte og maskiner i en steril produktion. Jeg er bare SÅ glad for, at alting er faldet på plads, og jeg ser frem til en lidt roligere sommer end det har været det sidste stykke tid :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar