søndag den 7. juni 2015

Jubii Øl Marathon

Alt var som det plejer til Øl Marathon: en kuperet rute, masser af sol, masser af øl, mange dejlige løbevenner, nye bekendte, skøn mad. 

Jeg er ikke så god til at drikke øl under løb, så jeg nøjedes med at tage lidt før start samt de første 2-3 depoter, hvorefter jeg gik over til vand, saft og cola. Men af hensyn til løbets navn og særegenhed må man nødvendigvis indtage lidt af den alkoholiske væske under selve løbet :-)

Der blev afholdt cykelrally i området i går, og derfor var den normale rute omlagt til den originale rute for Danmarks første cannonball-løb. Det er nemlig Michael Nielsen, der introducerede begrebet, som har bredt sig som en steppebrand gennem landet. Vi kom gennem skov, over en hulens bunke mindre bakker, lidt færre langstakte bakker (til gengæld lå de sidst på ruten), små landsbyer i bedste Morten Korch-stil med udsigt over vandet. Jeg ved ikke, hvordan Michael og hans kone Annette gør det, men de får altid involveret et hav af mennesker, også unge, til at hjælpe, og pga. varmen var der ekstra depoter. Ialt var der 17 depoter på ruten. 17!!! Jeg kom i mål på en 15. plads og som hurtigste kvinde 03:59:08, men det er en lidt letkøbt sejr, for mange drak betydeligt mere end mig i depoterne :-)


Efter løbet var der fest med lækker mad, masser af øl og levende musik. Det er en skøn mulighed for at møde løbevenner fra hele landet i festligt lag, og forhåbentligt er Michael blevet overtalt til at lægge rute, hus og mandskab til en ny udgave i 2017 :-)

Her er lidt stemningsbilleder

Der bliver afleveret 1 liter øl pr. deltager ved indtjekning til fælles brug under festen

Allerede kl. 22 var der tyndet godt ud i forsyningerne

Hvem kan se, at disse mennesker har løbet 42,195 km for få timer siden?

Pokal for 1. pladsen: en glasstøvle med løbets logo

2 kommentarer:

  1. Uh! Det er da så absolut på min "to-do-liste" næste år !

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kommer desværre til at vente et par år, Michael, for løbet afholdes kun hvert 2. år :-)

      Slet