Men NU går jeg i gang igen :-)
Først vil jeg gøre opmærksom på, at Maratonkogebogen nu er landet hos boghandleren. Jeg glemte desværre at bruge mit eget tip om at forudbestille ;-) Hvis du har modtaget bogen, må du meget gerne skrive en kommentar til dette indlæg eller sende mig en mail (maybritt3460@gmail.com) hvad du synes om den :-)
Og nu til besøget for Newline Athletes...
Vi var indbudt til middag (tapas) kl. 18. Vi var 9 personer, og med løb som fællesnævner er der ikke mange sekunders tavshed under maden :-)
Efter spisningen gik vi ind til et langt bord, hvor der lå billedmateriale for sæsonen, både forår/sommer og efterår/vinter, så vi ved, hvad der venter os til august. Vi havde en kort præsentationsrunde af os selv, hvorefter Karina, der står for marketing, fortalte om Newlines historie, salget i DK, de nye markeder, samt en nærmere præsentation af tøjet for forår/sommer. Til slut fik en rundvisning i lokalerne/lageret samt udleveret vores nye løbetøj.
Vi er 7 atleter på Newline Athletes, og vi er virkelig en broget flok! En 18-årig eliteløber på 400 meter og 800 meter Adbirisak Mahamad, kaldet Abdi; en 25-årig triathlet Rasmus Krodal der træner 20-25 timer/uge i håbet om at kvalificere sig til VM på halv Ironman; 26-årige Christoffer Lund der også er triathlet, og for de lidt ældre årgange: Karsten Bukholt der jager 2:30 på marathon; Kasper Christensen der primært løber halvmarathon, men også har et par marathons på planen for i år; Flemming Andersson der løber trail- og bjergløb samt mig.
Fra venstre: Christoffer, Abdi, May-Britt, Rasmus, Kasper Forrest fra venstre: Karsten og Flemming |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar