torsdag den 19. juni 2014

Ultracuppen

Jeg slås stadig med den højre fod, går stadig til fysioterapeut, mens jeg er begyndt at drømme om lange løbeture. 

Ultrahjertet er tæt på at løbe af med sejren, og jeg kaster lange blikke efter Ultraløbet Gendarmstien 58 km til juni næste år. Løbet har fået så mange rosende ord med på vejen, at det efterhånden er blevet et "must run"-løb for mig. Løbet er en del af Ultracup-serien: Ultraløbet Fyr til Fyr på Bornholm i april, hvilket desværre falder sammen med Paris Marathon, hvor jeg allerede har startnummer. Det sidste løb i serien Ultraløbet Molsruten finder sted i september, samme weekend som HCA Marathon, så det er udelukket i år - men jeg løber jo heller ikke ultra længere ;-)

Lidt terrænløb bliver det dog til allerede i år. Til september skal jeg til Skagen og løbe Skagen Odde Trail. Det er forholdsvis tæt på HCA Marathon, så jeg napper kun 30 km i denne omgang sammen med min datters kæreste. Ja, han er kommet i ægte "svigermor-klør" :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar