Jeg løber igen! Godt nok ikke ret langt, men jeg løber igen :-)
Jeg fik lavet Supersole i går, og da de virker i mine arbejdssko, synes jeg, at jeg var klar til at afprøve, om de også virker i mine løbesko, og det gør de heldigvis. For få dage siden kunne jeg ikke løbe 1 meter, fordi landingen gjorde tænderskærende ondt i fodballen, men i dag kunne jeg løbe 3,3 km, før jeg fik småondt. Absolut ikke på niveau med forleden dag, men selvfølgelig nok til at turen blev afsluttet efter ialt 4,5 km.
Efter aftale med coach Ole holder jeg "sommerferie" med træningsplanen og bruger juli måned på stille og rolig genoptræning. Ingen stress. Bare give foden tid til at komme sig. Nå ja - røntgenbilledet viste ingen tegn på træthedsbrud.
Mindre km betyder mere fritid, og den vil jeg bl.a. bruge på at gennemgå Christian Madsens glimrende liste med 50 inspirerende bøger om løb. Mange af dem står allerede i min reol.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar