søndag den 7. februar 2016

Frost Cup 4. afdeling

Det blev en hård dag på kontoret! Dagen bød på næstsidste afdeling af Frost Cup: Kongeetapen i Værløse med 4 omgange á 2,5 km og en pænt krævende bakke sidst på omgangen. 

Jeg vågende kl. 09, præcis 1 time før starten gik, efter en meget urolig nattesøvn. Heldigvis ligger Værløse kun 8 km fra min bopæl, så jeg fik hurtigt lidt vand i hovedet, løbetøjet på og strøg ud af døren - uden morgenkaffe! Det er ikke, fordi jeg drikker kaffe dagen lang. Faktisk drikker jeg næsten kun kaffe om morgenen, men den er jeg til gengæld også ret afhængig af, så det var en dårlig start på dagen. Men jeg nåede frem i fin tid før starten, men mentalt var jeg slet ikke tilstede. Jeg havde faktisk overvejet at droppe løbet, men efter at have skippet en del løb sidste år, har jeg bestemt mig for at møde op til mine starter i år, klar eller ej. Altså så længe der ikke er tale om en skade.

Jeg fandt aldrig en god rytme, og benene føltes stive hele turen. Jeg fik kæmpet mig op ad bakken, langsomt men dog løbende. Min tid blev 38 sekunder hurtigere end sidste år på samme rute, så det var da en lille sejr :-)


May-Britt Hansen 00:53:21
                Tid         Mellemtid      Hastighed
2,5 km  00:12:39   00:12:39     05:03.8 Min/K
5 km     00:25:53   00:13:14     05:17.7 Min/K
7,5 km  00:39:30   00:13:36     05:26.6 Min/K
10 km   00:53:21   00:13:51     05:32.5 Min/K

Ingen kommentarer:

Send en kommentar