Det går op og ned med det knæ. På den positive side sover jeg nu uden smerter i knæet om natten. På den mindre positive side skal jeg kun lave en minimal forkert bevægelse for at fremkalde smerterne igen.
Jeg har indstillet mig på, at det ikke bliver til ultraløb i år. Der er simpelthen for kort tid til det, der kunne have været aktuelt: Barcelona 24 Timer i december måned :-(
Jeg vil hellere bruge den tid, det tager at blive helt klar og så satse på ultraløb i 2016. I stedet for håber jeg at blive klar til at kunne løbe nogle marathonløb rundt omkring i landet, sådan på genoptræning/hyggeplan.
Det er min sidste måned med skifteholdsarbejde. Jeg har 3 uger tilbage, før jeg holder 1 uges ferie, og så starter jeg på daghold pr. 1/10. Jeg glæder mig meget til at få en "normal" døgnrytme for første gang i 8½ år :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar