Kim Klitgaard Sørensen satsede hele butikken til VM 24H i Torino og tabte. Han løb kun 167,759 km, men siden det 'nederlag' har han ikke set sig tilbage! Først blev han dansk mester i slutningen af maj med det næstbedste danske resultat på 24 timer: 246,793 km, og i går satte han ny dansk rekord til Mors 100 Miles, da han kom i mål på den fremragende tid: 13:34:48. Han vandt med 2 timers margen til nr. 2 Andreas Carlsen.
Planen er, at Kim vil løbe 24 timers løb i Barcelona til december med dansk rekord som mål. Med 2 store løb og resultater på kun 3½ måneder ville jeg hellere se, at Kim tog en længere restitutionsperiode, så kroppen, og måske også motivationen, ikke siger fra. Men alle ultraløbere planlægger forskelligt: nogle kører bare på, mens andre holder sig til den gyldne regel om max. 2 store løb pr. sæson.
Til VM blev Kim Hansen nr. 5 med 257,753 km, og med Kim Klitgaard Sørensens forrygende fremgang ser det bare rigtig godt ud for dansk ultraløb :-)
Resultater fra Mors 100 Miles
Der blev også løbet VM 100 km i går, og endelig, efter 4 x sølv, blev det til guld for svenske Jonas Buud 06:22:44.
Brian Arreborg Hansen blev bedste dansker 07:16:16, nr. 38 hos herrerne og nr. 39 overall, mens Mathias Jørgensen satte ny PR 07:26:37, nr. 45 hos herrerne og nr. 47 overall. Pia Joan Sørensen udgik desværre efter 60 km.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar