lørdag den 27. december 2014

Pandelampeløbet

GLÆDELIG JUL 

Og så tilbage til bloggen...

I går aftes var jeg til Nat & Dag Trail i St. Dyrehave ved Hillerød. Ca. 30 løbere var mødt op til det første løb i serien, der som tidl. nævnt afholdes af Lars Bergelius. Stemningen var, som altid ved den slags arr., i top. Efter en kort introduktion fra Lars vedr. ruten, afmærkningen samt en opfordring til at passe på skoven og hinanden samt ikke blindt følge den foranløbende (her skulle jeg nok have hørt bedre efter ;-) ), blev der taget et fælles foto, og vi blev sendt afsted. 

Jeg røg afsted i hælene på 5-6 mænd, og ja - vi løb forkert allerede efter et par km! Jeg havde nok at gøre med at kigge på jorden og sætte fødderne rigtigt, så jeg glemte helt at holde øje med afmærkningerne. I første omgang vendte vi om, og kort tid efter mødte vi en anden gruppe på 4-5 løbere, så vi troede egentligt, at vi alligevel var på rette spor, men det viste sig, at de bare var løbet efter os! Ak og ve... Vi burde være løbet længere tilbage, men i stedet for valgte vi at forsætte ligeud, og allerede efter 4,8 km var vi tilbage ved start fra den forkerte side af skoven og ikke ca. 9 km som ruten var. 

De øvrige løbere valgte at løbe ud igen, men jeg valgte at stoppe. Det var min første tur i Salomon Fellraiser, og jeg synes ikke, den sad helt fast på foden, som jeg er vant til at Speedcross gør, og det gjorde mig lidt usikker. Jeg ville for alt i verden undgå en skade pga. vrid. GIDER IKKE FLERE SKADER!

Pandelampen Gloworm X1 virkede umiddelbart rigtig fint, både på lav og høj styrke, men jeg synes, at 4,8 km er for kort tid til at vurdere den ordentligt, især når jeg løb med andre, der også havde lys på. Godt jeg har fået lov at låne lampen nogle dage ekstra, så jeg kan komme afsted på en tur alene og i mørke og forhåbentligt også på rette vej :-)

Fælles foto før start

Ingen kommentarer:

Send en kommentar