Ny løbesko, men hvilken?

Jeg kan ikke få det til at fungere med skoen fra Newline til min "nye" fodstilling. Jeg har forsøgt med forskellige kiler og såler, men det bliver bare ikke rigtig godt.

At få leveret gratis løbesko er en luksus, og jeg har været meget glad for at løbe i skoene de sidste par år, men alligevel har jeg fravalgt at forsætte med mærket. Det er vigtigere for mig at finde den rigtige løbesko end at få gratis løbesko. Jeg kender løbere, der er sponseret af et firma og løber i andre mærker i det skjulte, men det er bare ikke min stil. Heldigvis har Newline været fuldt forstående overfor mit behov for at skifte sko, og de forsætter til min store glæde som tøjsponsor. 

Jeg har fået anbefalet at kigge på Skechers Ultra og Altra. Andre gode bud modtages med glæde, enten som kommentar eller på mail.

Jeg fik mit fix

Før jeg skriver om marathonløbet i går, vil jeg fortælle, at jeg i dag har været til en samtale hos Peter Basse, Københavns Privathospital. Jeg spurgte igen, om jeg må løbe? Jeg spurgte også direkte til marathon og ultraløb. Og svaret var "Ja, løb alt det, du vil" Han fortalte, at der er ingen evidens for, at min bruskskade eller nedsunken forfod bliver forværret af at løbe. Smerterne vil sætte en naturlig grænse for hvor langt jeg løber under træning. Så jeg er ikke grounded, og jeg har ikke gjort noget "forkert" ved at løbe marathon i går. Det er ikke usædvanligt, at forløbet er så langt, og jeg er bare utålmodig. 

Tilbage til HCA Marathon: Selve løbet gik godt de første 24 km. Mit mål var, som altid, at løbe under 4 timer. Hvorfor aner jeg ikke, men det er bare den tidsgrænse, jeg har sat for mig selv. Denne gang var jeg dog realistisk nok til at vide, at det nok ikke ville ske, men håbet er jo evigt grønt. Jeg kan se, at min off. tid for halvmarathon er 1.58.04, hvilket indikerede, at det måske alligevel ville gå. Men efter 24 km begyndte jeg at få mere ondt. Indtil da havde jeg kunnet mærke hvert venstre fodtrin, men da det var et acceptabelt niveau og ikke blev værre på 1. omgang, valgte jeg at forsætte. 

Tanken om at gå de 3 km tilbage til start faldt mig overhovedet ikke ind. Her satte ultraløberens stædighed nok ind, og jeg tænkte "du har løbet både længere og med flere smerter før, så selvfølgelig kan du forsætte til mål" Og det gjorde jeg, men meget atypisk blev mit løb kombineret med at gå. Ikke fast, men når det blev en tand for pinefuldt, hjalp det at gå et par min. Det var som om at nervebanerne faldt lidt til ro. 

Jeg skal lige fortælle, at jeg inden start havde valgt at tape min fod op. Mine Supersole har aldrig virket godt i løbeskoene, så dem bruger jeg kun på arbejde, og at løbe på smertestillende medicin er selvfølgelig udelukket.

Noget, der i høj grad hjalp mig igennem løbet, var de mange hilsner og knus, jeg fik undervejs. Tænk at der var adskillige, der ville sænke deres tempo for lige at høre, hvordan det gik. Det gjorde mig glad helt ind i knoglemarven og gav lige det sidste mentale skub til at fuldføre. Og (det næste lyder ikke så pænt, men det er ærligt) så hjalp det også lidt, at jeg så et par løbevenner, der også havde en lang og hård dag på kontoret. Løbere, jeg har stor respekt for. 

Det er selvfølgelig ikke kun skaden, der er skyld i det ujævne løb. Den manglende mængdetræning har bestemt en stor del af skylden. Det er der ingen tvivl om! 

Bottom line: Jeg kan igen kalde mig marathonløber, og jeg fik mit fix :-)

Et tip vedr. overnatning i Odense: Jeg havde lejet en hyggelig lejlighed i et af de gamle huse. Ca. 500 meter fra bymidten og alligevel helt roligt. Lejligheden lejes ud af Niels, der tidl. bl.a. har været fjeldtursfører i Norge. Der ligger sikkert nogle gode historier der. Fredensgade 33 kan varmt anbefales.

Jeg kom igennem på viljen

Jeg skal nok skrive en længere beretning fra H.C.Andersen Marathon i morgen, men lige nu er jeg dødtræt efter en lang dag. Køreturen fra Odense til Birkerød hev lige de sidste ressourcer ud af mig.

Kort fortalt gik 1. halvdel fint på ca. 1.58.10. Omkring 23-24 km kom de første indikationer af, at dette ville blive et smertefuldt løb. Set i bakspejlet skulle jeg ikke have løbet 2. halvdel af løbet, men det gjorde jeg altså, og jeg fuldførte på 4.14.58.

Bølgegang

Jeg har givet min fod hvile siden i søndags i det spinkle håb at blive klar til HCA Marathon. Og spinkelt er det, for i går hævede foden op på oversiden, sådan helt uden forklaring. Den er forsvundet igen, hævelsen, men hvorfor det sker ind imellem, aner jeg ikke.

Der er bølgegang i min verden. En venindes søn i midten af 20´erne, jævnaldrende med min egen søn, har fået konstateret kræft. Operationen gik godt, men pga. spredning skal han nu have kemo. Det gør ondt!

Kontrol

Peter Basse, København Privathospital, har åbenbart skiftet mening med hensyn til at se mig igen, for i dag blev jeg ringet op af hans sekretær, at han har læst min mail og synes, at jeg skal tilses snart. Så jeg har fået en ny tid på mandag. Jeg indrømmer, at jeg er alvorligt bange for at blive "grounded" denne gang. 

Jeg ved, at det er ulogisk og uklogt at løbe marathon på søndag. Hvis nogen spurgte mig om råd, ville jeg klart anbefale at lade løbeskoene stå. Men jeg er hverken værre eller bedre end alle andre og stiller stadig til start...

Start slow but always finish fast!

Prøv at lytte til denne unge mand. Baggrunden for hans ord er, at hans hold, East View Patriots, var bagud 14-28 ved halvleg, men alligevel vandt kampen 42-41. Der er "kun" tale om en highschool-kamp, men han har vist en fremtid som motivationscoach :-)

Barometer

Om 1 uge skal jeg løbe H.C. Andersen Marathon. Helt ærligt, så er jeg ikke klar! Men jeg tager chancen og stiller op, fordi Christian (min datters kæreste) skal løbe sit 1. marathon. Vi har lejet en lejlighed fra fredag til søndag i Odense, og jeg ser meget frem til et par hyggelige dage sammen med de forventningsfulde, unge mennesker. 

I dag løb jeg 20 km for at teste foden, og det er ikke helt godt. Synes det er blevet lidt dårligere. Under turen kom kortvarige perioder med kraftig smerte, men det aftog igen. Værst på asfalt, lidt bedre i skoven. Ikke så heldigt at HCA er ren asfalt. Fordelen ved HCA er, at der er tale om 2 omgange á 21,1 km, så jeg har mulighed for at stoppe halvvejs, men det håber jeg ikke bliver nødvendigt. 

Barometeret for "gennemført løb" står på 50/50.

Navnetryk

Så har jeg fået sat navn på mit nye løbetøj samt min sportstaske fra Newline. Som tidl. bruger jeg Morten Walters firma Klisterfister 

Træningsmodel

Jeg tænker, så det knager, hvordan jeg bedst muligt udnytter tiden, til min bruskskade er helet op. Jeg vil jo allerhelst løbe, men jeg må samtidigt konstatere, at det endnu ikke er muligt at løbe fuldt program, da foden stadig har en tendens til at hæve op. Ikke kun efter løb, men også efter en lang arbejdsdag. Den var hævet voldsomt op, da jeg kom hjem søndag aften efter 12 timers arbejde.

Min svage side er helt klart min manglende styrketræning. Det er bare slet ikke mig! Men alt taler for at bruge mere tid på den side af træningen: slidgigt i lænden, diskusprolaps, alderen, men heldigvis også løb. En stærkere core giver et bedre løb. 

Så i den kommende tid vil jeg bruge flg. model: løb x 4 og styrketræning x 3. Det giver forhåbentligt lidt ro i sindet, at når jeg ikke skal løbe, laver jeg stadig noget "fornuftigt" i forhold til mine drømme for fremtiden. Når jeg er skadesfri, løber jeg 6 x uglt. men det må jeg se på, når det bliver relevant.

Jeg har været i tlf.kontakt med Peter Balle, der var glad for at høre, at smerterne var aftaget, men da skaden ikke er helet op endnu, er det forventeligt, at foden fortsat er hævet. Hvis det ikke er blevet bedre i slutningen af november, skal jeg kontakte ham igen.

Mens jeg prøver at tøjle min utålmodighed, bruger jeg mit nye mantra "Hver dag bliver jeg stærkere" 

Optimistisk

Som jeg skrev forleden dag, skal jeg på overarbejde i morgen og kan derfor ikke løbe halvmarathon. Det betød, at jeg måtte løbe distancen i dag, alene og delvis i regnvejr. Jeg har ikke længere ondt ovenpå foden, hvor jeg ellers var sikker på at have et brud. Fodballen er stadig lidt hævet, og jeg kan mærke det, når jeg løber. Er opmærksom, men ikke bekymret. 

Billedet er fra Skagen Odde ved 28 km.
Sådan har jeg det stadig mentalt :-)
Foto: Dennis Jensen

DM i ultraløb 2015

DM 24 timers løb afholdes d. 30-31. maj i Sæby i forbindelse med 24 Timer ved Havet. Løbet er både for singleløbere og stafethold.

DM 100 km afholdes d. 24. maj i Bramming i forbindelse med Skechers Ultra. Der er også mulighed for at løbe marathon, 50 km samt 5x20 km for stafethold.

Hos Newline

Jeg har sagt ja til overarbejde på søndag, og dermed må jeg melde fra til Powerade Halvmarathon. Turen til Skagen var ikke billig, så der skal lidt penge på kontoen :-)

Inden vi ankom til Skagen, var vi forbi Newlines hovedsæde i Vodskov, lige udenfor Aalborg. Her mødtes vi med Karina, der er Brand Manager, samt Per Thomsen, der er direktør. Karina viste os rundt på kontoret og lageret, mens hun fortalte om arbejdet bl.a. om udvikling af nyt look. En spændende time og det var dejligt at få sat ansigt på de kendte navne fra mange mails.

Jeg har fået udleveret 1 nyt par sko Runaissance, der er til løbere med lav/medium svang. Mine nuværende Pacemaker er til medium/høj svang, og med nedfalden forfod er jeg næppe i den målgruppe.

Skagen Odde Ultratrail 30 km

Jeg havde den skønneste tur til Skagen. Foden holdt. Konditionen rakte hele vejen. Vejret var perfekt. 2 døgn med mine børn, svigerbørn og barnebarn var det allerbedste :-)

Som lovet lagde jeg billeder ud på Instagram undervejs, men billederne kan slet ikke retfærdiggøre den smukke natur, som jeg løb i. Først gennem havneområdet, efterfulgt af stejle klitter, videre over de skønneste lyngområder (jeg elsker lyng), tværs over Jyllands top til depotet ved Ruths Hotel med små sandwich, chips, kage, vand, energidrik, cola osv. Her manglede ingenting. Videre på stranden, mere lyng, en troldeskov, lidt asfalt, forbi Grenen, over Drachmanns Grav og det sidste stykke mod mål. Det tog mig 3.33.43 at komme igennem. Bestemt ikke stærkt, men ingen kriser trods manglede træning og næsten intet at mærke i foden. Det var i høj grad en succesoplevelse. 

Som en ekstra bonus mødte jeg Jan Sørensen fra Sæby i målområdet. Jan mødte jeg i august 2007 til mit første 24 timers løb, og det er altid lidt specielt for mig at møde løbere fra dengang, jeg var "rookie" indenfor ultraløb :-)

Som I ved, er jeg en glimrende indikator for, om en rute er ordentligt afmærket, og jeg var ikke i tvivl én eneste gang. I mål blev der grillet pølser, og der var igen et fyldt depot. Bestemt et løb, jeg vil anbefale.

I depot ved Ruths Hotel

Klar til Jylland

Weekendtasken er pakket inkl. løbeskoene. I morgen tidlig drager jeg mod Skagen sammen med min datter og hendes kæreste. På vejen skal vi besøge Newlines hovedsæde i Vodskov. Det bliver hyggeligt at møde de mennesker, der har støttet mig trofast gennem de sidste par år.

Derefter skal vi mødes med min søn, Marie og Aksel på campingpladsen. Jeg glæder mig vildt til et par dage med min familie. Skagen Odde Ultratrail 30 km er stadig på programmet, og så må jeg se, om foden holder, og konditionen er god nok. Under alle omstændigheder kommer det ikke til at gå stærkt, så jeg vil sende lidt billeder på Instagram undervejs for de, der har lyst til at følge med. Min profil hedder Ultra3460 

Sportsmagneter

Jeg er sikkert ikke den eneste løber, der er ked af at sætte et startnummer fast med sikkerhedsnåle i en trøje, jeg er glad for. På de lange distancer bruger jeg nummerbælte, fordi det gør et hurtigt tøjskifte muligt, men som oftest bruger jeg nålene. Nu bliver de skiftet ud med sportsmagneter. 4 meget kraftige magneter, der holder nr. på plads uden at ødelægge tøjet. Jeg har haft et sæt i et par år, og når jeg har husket at pakke dem, har jeg brugt dem. 

Nu har jeg imidlertid fået lavet et personligt sæt, så chancen er ret stor for, at de vil blive husket på lige fod med Garmin-uret :-)

Sportsmagneter.dk laver adskillige  standardudgaver til 85 kr. for 1 sæt. For tiden kan man købe et sæt med Dannebrog for 75 kr. Normalprisen er 85 kr./sæt. Måske en idé for de løbere, der skal til Berlin sidst på måneden?

Vores broderfolk fra Norge og Sverige bliver ikke snydt. De kan også vise flaget frem, og bestillingen fremsendes ovenikøbet fragtfrit i Norden.

Ny start

Som sagt blev det en meget rolig start. Bare 25 min. Men det er stadig en start :-)

Nu sidder jeg med et sagligt smil, fordi det føles rigtigt. For ikke at presse mig selv løber jeg i de første uger på tid i stedet for distance. De ekstra kg, de mange timers fravær i løbeskoene og skaden skal respekteres så længe, det er nødvendigt. Men jo, jeg vil da gerne være mere fit og i højere tempo, når jeg genoptager samarbejdet med Ole Stougaard.