søndag den 20. marts 2016

Årsplan 2016

I samarbejde med Jesper Olsen har jeg lagt en plan for 2016. Som jeg tidl. har været inde på, vil jeg gerne give 24 timers løb et forsøg mere, og det bliver i efteråret. Som mål har jeg valgt Tooting Bec 24 Hour Track Race i midten af september. 

Vi prøver en anden indgangsvinkel denne gang: kun få konkurrencer det kommende halve år for at skærpe appetitten på race! Vi er ved at finpudse træningsplanen, som træder i kraft i morgen mandag. Til gengæld har jeg fået lov at løbe alle de konkurrencer, jeg har lyst til efter d. 18. september...

Så bloggens indhold det kommende halve år bliver min træning frem mod 24 timers løbet blandet op med nyheder fra diverse løb, primært ultraløb. Faktisk som bloggen var "i gamle dage" :-)

Hvis I tror, at jeg lægger ud på et højt niveau, så tager I fejl. Der skal bygges langsomt og grundigt op, så jeg har fået besked på at nøjes med 60 km i den kommende uge.

Dagens højdepunkt: jeg blev farmor for 2. gang kl. 04.09 :-)

2 kommentarer:

  1. Så var det derfor du ikke var med i Allerød i dag ;-) Tillykke med endnu et barnebarn! Anne :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med barnebarnet :-)
    Ja, jeg har også hørt lidt om det der med tålmodighed, langsom opbygning og undlade at løbe konkurrencer hver weekend... At det virker er der ingen tvivl om, men helt nemt er det altså ikke!
    Bliver spændende at følge din vej mod de 24 timer

    SvarSlet