mandag den 3. september 2012

Mere om Midnattsloppet


Her kommer lidt mere om Midnattsloppet i Helsinki.

Vi fløj fra Kastrup ved middagstid og landede i Helsinki kl. 15 lokal tid. Hotellet lå 20 km derfra, lige midt på hovedstrøget i byen. Vi havde hver fået et fint værelse med queensize bed. I foyeren mødte vi for første gang vores team , men bortset fra tiden lige før og efter løbet havde vi ikke så meget kontakt med dem. De havde trænet sammen frem mod løbet, og vi stødte jo bare til under selve eventen.

Kl. 18 var der arr. fælles middag med det finske team, hvilket var rigtig hyggeligt. Jesper og jeg valgte at blande os med det finske hold, der snakkede forrygende godt engelsk, og snakken gik løs. Deres teamleder viste sig at være god for en marathon på 2:57, og dér kunne jeg for alvor mærke Jespers konkurrencegen slå igennem. Desværre skete der det kedelige under løbet, at Joonas blev taklet bagfra af en anden løber og måtte på hospitalet, så den dansk/finske duel (i hvert fald i Jespers hoved) blev annuleret.

Næsten fra vi kom om eftermiddagen, regnede det, og både regn og blæst tog til, som timerne gik. Det var virkelig et frygteligt vejr at løbe i, og vi var gennemblødte, allerede før starten gik. Heldigvis var humøret stadig højt blandt alle de tilmeldte løbere, og undervejs blev vi underholdt af flere musikindslag samt en enkelt sambadansende gruppe. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan de har haft det!! Selv i det forfærdelige vejr var der tilskuere på ruten, som var en lang rundstrækning med 2 væskedepoter undervejs. Som det fremgår af et af de nedenstående billeder, er Helsinki bestemt ikke flad! Da jeg sagde til Jesper, at den måtte betegnes som 'let kuperet', så han vantro på mig og fortalte, at som gammel konkurrenceløber var det en forfærdelig 10 km rute, fordi den var umulig at få en jævnt flow pga. de mange stigninger samt 90 gr. sving.

Pga. regnen var især den første km meget vanskelig. Den foregik på brosten, hvor man virkelig skal passe på, fordi de bliver enormt glatte i regnvejr, og det, sammenholdt med menneskemylderet i begyndelsen, gav et langsomt udlæg. Men egentligt følte jeg, at jeg havde gode ben, især set i lyset af de 91,3 km for 1 uge siden, og jeg var tilfreds, da jeg kom i mål. Jeg blev endnu mere tilfreds, da jeg hørte, at Jesper ikke havde sat mig med de forventede 10 min. eller mere, men 'kun' 8 min. Han løb på 42:01, mens jeg brugte 50:01.

Efter løbet var der fotografering og overrækkelse af checks. Dette skulle være sket på målpladsen, men vi valgte at flytte det til hotellet, der lå 500 m. væk, så det kunne ske i tørvejr. Da alt dette var klaret, og det finske hold taget hjem, gik Jesper og jeg på MacDonalds og fik lidt mad.

Det var ikke blevet til nogen form for sightseeing om lørdagen, så vi stod tidligt op søndag og gik et par timer rundt i den søvnige by. En hyggelig afslutning på en 24 timers sviptur til Finland :-)



Jesper var med som min gæst, og løbet var et gensyn med
Finland, som har en stor plads i hans hjerte.
 
 
Et foto over start/mål-området dagen derpå.
Aftenen før var der fyldt med løbere i blå T-shirts, der fungerede som startnr.
 
Dette er ikke fra selve løberuten, men det viser meget
godt hvor kuperet gaderne er i Helsinki

Dagen efter løbet lå der stadig kæmpe vandpytter

Efter løbet og afsked med de finske værter smuttede Jesper
og jeg en tur på MacD, mens resten af teamet gik på bar

Helsinki Domkirke

Lige bagved domkirken lå en lille russisk kirke.
Den var lige så overdådig som en katolsk kirke

og meget præget af sølvbelægninger på alting. 

Parlamentet



2 kommentarer:

  1. he he - sikke et dilemma : Bar eller McD. Med mine egne Finske kollegaer in mente, havde det første nok været noget af en kulturel oplevelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De gik ikke i byen med de finske løbere, men alene, og det blev vist kun til en enkelt drink. Desuden drikker Jesper ikke, og vand virker så fladt på en bar ;-)

      Slet