fredag den 13. januar 2012

Testløber for Garmin

Dagen fik ikke den bedste start. Min infektion betød, at jeg nærmest sov hele dagen i går væk. Jeg har været på arbejde i nat, men da jeg kom hjem, kunne jeg næsten ikke hænge sammen. En cocktail af Strepsil, Panodil, varm kakao og 6 timers dyb søvn har imidlertid gjort en forskel, og jeg ser ud til at overleve :-)

Jeg var så udkørt, at jeg ikke kunne holde mig oppe for at følge min nevøs finale, denne gang i 400 meter Medley, hvor han vandt sølv i ny personlig rekord 04:38:52.

Jeg har tjekket lidt op på de bedste danske tider for drenge på 15 år, og den foreløbigt bedste tid i sæsonen 2011/12 lyder på 04:50:87, sat til DM på langbane. Joachims vindertid fra i går på 200 meter Butterfly 02:06:36 slår også den bedste danske tid på 02:19:13. Way to go Joachim! :-D

Det er heldigvis ikke kun min australske familie, det går godt for. Jeg er blevet kontaktet af Ole Jessen fra Garmin i dag. Jeg har talt med Ole om Garmins ure ved flere lejligheder, og han spurgte, om jeg vil være testløber på det nye ur Forerunner 910XT. Om jeg vil?!!! Ja tak :-D

Garmin DK har modtaget den første lille sending i dag, og jeg kan derfor hente mit nye ur på mandag i Allerød. For de, der har forudbestilt uret, kan jeg fortælle, at Ole fortalte, at uret fra næste uge vil komme i større mængder til landet, så det skulle meget hurtigt være muligt at købe i alm. handel. Jeg kan forestille mig, at især triathleterne står i kø for at få uret, der som noget nyt kan registrere deres indendørssvømning. Personligt glæder jeg mig til at få et ur med betydeligt længere batteritid end 610 samt en større skærm. Mit syn er ikke, hvad det har været, så det passer mig bedst med en firkantet skærm.

Lidt weekendlæsning: Den amerikanske ultraløber Scott Juric, bl.a. 7-dobbelt vinder af Western States 100 (1999-2005), 3-dobbelt vinder af Spartathlon (2006-2008) og sølvmedaljetager til VM 2010 med 266,01 km, har skrevet en interessant artikel om at holde 6-8 ugers løbepause efter en hård konkurrencesæson.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar