søndag den 2. august 2009

Ramt af en hammer

Trods en hel dags bilkørsel i går meldte Lars sig klar til dagens træningstur på Rudersdal Ruten (=42,195 km). Solen bragede løs, da vi begyndte turen kl.10. Aftalen var, at turen skulle løbes i ca. 6 min/km, men udgangsfarten var noget hurtigere - ca. 5.40/km. Det gik nu fint til at begynde med, og der var meget at tale om. Først og fremmest skulle jeg høre om Lars´s Ironman for 14 dage siden :-) Sidste gang, jeg løb turen alene, løb jeg næsten ikke forkert (fik i hvert fald rettet det efter 15-20 meter), men i dag løb vi forkert flere gange, og desværre forholdsvis lange stykker. Hvis man ikke er meget opmærksom, misser man nemt de små skilte! Det var som sagt meget varmt, og det var med at få hældt energidrik indenbords. Alligevel fik Lars problemer ved 20 km, og efter 24 km valgte han at sige stop. Bilkørslen sad i kroppen (muligvis også hans Ironman), så han valgte at bruge en livline og ringe hjem efter afhentning. Det betød, at jeg måtte forsætte alene. I begyndelsen gik det fint, men omkring 30 km fik jeg også problemer. Jeg kunne simpelthen ikke indtage væske nok, og pulsen fór i vejret! Når pulsuret viser på den forkerte side af 80% af reservepulsen, så blinker advarselslamperne på en lang, rolig træningstur! Jeg måtte ned og gå for at få pulsen ned, og heldigvis faldt den lynhurtigt - et godt tegn. Men så snart jeg begyndte at løbe igen, steg pulsen igen til over 80%. Jeg blev tung i hovedet og tung i benene. Hvis jeg ikke passede på, ville jeg risikere et hedeslag. De sidste 10 km blev en mental kamp, men det er jo også udemærket at få trænet ;-) Da jeg løb ud af Rude Skov, droppede jeg Sjælsø-delen af turen (4-5 km), og alligevel nåede uret op på 40 km. Folk, der har løbet Rudersdal Marathon, ved, at selv på en god dag er det en hård rute at løbe. På en halvgod dag kræver det viljestyrke at gennemføre, og på en dårlig dag går man helt ned. Det har mange løbere måtte sande... Min cykel holdt ved en Superbest, og jeg fløj ind i butikken for at købe en kold cola. Kunne næsten ikke vente med at få betalt, og kapslen røg af ved kassen - aldrig har en cola smagt så godt :-D Hjemme igen. Småkramper i fødderne trods indtagelse af salt under løbet. Jeg kunne børste salt af arme og ben, da huden var tørret op. Blev smådårlig i det varme bad. På den positive side mærkede jeg absolut intet til min venstre ankel, så i det mindste har én del af kroppen haft gavn af den nedsatte træningsmængde i denne uge. Nu skal jeg bare slappe af, hælde væske indenbords og se fodbold, og så vil jeg håbe, at FC Nordsjælland har en bedre dag, end jeg havde :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar