Jeg skal lige love for at luftvejene blev blæst igennem i dag! OK, godt nok løb jeg ikke intervaller i samme tempo som tidl., men det var også første gang i månedsvis, jeg kastede mig over disciplinen. Ikke at det morer mig, men effektiviteten af farttræningen er svær at komme uden om. Jeg startede op med 6 x 1000 meter inkl. 3 min. pause mellem hvert pas. Rettesnoren for intervaltræning er, at samtlige pas ligger indenfor 5 sek. og det overholdt jeg næsten. Det svipsede med et sekund på det sidste pas, men det har jeg allerede tilgivet mig selv :-)
Artiklen i Handelsinvest kan læses her Fokus er overhovedet ikke det, jeg lagde op til som beskrevet på bloggen i juni måned, men sådan går det desværre ind imellem med interviews. Indgangsvinklen ændrer sig, og dermed får man ikke altid sit budskab ud. Nu fremstår jeg som en løber uden respekt for korte distancer, og det har aldrig været min holdning eller intention - øv :-(
fredag den 10. august 2012
torsdag den 9. august 2012
Det endelige hold til VM
Så er den endelige tilmelding til VM i 24 timers løb blevet afsendt af holdleder Brian Larsen, og holdet har ændret sig en del siden forhåndsudtagelsen i januar måned, og også lidt siden den den foreløbige tilmelding i juli måned.
Mest iøjefaldende er det, at Lars Skytte Christoffersen og Mette Pilgaard ikke stiller op. Mette har deltaget i samtlige mesterskaber siden 2004, og hun er dermed vores mest rutinerede løber. Lars har valgt at stille op i Mors 100 Miles samme weekend som VM, og her er der lagt op til en spændende duel mellem ham og Ole Karlsen, der gjorde det fremragende til DM i 24 timers løb med 231,2 km. Ole har også valgt VM fra, men han planlægger at deltage i maj, når næste mesterskab løber af stablen i Holland. Desuden har Carsten Eriksen, der løb et meget flot VM på 100 km, desværre meldt fra pga. en skade. Jeg kender ikke årsagen til Tove Brodersens afbud.
Sammenlignet med vores broderlande er det et meget stort hold, der sendes afsted. Kravet for at bliver udtaget til de norske og svenske landshold ligger højere end det danske. De to lande kræver 200 km for kvinder og 220 km for mænd, mens vi herhjemme er kvalificeret ved 180 km for kvinder og 210 km for mænd.
Det svenske landshold er udtaget på flg. resultater:
Mikael Andersson 215,1km. Mikael ligger under kval.kravet, men er muligvis udtaget på sin præstation i Badwater 2012, som han fuldførte i 34:05.
Anna Grundahl 221,7 km (nordisk rekord)
Torill Fonn 209,1 km
Maria Jansson 211,7 km
Det norske landshold er udtaget på flg. resultater:
Bjørn Tore Taranger 225,6 km
Per Audun Heskestad 226,6 km
Peter Tubaas 237,5 km
Lars Christen Dørum 235,2 km
Gjermund Sørstad 226,9 km
Joar Flynn Jensen 237,7 km
Mest iøjefaldende er det, at Lars Skytte Christoffersen og Mette Pilgaard ikke stiller op. Mette har deltaget i samtlige mesterskaber siden 2004, og hun er dermed vores mest rutinerede løber. Lars har valgt at stille op i Mors 100 Miles samme weekend som VM, og her er der lagt op til en spændende duel mellem ham og Ole Karlsen, der gjorde det fremragende til DM i 24 timers løb med 231,2 km. Ole har også valgt VM fra, men han planlægger at deltage i maj, når næste mesterskab løber af stablen i Holland. Desuden har Carsten Eriksen, der løb et meget flot VM på 100 km, desværre meldt fra pga. en skade. Jeg kender ikke årsagen til Tove Brodersens afbud.
Sammenlignet med vores broderlande er det et meget stort hold, der sendes afsted. Kravet for at bliver udtaget til de norske og svenske landshold ligger højere end det danske. De to lande kræver 200 km for kvinder og 220 km for mænd, mens vi herhjemme er kvalificeret ved 180 km for kvinder og 210 km for mænd.
Det svenske landshold er udtaget på flg. resultater:
Mikael Andersson 215,1km. Mikael ligger under kval.kravet, men er muligvis udtaget på sin præstation i Badwater 2012, som han fuldførte i 34:05.
Anna Grundahl 221,7 km (nordisk rekord)
Torill Fonn 209,1 km
Maria Jansson 211,7 km
Det norske landshold er udtaget på flg. resultater:
Bjørn Tore Taranger 225,6 km
Per Audun Heskestad 226,6 km
Peter Tubaas 237,5 km
Lars Christen Dørum 235,2 km
Gjermund Sørstad 226,9 km
Joar Flynn Jensen 237,7 km
onsdag den 8. august 2012
Det lille skub fremad
Nu, hvor Jesper er kommet hjem, kan jeg mærke, hvor meget jeg har savnet en at snakke træning med. Jeg hjælper med jævne mellemrum andre løbere med mine råd/anbefalinger omkring marathon og ultraløb, men personligt sparrer jeg kun med én person, og det sidste ½ års tid har han haft rigeligt at se til både fysisk og mentalt med at fuldføre sit eget vigtige projekt. Jeg har helt bevidst ikke fortalt ham om mine tanker omkring et evt. stop med ultraløb, kun at jeg har haft en langvarig ankelskade og derfor ikke kunne træne ret meget.
Han er naturligvis stadig i gang med at vænne sig til en ny dagligdag, hvor der ikke skal pakkes sammen hver morgen og løbes under alle mulige forhold, men det forhindrer ham ikke i at puffe lidt til mig. I går aftes spurgte han, om jeg var med på at sætte lidt tempo på i forhold til de 6 min/km, vi løb i tirsdags. Jeg blev formodentligt en lille smule bleg, for Jespers mening om, hvornår man løber et godt tempo, er lidt anderledes end mit ;-)
Aftalen blev, at vi satte mere tempo på, og at jeg sagde fra, hvis det blev for meget for min fod eller med min forkølelse. Jeg har ikke løbet tempoløb i 100 år, eller i hvert fald i månedsvis, så alt andet end 5.30/km ville være hurtigt for mig. Jeg er ikke nogen hurtig løber, og derfor betragter jeg løb på 4.45-5.00/km for tempoløb. Vi skulle løbe 5 km tempoløb efterfulgt af et par km afjogging.
Til min store overraskelse løb vi turen i 5.00/km, mens vi snakkede om løst og fast. At jeg kunne løbe dette tempo med overskud til at snakke på hele turen, kom som en stor positiv overraskelse for mig. Det tyder på, at jeg måske ikke er sat helt så langt tilbage, som jeg troede. Desværre gælder det kun på de korte distancer, for tiden er løbet fra at nå gode, lange træningspas før 12 timers løbet. På nuværende tidspunkt vil det kun forringe min chance for et hæderligt resultat om 2½ uger, fordi den manglende udholdenhedstræning vil betyde for lang restitution efter et langt træningspas. Det løb er kørt!!
Vi har aftalt, at vi først planlægger den fremtidige træning efter 12 timers løbet. Det giver mig ro til at koncentere mig om mit første ultraløb i lang tid, og det giver Jesper tid til at få hverdagen på plads. Planlægningen vil være en skitse over træningsmængde og konkurrencer. Jeg har dog allerede nu fået en løftet pegefinger, at jeg ikke skal løbe for mange marathons i træningsperioden. Han er ikke tilhænger af, at jeg bruger de små cannonballs som lange træningspas. Den diskussion er ikke lukket endnu ;-)
Jeg kan mærke, at lysten til at træne frem mod et større (længere) mål er ved at vende tilbage. Det giver energi at mærke støtten fra en god ven, der har langt større ekspertise end mig, og som er klar til at hjælpe.
En lille opfordring: Tirsdag d. 21. august kan man løbe Kastelløbet 5 km og 10 km i København. Overskuddet går til sårede danske soldater, og i år er det målrettet at komme i gang med aktiv idræt. Jeg er tilmeldt 10 km med Novo Gruppens Løbeklub.
Jeg har modtaget lidt af efterårets tøj fra Newline, og jeg er vild med den isblå farve. Jeg håber, billedet af jakke yder farven retfærdighed.
Han er naturligvis stadig i gang med at vænne sig til en ny dagligdag, hvor der ikke skal pakkes sammen hver morgen og løbes under alle mulige forhold, men det forhindrer ham ikke i at puffe lidt til mig. I går aftes spurgte han, om jeg var med på at sætte lidt tempo på i forhold til de 6 min/km, vi løb i tirsdags. Jeg blev formodentligt en lille smule bleg, for Jespers mening om, hvornår man løber et godt tempo, er lidt anderledes end mit ;-)
Aftalen blev, at vi satte mere tempo på, og at jeg sagde fra, hvis det blev for meget for min fod eller med min forkølelse. Jeg har ikke løbet tempoløb i 100 år, eller i hvert fald i månedsvis, så alt andet end 5.30/km ville være hurtigt for mig. Jeg er ikke nogen hurtig løber, og derfor betragter jeg løb på 4.45-5.00/km for tempoløb. Vi skulle løbe 5 km tempoløb efterfulgt af et par km afjogging.
Til min store overraskelse løb vi turen i 5.00/km, mens vi snakkede om løst og fast. At jeg kunne løbe dette tempo med overskud til at snakke på hele turen, kom som en stor positiv overraskelse for mig. Det tyder på, at jeg måske ikke er sat helt så langt tilbage, som jeg troede. Desværre gælder det kun på de korte distancer, for tiden er løbet fra at nå gode, lange træningspas før 12 timers løbet. På nuværende tidspunkt vil det kun forringe min chance for et hæderligt resultat om 2½ uger, fordi den manglende udholdenhedstræning vil betyde for lang restitution efter et langt træningspas. Det løb er kørt!!
Vi har aftalt, at vi først planlægger den fremtidige træning efter 12 timers løbet. Det giver mig ro til at koncentere mig om mit første ultraløb i lang tid, og det giver Jesper tid til at få hverdagen på plads. Planlægningen vil være en skitse over træningsmængde og konkurrencer. Jeg har dog allerede nu fået en løftet pegefinger, at jeg ikke skal løbe for mange marathons i træningsperioden. Han er ikke tilhænger af, at jeg bruger de små cannonballs som lange træningspas. Den diskussion er ikke lukket endnu ;-)
Jeg kan mærke, at lysten til at træne frem mod et større (længere) mål er ved at vende tilbage. Det giver energi at mærke støtten fra en god ven, der har langt større ekspertise end mig, og som er klar til at hjælpe.
En lille opfordring: Tirsdag d. 21. august kan man løbe Kastelløbet 5 km og 10 km i København. Overskuddet går til sårede danske soldater, og i år er det målrettet at komme i gang med aktiv idræt. Jeg er tilmeldt 10 km med Novo Gruppens Løbeklub.
Jeg har modtaget lidt af efterårets tøj fra Newline, og jeg er vild med den isblå farve. Jeg håber, billedet af jakke yder farven retfærdighed.
tirsdag den 7. august 2012
Lidt slidt psyke
Jeg nævner jævnligt produkter og bøger, som jeg køber, og ind imellem glemmer jeg sikkert at give en tilbagemelding. Hvis nogen savner en udtalelse om noget, må man lige smide en kommentar. En af de bøger, jeg har nævnt er 'Udfordringen' af Rasmus Henning. Denne bog kan nu købes i Føtex for 49 kr. Set i butikken i Birkerød, men prisen er vel ens i hele kæden.
Jeg valgte at tage en hviledag i går for fod, lår, hals og såmænd også psyken, der er ved at være lidt slidt af de mange forhindringer gennem de sidste 1½ år med diskusprolaps, fodskade osv. Ind imellem overvejer jeg at droppe ultraløb, bloggen og facebook (som jeg primært bruger som forbindelse med andre løbere) og 'bare' træne som de fleste motionister, men inderst inde ved jeg jo godt, at det er de lange distancer, der for alvor udfordrer mig. Og jeg har jo lige den der 6 dages danske rekord, der skal forbedres ;-)
Nu, hvor Jesper er hjemme igen, vil jeg snakke med ham om det. Det er rart at have min sparringspartner i nærheden og ikke være afhængig af hans mulighed for at sende sms og mails. Han er tændt på at få lov at koste rundt med mig frem mod løbet i april, mens han selv er på nedtrapning efter World Run. Hvis nogen tænker på, hvordan man trapper ned efter en tur rundt om jorden, så består det af daglige ture på 7-10 km evt. med lidt intervaller indlagt. I aften bliver turen i selskab med mig.
Det ser iøvrigt lidt sort ud med relevante konkurrencer frem mod 6 dages løbet, hvis jeg skal holde mig til 100 km eller 12 timers løb. Hverken Aarhus eller Espoo tilbyder 12H som en del af deres 24H løb. Copenhagen Ultramarathon 100 km kommer formodentligt til at ligge d. 20. april, og det er for tæt på 6D.
Jeg valgte at tage en hviledag i går for fod, lår, hals og såmænd også psyken, der er ved at være lidt slidt af de mange forhindringer gennem de sidste 1½ år med diskusprolaps, fodskade osv. Ind imellem overvejer jeg at droppe ultraløb, bloggen og facebook (som jeg primært bruger som forbindelse med andre løbere) og 'bare' træne som de fleste motionister, men inderst inde ved jeg jo godt, at det er de lange distancer, der for alvor udfordrer mig. Og jeg har jo lige den der 6 dages danske rekord, der skal forbedres ;-)
Nu, hvor Jesper er hjemme igen, vil jeg snakke med ham om det. Det er rart at have min sparringspartner i nærheden og ikke være afhængig af hans mulighed for at sende sms og mails. Han er tændt på at få lov at koste rundt med mig frem mod løbet i april, mens han selv er på nedtrapning efter World Run. Hvis nogen tænker på, hvordan man trapper ned efter en tur rundt om jorden, så består det af daglige ture på 7-10 km evt. med lidt intervaller indlagt. I aften bliver turen i selskab med mig.
Det ser iøvrigt lidt sort ud med relevante konkurrencer frem mod 6 dages løbet, hvis jeg skal holde mig til 100 km eller 12 timers løb. Hverken Aarhus eller Espoo tilbyder 12H som en del af deres 24H løb. Copenhagen Ultramarathon 100 km kommer formodentligt til at ligge d. 20. april, og det er for tæt på 6D.
mandag den 6. august 2012
Nu rækker det!
Jeg har nu fejret 3 ugers jubilæum med min forkølelse - øv! Hosten er heldigvis aftaget, men den har efterladt en hals, der føles som et rivejern, når jeg løber, hvilket ikke gør det til en udpræget fornøjelse at træne. Jeg pudser stadig næse konstant, men det betyder jo ikke noget i forhold til at løbe. Det er bare hamrende irriterende!
Min venstre fod, den med ankelskaden, har også gjort lidt opmærksom på sig selv i den forgangne weekend. Jeg har ikke gjort noget, der burde forårsage dette, i hvert fald ikke i vågen tilstand, så jeg tror, at jeg har ligget forkert med den. Jeg sover meget på maven, og det betyder, at jeg kommer til at liggge med foden udstrakt; noget den absolut ikke var begejstret for, da skaden var ny.
Jeg er meget fintfølende omkring ændringer i kroppen, og lørdag var der let ømhed i foden, og den føltes let hævet, uden at jeg kunne se noget. Jeg nøjedes derfor med 14 km, men alligevel medførte det ømhed i venstre lår dagen efter, fordi jeg ubevidst har kompenseret for at aflaste. Ømheden betyder ikke det store, men den ligger sig oveni bunken af irriterende småting, der fjerner glæden over en god løbetur. Min irritationstærskel er kraftigt nedsat, men nu må tingene da snart gå min vej! Under alle omstændigheder løber jeg stadig i Sverige om 3 uger, og så må det gå så godt, det kan.
Min venstre fod, den med ankelskaden, har også gjort lidt opmærksom på sig selv i den forgangne weekend. Jeg har ikke gjort noget, der burde forårsage dette, i hvert fald ikke i vågen tilstand, så jeg tror, at jeg har ligget forkert med den. Jeg sover meget på maven, og det betyder, at jeg kommer til at liggge med foden udstrakt; noget den absolut ikke var begejstret for, da skaden var ny.
Jeg er meget fintfølende omkring ændringer i kroppen, og lørdag var der let ømhed i foden, og den føltes let hævet, uden at jeg kunne se noget. Jeg nøjedes derfor med 14 km, men alligevel medførte det ømhed i venstre lår dagen efter, fordi jeg ubevidst har kompenseret for at aflaste. Ømheden betyder ikke det store, men den ligger sig oveni bunken af irriterende småting, der fjerner glæden over en god løbetur. Min irritationstærskel er kraftigt nedsat, men nu må tingene da snart gå min vej! Under alle omstændigheder løber jeg stadig i Sverige om 3 uger, og så må det gå så godt, det kan.
lørdag den 4. august 2012
En stor dansk ultra-præstation i Indien
2 af landets mest rutinerede ultraløbere har deltaget i La Ultra The High i Indien: Michael 'Hjulbenet' Nielsen fra Fyn, manden der introducerede begrebet cannonball marathon i DK og arr. af populære marathons på Sydfyn herunder Øl Marathon og Kim Rasmussen fra Bornholm, arr. af diverse ultraløb på solskinsøen, herunder DM 24H og Hammer Trail 100 Miles.
Begge gjorde en imponerde indsats, og sandelig om det ikke blev en deltager fra det flade Danmark, der vandt løbet! Michael kom i mål som allerførste mand i tiden 36t.36min.49sek., og Kim blev en meget flot nr. 4 i tiden 46t.25min.03sek.
Stort tillykke til begge løbere
Kim Rasmussen har skrevet om løbet på Facebook
(Søg efter 'The High India team hjulben på tur')
The High er et ultraløb på 222 km. Vi har 60 timer til at genneføre det. Det afskrækker os ikke så meget med tiden og distancen. Men derimod at løbet foregår mellem 3800 m og 5500 m hele tiden. Undervejs i løbet skal vi over to pas i 5600 m højde. Vi rejser til Leh den 22 juli og skal bruge de næste 10 dage på højdetræning og tilvænning til de højder. Vi er blandt de 20 der har fået startnummer til 3 udgave af dette vilde løb. Se en beretning her fra en tidligere deltager.
Begge gjorde en imponerde indsats, og sandelig om det ikke blev en deltager fra det flade Danmark, der vandt løbet! Michael kom i mål som allerførste mand i tiden 36t.36min.49sek., og Kim blev en meget flot nr. 4 i tiden 46t.25min.03sek.
Stort tillykke til begge løbere
Kim Rasmussen har skrevet om løbet på Facebook
(Søg efter 'The High India team hjulben på tur')
The High er et ultraløb på 222 km. Vi har 60 timer til at genneføre det. Det afskrækker os ikke så meget med tiden og distancen. Men derimod at løbet foregår mellem 3800 m og 5500 m hele tiden. Undervejs i løbet skal vi over to pas i 5600 m højde. Vi rejser til Leh den 22 juli og skal bruge de næste 10 dage på højdetræning og tilvænning til de højder. Vi er blandt de 20 der har fået startnummer til 3 udgave af dette vilde løb. Se en beretning her fra en tidligere deltager.
Vi har set ruten nu og ved, der venter os en udfordring, der siger spar to til vores form og hjerne. Det bliver hårdt allerede fra start. Luften er så tynd, at man bliver forpustet, bare man går. Vi kan dele det op i 4 løb: 40 km til toppen af det første bjerg i 5500 m og så 40 km ned til 3400 m, så lige 40 forholdsvise km med masser osende lastbiler og sindssyge hunde. Tyve km med ok stigning til 4200 m, sidste sted hvor vi kan hvile, inden de næste 40 km med varme og stigning til 5300 m. Så slutter vi af med 40 km ned til mål. Godt vi har et godt Crew.
fredag den 3. august 2012
Alt for meget tøj!
Jeg har haft en rigtig møgdag. Nogle personlige ting har tæret på humøret og energien den seneste uge, men det er første dag, hvor det går ud over træningen. Lysten var totalt fraværende, men efter lang betænkningstid tog jeg alligevel løbeskoene på. Normalt kommer lysten stille og roligt, når jeg først er kommet ud af døren, men i dag var det bare helt håbløst, og jeg afbrød ret hurtigt turen.
Newline har lagt deres efterårskollektion på hjemmesiden, og det kunne jeg jo så bruge mit lave enrginiveau på at bestille. Jeg har fået et par udtalelser om, at Newline er lidt sene om udviklingen af nye produkter, og at andre mærker er længere fremme med design osv., men det er uden betydning for mig. For det første er jeg meget glad for pasformen i tøjet, der passer rigtig godt til min skikkelse. Tøjet bliver vasket igen og igen uden at miste form og farve. Desuden kan jeg godt lide de klare farver, der er valgt til tøjet. Hele sommeren har jeg løbet i hvid og varm orange, og til efteråret skal jeg løbe i blåt. Jesper er helt enig med mig omkring kvaliteten, hvilket er grunden til, at han skiftede fra Craft til Newline før 2. del af World Run 2. Dvs. han har løbet de sidste par år i Newline.
Fra efterårskollektionen
Indrømmet at jeg var ikke den rigtige til at modtage et hav af tøj fra Stadium, men det kommer normalt familie, kolleger eller andre interesserede til gode, for jeg deler gladeligt ud af beholdningen, når jeg ikke længere bruger tøjet. Jeg har også en del tøj liggende fra tidl. sponsorer og løbeklubber. Dog deler jeg ikke ud af tøjet fra Newline, hverken nyt eller gammelt, for jeg bruger det hele året rundt. Derfor kan der ses løbere i det nordsjællandske med mit navn på tøjet. Det er måske en idé at lægge et udvalg på bloggen til fri afhentning/ forsendelse med udgiften dækket?
Newline har lagt deres efterårskollektion på hjemmesiden, og det kunne jeg jo så bruge mit lave enrginiveau på at bestille. Jeg har fået et par udtalelser om, at Newline er lidt sene om udviklingen af nye produkter, og at andre mærker er længere fremme med design osv., men det er uden betydning for mig. For det første er jeg meget glad for pasformen i tøjet, der passer rigtig godt til min skikkelse. Tøjet bliver vasket igen og igen uden at miste form og farve. Desuden kan jeg godt lide de klare farver, der er valgt til tøjet. Hele sommeren har jeg løbet i hvid og varm orange, og til efteråret skal jeg løbe i blåt. Jesper er helt enig med mig omkring kvaliteten, hvilket er grunden til, at han skiftede fra Craft til Newline før 2. del af World Run 2. Dvs. han har løbet de sidste par år i Newline.
Fra efterårskollektionenIndrømmet at jeg var ikke den rigtige til at modtage et hav af tøj fra Stadium, men det kommer normalt familie, kolleger eller andre interesserede til gode, for jeg deler gladeligt ud af beholdningen, når jeg ikke længere bruger tøjet. Jeg har også en del tøj liggende fra tidl. sponsorer og løbeklubber. Dog deler jeg ikke ud af tøjet fra Newline, hverken nyt eller gammelt, for jeg bruger det hele året rundt. Derfor kan der ses løbere i det nordsjællandske med mit navn på tøjet. Det er måske en idé at lægge et udvalg på bloggen til fri afhentning/ forsendelse med udgiften dækket?
torsdag den 2. august 2012
2 nye farver tubes
Christian Madsen har netop off.gjort på Facebook, at han snart introducerer 2 nye farver i Compressport R2 tubes. De kommer senere på måneden, så vent lidt med at bestille, hvis du foretrækker Ice Blue eller Purple.
Tøj, sokker og tubes
I dag har jeg modtaget mit og Jespers løbetøj og sko fra Stadium, og præmiens værdisætning på ca. 7.000 kr. rækker under ingen omstændigheder, for det tilsendte har en værdi af 5.282 kr. baseret på de prismærker, der sidder på tøjet! Derudover kommer rejse, hotel og startnr. for 2 personer. Vi har fået shorts, knætights, lange tights, singlet, kortærmet og langærmet T-shirt, løbetrøje samt jakke. Skoene koster 599 kr. og kan ikke bruges som løbesko efter min mening, men opsigtsvækkende - det er de!
Man kan ses tøj og sko på dette link fra Stadiums hjemmeside.
Jeg har lovet Lene at komme med min mening om Compressport R2 Tubes som jeg nu har fået afprøvet et par gange. Jeg har jo ikke haft tubes på (endnu) på de helt lange ture, men indtrykket efter ture på 20-25 km er bestemt positivt. Meget fin kompression og som forventet har jeg det langt bedre med, at jeg selv kan vælge de strømper, jeg vil løbe i. Desuden er tubes lettere at tage på end kompressionsstrømper. Jeg skal helt sikkert løbe med dem under 12 timers løbet. Pris: 260 kr.
Politiken bringer i dag en artikel om kompressionstrømpers effekt udtalt af Gitte Karlshøj.
Jeg købte også 2 forskellige løbestrømper, men jeg har mest løbet i det ene par. Jeg havde ikke opdaget, at Ashmei Road Running er kortskaftede, hvilket jeg ikke er så vild med at løbe i, og det passer slet ikke til brug med kompressionstubes, fordi det skaber et lille stykke med bar hud mellem tubes og strømpekanten, hvor huden kan hæve op efter mange timers løb. Strømpen i sig selv er god at løbe i, så jeg vil bestemt bruge den på korte ture, og jeg har ikke oplevet, at den glider ned i skoen, som jeg ellers har oplevet at kortskaftede strømper kan gøre. Pris: 139 kr.
Derimod har jeg løbet meget i Compressport sokker som sidder godt fast på foden. Jeg skulle lige vænne mig til de mange dots under fødderne, og om de virker for blodcirkulationen kan jeg ikke udtale mig om endnu, men det kan jeg måske efter 12 timers løbet. Pris: 120 kr.
Jeg har valgt at linke til Ultrarun.com Webshop pga. fin service, hurtig levering og altid uddybende svar på spørgsmål.
Her kan man også købe mit foretrukne mærke i salttbl. Saltsticks som bruges af mange udøvere indenfor udholdenhedssport.
Man kan ses tøj og sko på dette link fra Stadiums hjemmeside.
Jeg har lovet Lene at komme med min mening om Compressport R2 Tubes som jeg nu har fået afprøvet et par gange. Jeg har jo ikke haft tubes på (endnu) på de helt lange ture, men indtrykket efter ture på 20-25 km er bestemt positivt. Meget fin kompression og som forventet har jeg det langt bedre med, at jeg selv kan vælge de strømper, jeg vil løbe i. Desuden er tubes lettere at tage på end kompressionsstrømper. Jeg skal helt sikkert løbe med dem under 12 timers løbet. Pris: 260 kr.
Politiken bringer i dag en artikel om kompressionstrømpers effekt udtalt af Gitte Karlshøj.
Jeg købte også 2 forskellige løbestrømper, men jeg har mest løbet i det ene par. Jeg havde ikke opdaget, at Ashmei Road Running er kortskaftede, hvilket jeg ikke er så vild med at løbe i, og det passer slet ikke til brug med kompressionstubes, fordi det skaber et lille stykke med bar hud mellem tubes og strømpekanten, hvor huden kan hæve op efter mange timers løb. Strømpen i sig selv er god at løbe i, så jeg vil bestemt bruge den på korte ture, og jeg har ikke oplevet, at den glider ned i skoen, som jeg ellers har oplevet at kortskaftede strømper kan gøre. Pris: 139 kr.
Derimod har jeg løbet meget i Compressport sokker som sidder godt fast på foden. Jeg skulle lige vænne mig til de mange dots under fødderne, og om de virker for blodcirkulationen kan jeg ikke udtale mig om endnu, men det kan jeg måske efter 12 timers løbet. Pris: 120 kr.
Jeg har valgt at linke til Ultrarun.com Webshop pga. fin service, hurtig levering og altid uddybende svar på spørgsmål.
Her kan man også købe mit foretrukne mærke i salttbl. Saltsticks som bruges af mange udøvere indenfor udholdenhedssport.
onsdag den 1. august 2012
Gensyn med en ven
Jesper er kommet hjem fra World Run, og i aften blev det tid til et gensyn. Når Jesper og jeg er sammen, springer samtalen i både øst og vest. Vi nåede at få vendt sponsorer, løbet, fremtiden, mine planer, den politiske situation, skader, turen til Finland og meget andet på de par timer, vi var sammen inkl. en løbetur på 1 times tid.
Jesper er helt indstillet på at hjælpe mig til en topform til 6 dages løbet. Umiddelbart mener han ikke, at et 24 timers løb bør indgå i træningsplanen, men hellere 100 km eller 12 timers løb. I nær fremtid skal vi mødes en weekend og lave en plan for træning og indlagte konkurrencer.
Jeg havde lovet at komme med en vurdering af tubes og løbesokker i dag, men pga. det sene tidspunkt kommer det først i morgen.
Jesper er helt indstillet på at hjælpe mig til en topform til 6 dages løbet. Umiddelbart mener han ikke, at et 24 timers løb bør indgå i træningsplanen, men hellere 100 km eller 12 timers løb. I nær fremtid skal vi mødes en weekend og lave en plan for træning og indlagte konkurrencer.
Jeg havde lovet at komme med en vurdering af tubes og løbesokker i dag, men pga. det sene tidspunkt kommer det først i morgen.
tirsdag den 31. juli 2012
Status
Jeg beklager, at indlæggende har været temmeligt uregelmæssige de sidste par uger. Nu skulle jeg gerne være tilbage i den gamle gænge igen :-)
Lad mig starte med en status, så I ved, hvor jeg er lige nu. Ikke at det er særligt opløftende læsning efter 3 mdr.s ankelskade efterfulgt af 14 dages forkølelse, der viser at være vanskelig at slippe af med.
Lad mig begynde med det mindre gode:
- Formen er dårlig!! Jeg har flere gange udtalt, at jeg elsker, at jeg har en grundform, der tillader mig at kunne løbe marathon med dags varsel, men for første gang i flere år tror jeg, at det ikke længere er tilfældet. Jeg overvejer lidt at lade det komme an på en prøve.
- Jeg er stadig plaget af den forkølelse, jeg fik under turen til Frankrig for 2 uger siden. Jeg har ikke feber, men jeg er plaget af snot og tør hoste. Især har jeg problemer med, at jeg vågner om natten for at hoste, hvilket gør, at jeg vågner uoplagt om morgenen.
- Den lange periode med mindre træning har kostet på vægten. 4-5 kg´s overvægt i forhold til min ideelle løbevægt. Ikke at jeg er overvægtig, men jeg er ikke der, hvor jeg har det bedst løbemæssigt.
Med der er også gode meldinger:
- Jeg mærker ikke længere noget til skaden i anklen! 3 mdr.s smerter er endelig slut :-)
- Jeg har heller ikke haft problemer med smerter i ryggen de sidste par mdr., hvilket er usædvanligt gode nyheder :-D
- Jeg ved, at jeg er forholdsvis hurtig til at genvinde min form, så den skal nok komme hurtigt tilbage, den gode grundform og dermed også marathonformen. Om det bliver til 12 timers løbet om kun 3½ uger er dog yderst tvivlsomt, men jeg tager stadig afsted.
I morgen har jeg en aftale om en løbetur med Jesper, der er vendt hjem til DK i dag. Han har lige et par dage hos familien, før han flytter ind i sin lejlighed i Malmö.
Lad mig starte med en status, så I ved, hvor jeg er lige nu. Ikke at det er særligt opløftende læsning efter 3 mdr.s ankelskade efterfulgt af 14 dages forkølelse, der viser at være vanskelig at slippe af med.
Lad mig begynde med det mindre gode:
- Formen er dårlig!! Jeg har flere gange udtalt, at jeg elsker, at jeg har en grundform, der tillader mig at kunne løbe marathon med dags varsel, men for første gang i flere år tror jeg, at det ikke længere er tilfældet. Jeg overvejer lidt at lade det komme an på en prøve.
- Jeg er stadig plaget af den forkølelse, jeg fik under turen til Frankrig for 2 uger siden. Jeg har ikke feber, men jeg er plaget af snot og tør hoste. Især har jeg problemer med, at jeg vågner om natten for at hoste, hvilket gør, at jeg vågner uoplagt om morgenen.
- Den lange periode med mindre træning har kostet på vægten. 4-5 kg´s overvægt i forhold til min ideelle løbevægt. Ikke at jeg er overvægtig, men jeg er ikke der, hvor jeg har det bedst løbemæssigt.
Med der er også gode meldinger:
- Jeg mærker ikke længere noget til skaden i anklen! 3 mdr.s smerter er endelig slut :-)
- Jeg har heller ikke haft problemer med smerter i ryggen de sidste par mdr., hvilket er usædvanligt gode nyheder :-D
- Jeg ved, at jeg er forholdsvis hurtig til at genvinde min form, så den skal nok komme hurtigt tilbage, den gode grundform og dermed også marathonformen. Om det bliver til 12 timers løbet om kun 3½ uger er dog yderst tvivlsomt, men jeg tager stadig afsted.
I morgen har jeg en aftale om en løbetur med Jesper, der er vendt hjem til DK i dag. Han har lige et par dage hos familien, før han flytter ind i sin lejlighed i Malmö.
søndag den 29. juli 2012
World Run II er afsluttet
World Run II er afsluttet med succes!
En rejse, der begyndte d. 1. juli 2008 på Nordkap. Den gik gennem Europa og Afrika, hvor Kap Det Gode Håb blev nået d. 15. marts 2010. Pga. flere tropesygdomme samt en voldsom infektion i den ene arm valgte Jesper (med sponsorernes tilladelse) at holde en pause fra løbet af helbredsmæssige årsager resten af året.
D. 1. januar 2011 blev World Run genoptaget fra det sydligste punkt i Sydamerika, 15 km syd for Punta Arenas i Chile. Løbet gik gennem Sydamerika, hvor der desværre måtte indlægges en kortvarig pause pga. Jespers fars uventede død.
En pause fra 2. - 16. juli 2011 som også blev brugt til at afholde det første Furesø Marathon d. 17. juli, hvorefter World Run forsatte uafbrudt fra 17. juli 2011 til målet blev nået d. 28. juli 2012 i St. Johns på Newfoundland.
Hvad skal man sige til sådan en præstation???
En rejse, der begyndte d. 1. juli 2008 på Nordkap. Den gik gennem Europa og Afrika, hvor Kap Det Gode Håb blev nået d. 15. marts 2010. Pga. flere tropesygdomme samt en voldsom infektion i den ene arm valgte Jesper (med sponsorernes tilladelse) at holde en pause fra løbet af helbredsmæssige årsager resten af året.
D. 1. januar 2011 blev World Run genoptaget fra det sydligste punkt i Sydamerika, 15 km syd for Punta Arenas i Chile. Løbet gik gennem Sydamerika, hvor der desværre måtte indlægges en kortvarig pause pga. Jespers fars uventede død.
En pause fra 2. - 16. juli 2011 som også blev brugt til at afholde det første Furesø Marathon d. 17. juli, hvorefter World Run forsatte uafbrudt fra 17. juli 2011 til målet blev nået d. 28. juli 2012 i St. Johns på Newfoundland.
Hvad skal man sige til sådan en præstation???
 |
| Foto: Privat |
torsdag den 26. juli 2012
Turen tager form
Planen omkring turen til Finland er ved at falde på plads, og min ledsager er fundet. Det bliver Jesper, der trods en annonceret løbepause, når World Run er slut om få dage, har sagt ja til at tage med. 10 km kan han trods alt overskue.
Vi skal flyve med SAS, og vi skal bo midt i byen på Skandic Marski Det er min første tur til Finland, mens Jesper jo har løbet gennem landet. Vi lander kl. 15 lokal tid, så der er lidt tid til at se på byen, før vi skal løbe kl. 21. Ellers kan man jo se løbeturen som en slags hurtig sightseeing :-)
Efter 3 mdr.s ankelskade er mit tempo nærmest ikke-eksisterende. Måske er det på tide at genoptage lidt tempo- og intervaltræning?
Vi skal flyve med SAS, og vi skal bo midt i byen på Skandic Marski Det er min første tur til Finland, mens Jesper jo har løbet gennem landet. Vi lander kl. 15 lokal tid, så der er lidt tid til at se på byen, før vi skal løbe kl. 21. Ellers kan man jo se løbeturen som en slags hurtig sightseeing :-)
Efter 3 mdr.s ankelskade er mit tempo nærmest ikke-eksisterende. Måske er det på tide at genoptage lidt tempo- og intervaltræning?
onsdag den 25. juli 2012
En tur til Finland
YES! Jeg har vundet en konkurrence fra Stadium om deltagelse i Midnattsloppet i Helsinki d. 1. september. Jeg har glemt, at jeg deltog i konkurrencen, så det var en meget glædelig overraskelse, da mailen kom i dag.
Hvad går det så ud på? Her er, hvad jeg ved fra SOC Running Teams side på Facebook:
"SOC Running Team Danmark er et hold bestående af flere danske profiler, der kæmper mod et tilsvarende finsk team om at gennemføre Midnight Run i Helsinki på den bedste tid. Det vindende hold med den bedste gennemsnitstid kan til sammen donere 2000 og det tabende hold 1000 euro til en af følgende velgørenhedsorganisationer:
Hvad går det så ud på? Her er, hvad jeg ved fra SOC Running Teams side på Facebook:
"SOC Running Team Danmark er et hold bestående af flere danske profiler, der kæmper mod et tilsvarende finsk team om at gennemføre Midnight Run i Helsinki på den bedste tid. Det vindende hold med den bedste gennemsnitstid kan til sammen donere 2000 og det tabende hold 1000 euro til en af følgende velgørenhedsorganisationer:
- Scleroseforeningen
- Børnecancerfonden
Det danske SOC Running Team består af:
Malkit Singh er det danske SOC Running Teams coach.
Han er tidligere model, en af de største autoriteter indenfor
sneaker, ambassadør for Røde Kors' Go Collect og tidligere
Årets Mand og desuden en dedikeret løber og basketspiller
Han er tidligere model, en af de største autoriteter indenfor
sneaker, ambassadør for Røde Kors' Go Collect og tidligere
Årets Mand og desuden en dedikeret løber og basketspiller
Mads Emil Møller er blogger og en af de mest velorienterede og in-the-know personer på den
danske modescene. Mads er en autoritet inden for
herremode og trends, og optræder også ofte som
trend ekspert og sneaker head på TV2s GO'Morgen
Danmark.
danske modescene. Mads er en autoritet inden for
herremode og trends, og optræder også ofte som
trend ekspert og sneaker head på TV2s GO'Morgen
Danmark.
Christel Pixi Hielscher er en meget populær blogger og trendsetter, der holder mange danskere orienterede
og på tæeerne med hendes altid cool, edgy og
inspirerende vinkel på tingene.
og på tæeerne med hendes altid cool, edgy og
inspirerende vinkel på tingene.
Frederik Bjerregaard er redaktør på COVER MAN
og en af de mest indflydelsesrige personer i det
danske herremode og medieindustri. Desuden en
meget kompetent og dedikeret løber.
og en af de mest indflydelsesrige personer i det
danske herremode og medieindustri. Desuden en
meget kompetent og dedikeret løber.
Martin Gjesing er direktør for ACNE, trend setter,
celeb, en dedikeret løber og blandt flere ting identificeret
af EUROMAN som Danmarks bedst klædte mand
celeb, en dedikeret løber og blandt flere ting identificeret
af EUROMAN som Danmarks bedst klædte mand
Pernille Teisbæk var del af redaktionen på EUROWOMAN
inden hun lancerede hendes egen blog, som meget hurtigt
er blevet en af de mest populære og læste blogs til kvinder.
Pernille er desuden en meget anvendt style- / modeekspert på TV2s GO'Morgen Danmark.
inden hun lancerede hendes egen blog, som meget hurtigt
er blevet en af de mest populære og læste blogs til kvinder.
Pernille er desuden en meget anvendt style- / modeekspert på TV2s GO'Morgen Danmark.
Gevinsten er for 2 personer, fly tur/retur samt overnatning. Turen varer 24 timer: afrejse lørdag kl. 12.25 og hjemrejse søndag kl. 12.55. Nu skal jeg bare finde en løber, der har tid til at tage med :-)
tirsdag den 24. juli 2012
Man bliver aldrig for gammel til at løbe langt
 |
| Foto: Runar Gilberg |
Jeg har kigget på løbet, som der kan læses om og ses billeder fra her de sidste par år. Det lyder som en stor oplevelse. Måske bliver det i 2013, men jeg har jo masser af år af tage af, hvis jeg er lige så sej som Vera og Lukris :-)
I dag blev det 'kun' til en tilmelding på marathondistancen. Løbeklubben betaler startgebyret, og for en gangs skyld var der orange billetter, der passede både med afrejse og hjemkomst til H.C. Andersen Marathon i Odense d. 23. september.
mandag den 23. juli 2012
Når det hele klikker
24 km i høj sol med en let brise til at tørre sveden af panden. Roligt tempo så der er tid til at nyde omgivelserne, vejret, stilheden. På sådan en dag er det svært at forstå, at jeg kan have motivationskriser, især når jeg har den lækreste legeplads :-)
 |
| Naturens eget spisekammer: hindbær i Rude Skov |
 |
| Valmuer i marken. Bonden er sikkert ikke begejstret, men jeg elsker synet |
 |
| Min legeplads |
 |
| OK, disse fyre leger man vist ikke med ;-) |
 |
| Grønt er godt for sjælen |
søndag den 22. juli 2012
Fitnesscenter - not!
Det kommer sikkert ikke som den store overraskelse, at jeg igen er blevet træt af at træne i fitnesscenter. Det hjælper slet ikke på motivationen, at bl.a. pilates er fjernet i sommerperioden. Så jeg tager den naturlige konsekvens og melder mig ud. Jeg er ikke typen, der betaler til ingenting ved at være passivt medlem.
Det er i bund og grund også tåbeligt at betale for det, for man kan sagtens lave udemærket træning hjemme, og jeg har jo både træningsmåtte (en billig underlagsmåtte fra Jysk), stor bold, små håndvægte, sjippetov osv. Det er bare at tage sig sammen!!
Forkølelsen kører på de sidste omdrejninger, så jeg regner med at kunne genoptage træningen på fuldt blus fra i morgen. Netop når sommeren melder sig - herligt :-)
Jesper nærmer sig afslutningen på World Run. Han skulle gerne nå målet i slutningen af denne uge. Der er ikke så god netforbindelse på Newfoundland, så kontakten har været sporadisk de sidste par uger, alt efter om de har fundet overnatning med wifi.
Jeg troede lige, jeg havde en god plan: Marathon nr. 50 på min 50 års fødselsdag. Jeg havde nemlig set, at Skodsborg Marathon havde et løb på planen, men ak - lige netop den dato er løbet i Hornbæk. Nå, det betyder jo ikke det store, men tanken var da meget sjov.
Det er i bund og grund også tåbeligt at betale for det, for man kan sagtens lave udemærket træning hjemme, og jeg har jo både træningsmåtte (en billig underlagsmåtte fra Jysk), stor bold, små håndvægte, sjippetov osv. Det er bare at tage sig sammen!!
Forkølelsen kører på de sidste omdrejninger, så jeg regner med at kunne genoptage træningen på fuldt blus fra i morgen. Netop når sommeren melder sig - herligt :-)
Jesper nærmer sig afslutningen på World Run. Han skulle gerne nå målet i slutningen af denne uge. Der er ikke så god netforbindelse på Newfoundland, så kontakten har været sporadisk de sidste par uger, alt efter om de har fundet overnatning med wifi.
Jeg troede lige, jeg havde en god plan: Marathon nr. 50 på min 50 års fødselsdag. Jeg havde nemlig set, at Skodsborg Marathon havde et løb på planen, men ak - lige netop den dato er løbet i Hornbæk. Nå, det betyder jo ikke det store, men tanken var da meget sjov.
lørdag den 21. juli 2012
Så kom jeg i gang igen
Jeg havde regnet med at være tilbage i løbeskoene i går, men det var tydeligt, at kroppen ikke var klar endnu. Jeg hev efter vejret, da jeg løb til stationen efter arbejde, og vi taler altså om et par hundrede meters løb for at nå et tidl. tog!
12 timers god nattesøvn, grundlagt på en nat-cocktail bestående af Panodil, Strepsils og hostestillende medicin, betød at det så langt bedre ud i dag. Solen skinnede, og så kan en kort tur vel ikke gå helt galt? Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men i begyndelsen af turen føltes det som om jeg løb ved siden af mig selv. En slags ud-af-kroppen oplevelse. Temmelig surrealistisk! Men efter et par km fik hoved og krop fundet hinanden, og selv om vejrtrækningen stadig er påvirket af forkølelsen, gik det ok. Lidt langsomt måske, men sådan er det jo ofte efter sygdom. Det blev til 10 km, hvoraf de sidste par km var lidt hårde at komme igennem, fordi jeg hev efter vejret, men jeg tror, at turen fik løsnet op i luftvejene.
12 timers god nattesøvn, grundlagt på en nat-cocktail bestående af Panodil, Strepsils og hostestillende medicin, betød at det så langt bedre ud i dag. Solen skinnede, og så kan en kort tur vel ikke gå helt galt? Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men i begyndelsen af turen føltes det som om jeg løb ved siden af mig selv. En slags ud-af-kroppen oplevelse. Temmelig surrealistisk! Men efter et par km fik hoved og krop fundet hinanden, og selv om vejrtrækningen stadig er påvirket af forkølelsen, gik det ok. Lidt langsomt måske, men sådan er det jo ofte efter sygdom. Det blev til 10 km, hvoraf de sidste par km var lidt hårde at komme igennem, fordi jeg hev efter vejret, men jeg tror, at turen fik løsnet op i luftvejene.
torsdag den 19. juli 2012
Forkølet - ØV!
Ondt i halsen har nu videreudviklet sig til en mega forkølelse! Spørgsmålet om man kan løbe, når man er syg, er altid svært at svare på, og mit bedste råd er at lytte til kroppen og ikke tro på den gamle skrøne, at det 'bare skal løbes væk'. Jeg har heldigvis ikke feber, men er fuldstændig tappet for energi og prioriterer derfor at slappe af, når jeg har fri, så jeg har overskud til at passe mine nattevagter. Min erfaring siger, at det værste er overstået i løbet af få dage, så mon ikke jeg kan løbe i weekenden?
Kan jeg ikke løbe, kan jeg i det mindste tilmelde mig nogle konkurrencer. Logisk ik´? ;-)
Novo Gruppens Løbeklub tilbyder flere løb i den kommende tid, og jeg har foreløbig tilmeldt mig Kastelløbet , SMUK Kvindeløb i Hillerød samt Powerade Halvmarathon
Jeg overvejer stadig Den grønne Mil i Sorgenfri, der er et meget hyggeligt familieløb, hvor masser af børn i alle aldre løber 1 eller 2 km. Dette løb kan varmt anbefales, hvis man har små poder, der også vil løbe konkurrence. For sølle 60 kr. får de startnr. + T-shirt - det er da billigt! Underholdning i form af Cirkus 3 og jazzmusik. Om få år skal Aksel og jeg løbe dette løb sammen :-)
Kan jeg ikke løbe, kan jeg i det mindste tilmelde mig nogle konkurrencer. Logisk ik´? ;-)
Novo Gruppens Løbeklub tilbyder flere løb i den kommende tid, og jeg har foreløbig tilmeldt mig Kastelløbet , SMUK Kvindeløb i Hillerød samt Powerade Halvmarathon
Jeg overvejer stadig Den grønne Mil i Sorgenfri, der er et meget hyggeligt familieløb, hvor masser af børn i alle aldre løber 1 eller 2 km. Dette løb kan varmt anbefales, hvis man har små poder, der også vil løbe konkurrence. For sølle 60 kr. får de startnr. + T-shirt - det er da billigt! Underholdning i form af Cirkus 3 og jazzmusik. Om få år skal Aksel og jeg løbe dette løb sammen :-)
onsdag den 18. juli 2012
Billeder fra turen
Her er en lille billedeserie fra min tur. Den er lavet som et selvstændigt indlæg, så det er muligt at springe den over, hvis man kun er interesseret i at læse om turen. Det indlæg ligger efter billedeserien. Sorry, jeg ved, det burde være omvendt.
 |
| Fiskesøen ved hytten |
 |
| 6,5 km gåtur for at komme til byen, men selve ruten fejlede absolut ingenting :-) |
 |
| Fra turen mod Pau langs floden Le Gave de Pau |
 |
| En skrabet hytte med skår i porcelænet - så er standarden lagt |
 |
| En drømmeseng var ikke sundt for min ryg |
 |
| Udsigten på Boulevarden. Pyrenæerne i baggrunden. |
 |
| Slottet i Pau ligger i byens udkant |
 |
| Torvet i Pau. Her er det skønt at sidde og spise frokost i form af et baguette, købt i en butik i sidegaden. |
 |
| Et par af dagene blæste det en del. Se træerne bøjer i vinden. |
 |
| Det som det hele drejer sig om - Tour de France |
 |
| Karavanen ankommer til Pau |
 |
| Det går stærkt, når rytterne suser forbi. Her har jeg fanget et par stk. fra Saxo Bank |
 |
| Wiggins er stadig i gult |
 |
| Bjergtrøjen indehaves stadig af svenske Kessiakoff |
 |
| Nicki Sørensen modtager det røde rygnr. som dagens mest angrebsivrige rytter |
 |
| Nicki Sørensen ved rytterbussen efter løbet |
Bonjour
Så er jeg tilbage i DK efter min lille udflugt til Pau, en tur med både gode og mindre gode oplevelser. Heldigvis overskygger de mindre gode ting ikke de gode, så minderne er fine.
De mindre gode:
- at jeg havde fået oplyst, at hytten lå 2 km udenfor Pau, men at den i realiteten lå 6,5 km uden mulighed for at bruge off. transport. Så er der altså lang vej til byen efter mad!
- sengen var en billig 140 cm bred drømmeseng med skæve lameller, så jeg vågnede hver morgen med ondt i ryggen :-/
- at jeg frøs, fordi et lagen med et tyndt tæppe over ikke er nok til at holde varmen i en tynd træhytte, når nattemp. er 9-10 gr. Det betyder, at jeg natten til søndag fik ondt i halsen, en søndag med let feber, og at jeg har fået en forkølelse med hjem.
De gode oplevelser:
- at gåturen til Pau kunne gøres på en vandre/cykelsti langs floden Gave de Pau hele vejen ind til byen. En smuk og meget frodig rute.
- at kunne træne på stien langs floden eller rundt om fiskesøen
- Pau er en hyggelig by selv om der ikke er så meget at se ud over de altid smukke katolske kirker samt et slot. Stemningen er god og afslappet, og så er der en lækker chokoladebutik.
- den franske venlighed. Næsten alle hilser, når man er ude at gå eller løbe. Mit råd er, at skal du kun lære ét ord på fransk, skal det være 'Bonjour', for du får i den grad brug for det.
- sammen venlighed oplevede jeg fra en ældre, cigarrygende herre, der kom mig til undsætning, da jeg for 117. gang var lidt desorienteret om min position på bykortet. Han talte ikke engelsk, og jeg kan kun huske få franske ord fra gymnasietiden, men alligevel fik han mig på rette vej med et 'avec plaisir madame' tilfølge. Så bliver man en smule forelsket i gamle franske gentlemen :-)
- at stå på boulevarden og se Pyrenæerne i det fjerne og tænke: det er godt, jeg ikke skal cykle ned at de bjerge!!!
- at opleve stemningen før og når Tour-feltet rammer målstregen. Jeg stod 150 meter fra mål. Det var det tætteste, jeg kunne komme i 1. række, selv om jeg kom 4 timer før feltet. Jeg er lidt rystet over folks reaktion for at få fat i billige, ubrugelige reklamedimser! Selv nøjedes jeg med at tage imod en solkasket - OK, 2 solkasketter, for efter 2 timer med en gul kasket synes jeg, det var tid til at skifte til en lilla ;-)
- at se Nicki Sørensen stå på podiet for at modtage beviset for dagens mest angrebsivrige rytter
- at personligt ønske Nicki tillykke med det røde nr. ved rytterbussen
- at vise Dannebrog for Saxo Banks ledsagerbiler efter løbet og få et anerkendende, venligt nik fra Bjarne Riis m.fl.
Jeg havde 4 hele dage i Pau, eller rettere sagt Laroin uden for Pau, og jeg fik løbet alle dage. De første par dage henholdsvis 15 og 20 km, som senere på dagen blev efterfulgt af den lange gåtur til Pau, som jeg med god samvittighed betragter som en form for træning. Søndag blev det kun til 10 km pga. ondt i halsen, og mandag til 5 km, igen pga. sygdom og med gåturen til Pau forude for at opleve Touren. Søndag var den eneste dag, hvor jeg slappede af i hytten, læste en bog (bogen om Bjarne Riis) og droppede den lange tur til byen.
Nu slås jeg så med den s.... forkølelse, men jeg har ikke feber, så der burde ikke være noget problem med at træne, hvis jeg lige ser bort fra, at det ikke er så nemt at få luft, når man løber med snotnæse og vat i hovedet. Jeg er nok bare ved at blive gammel...
De mindre gode:
- at jeg havde fået oplyst, at hytten lå 2 km udenfor Pau, men at den i realiteten lå 6,5 km uden mulighed for at bruge off. transport. Så er der altså lang vej til byen efter mad!
- sengen var en billig 140 cm bred drømmeseng med skæve lameller, så jeg vågnede hver morgen med ondt i ryggen :-/
- at jeg frøs, fordi et lagen med et tyndt tæppe over ikke er nok til at holde varmen i en tynd træhytte, når nattemp. er 9-10 gr. Det betyder, at jeg natten til søndag fik ondt i halsen, en søndag med let feber, og at jeg har fået en forkølelse med hjem.
De gode oplevelser:
- at gåturen til Pau kunne gøres på en vandre/cykelsti langs floden Gave de Pau hele vejen ind til byen. En smuk og meget frodig rute.
- at kunne træne på stien langs floden eller rundt om fiskesøen
- Pau er en hyggelig by selv om der ikke er så meget at se ud over de altid smukke katolske kirker samt et slot. Stemningen er god og afslappet, og så er der en lækker chokoladebutik.
- den franske venlighed. Næsten alle hilser, når man er ude at gå eller løbe. Mit råd er, at skal du kun lære ét ord på fransk, skal det være 'Bonjour', for du får i den grad brug for det.
- sammen venlighed oplevede jeg fra en ældre, cigarrygende herre, der kom mig til undsætning, da jeg for 117. gang var lidt desorienteret om min position på bykortet. Han talte ikke engelsk, og jeg kan kun huske få franske ord fra gymnasietiden, men alligevel fik han mig på rette vej med et 'avec plaisir madame' tilfølge. Så bliver man en smule forelsket i gamle franske gentlemen :-)
- at stå på boulevarden og se Pyrenæerne i det fjerne og tænke: det er godt, jeg ikke skal cykle ned at de bjerge!!!
- at opleve stemningen før og når Tour-feltet rammer målstregen. Jeg stod 150 meter fra mål. Det var det tætteste, jeg kunne komme i 1. række, selv om jeg kom 4 timer før feltet. Jeg er lidt rystet over folks reaktion for at få fat i billige, ubrugelige reklamedimser! Selv nøjedes jeg med at tage imod en solkasket - OK, 2 solkasketter, for efter 2 timer med en gul kasket synes jeg, det var tid til at skifte til en lilla ;-)
- at se Nicki Sørensen stå på podiet for at modtage beviset for dagens mest angrebsivrige rytter
- at personligt ønske Nicki tillykke med det røde nr. ved rytterbussen
- at vise Dannebrog for Saxo Banks ledsagerbiler efter løbet og få et anerkendende, venligt nik fra Bjarne Riis m.fl.
Jeg havde 4 hele dage i Pau, eller rettere sagt Laroin uden for Pau, og jeg fik løbet alle dage. De første par dage henholdsvis 15 og 20 km, som senere på dagen blev efterfulgt af den lange gåtur til Pau, som jeg med god samvittighed betragter som en form for træning. Søndag blev det kun til 10 km pga. ondt i halsen, og mandag til 5 km, igen pga. sygdom og med gåturen til Pau forude for at opleve Touren. Søndag var den eneste dag, hvor jeg slappede af i hytten, læste en bog (bogen om Bjarne Riis) og droppede den lange tur til byen.
Nu slås jeg så med den s.... forkølelse, men jeg har ikke feber, så der burde ikke være noget problem med at træne, hvis jeg lige ser bort fra, at det ikke er så nemt at få luft, når man løber med snotnæse og vat i hovedet. Jeg er nok bare ved at blive gammel...
onsdag den 11. juli 2012
De skandinaviske landshold (opdateret)
Jeg har modtaget en mail med navnene på det norske landshold, og derfor er nedenstående et opdateret indlæg.
Det danske landshold består af 8 kvinder og 8 mænd:
Annedorthe Mahato
Anne-Marie Rossen
Mette Pilgaard
Anne Marie Geisler Andersen
Helle Andersson
Tina Andersen
Tove Sand Brodersen
Kitt Andersen.
Frederik Lassen
Vagn Kirkelund
Leon Skriver Hansen
Bjarne R Jensen
René Koch Larsen
Thomas Steenberg-Hansen
Carsten Eriksen
Mathias Jørgensen.
Vores bedste løber gennem de seneste år Lars Skytte Christoffersen har valgt ikke at stille op i år.
Det svenske landshold består kun af 4 løbere:
Mikael Andersson
Anna Grundahl
Torill Fonn
Maria Jansson
Det norske landshold:
Bjørn Tore Taranger
Per Audun Heskestad
Peter Tubaas
Lars Christen Dørum (vinderen af det nyligt afholdte Trondheim-Oslo 500 km)
Gjermund Sørstad
Joar Flynn Jensen
Også i Norge har de seneste års bedste 24 timers løber Jon Harald Berge meldt fra.
I både Norge og Sverige ydes der økonomisk tilskud til deltagernes rejse, og derfor begrænser man antallet af deltagere. I Danmark betaler de udtagne løbere selv alle rejseudgifter, hvilket betyder, at det er lettere at udtage et stort hold.
Det danske landshold består af 8 kvinder og 8 mænd:
Annedorthe Mahato
Anne-Marie Rossen
Mette Pilgaard
Anne Marie Geisler Andersen
Helle Andersson
Tina Andersen
Tove Sand Brodersen
Kitt Andersen.
Frederik Lassen
Vagn Kirkelund
Leon Skriver Hansen
Bjarne R Jensen
René Koch Larsen
Thomas Steenberg-Hansen
Carsten Eriksen
Mathias Jørgensen.
Vores bedste løber gennem de seneste år Lars Skytte Christoffersen har valgt ikke at stille op i år.
Det svenske landshold består kun af 4 løbere:
Mikael Andersson
Anna Grundahl
Torill Fonn
Maria Jansson
Det norske landshold:
Bjørn Tore Taranger
Per Audun Heskestad
Peter Tubaas
Lars Christen Dørum (vinderen af det nyligt afholdte Trondheim-Oslo 500 km)
Gjermund Sørstad
Joar Flynn Jensen
Også i Norge har de seneste års bedste 24 timers løber Jon Harald Berge meldt fra.
I både Norge og Sverige ydes der økonomisk tilskud til deltagernes rejse, og derfor begrænser man antallet af deltagere. I Danmark betaler de udtagne løbere selv alle rejseudgifter, hvilket betyder, at det er lettere at udtage et stort hold.
tirsdag den 10. juli 2012
Rejs i løbeskoene!
Det er ikke kun mig, der synes godt om Scott Jureks bog. I dag fik jeg flg. hilsen på min Facebook-side fra Henrik Berthelsen:
"Endnu engang har du skrevet om en god bog på din blog, og endnu engang hoppede jeg med og købte bogen: "Eat and Run" af Scott Jurek. Jeg er dig meget taknemmelig for rådet - hvad mere kan man forlange, når legenden himself, skriver om løbeteknik (POSE, natural, barfod, fladfod), argumenter for vegansk levevis og med relevante opskrifter, og krydrer bogen med neglebidende beretninger om hans løb rundt i verdenen.
TAK :D"
Det er altid dejligt at få en tilbagemelding på mine anbefalinger, så tak for det :-)
Det er altid dejligt at få en tilbagemelding på mine anbefalinger, så tak for det :-)
Jeg har fået afprøvet mine 2 par nye løbestrømper samt kompressionstubes. Jeg har ikke løbet nok med udstyret til at give min mening til kende, men det er helt bestemt sluppet gennem den første test, og begge dele ryger med i kufferten til Frankrig. Temp. ser ud til at blive 20-25 gr, så der er pakket singlets og korte tights. Væskebæltet kommer også med, og - som altid - rejser jeg med løbeskoene på fødderne. Det var noget af det første, Jesper lærte mig omkring løb i udlandet: Rejs altid med skoene på i tilfælde af, at bagagen ikke når med frem. Løbetøj kan man købe/låne sig til, men ikke løbeskoene. Han har engang oplevet, at en flok finske løbere måtte løbe marathon i deres pæne sko, fordi deres kufferter var blevet væk undervejs.
Det er meget tvivlsomt, om jeg når at komme i form til 12 timers løbet i Skövde. Faktisk er det nok nærmest umuligt, for efter et par måneder med få løbeture og kun korte distancer, så virker ultraløb lidt uoverskueligt, men så er det jo godt, at det kun er et skridt på vejen tilbage. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig. Stævnet byder iøvrigt mulighed for at følge med via konstant opdatering. Mere om det når tiden nærmer sig.
mandag den 9. juli 2012
På egen hånd i Pau
Der blev ikke trænet i går (andet end udholdenhed), for vi var på heldagstur til Jylland for at overvære mit barnebarns dåb. 2 x 400 km i bil - puha! Men det var en skøn dag med masser af sol, og dåben gik fint. Til min store glæde havde forældrene valgt Michaels dåbskjole, syet af stoffet fra min brudekjole af Susanne, min lillebrors kone.
Der har været en del aftaler, der har gjort det lidt svært at træne, som jeg gerne vil, men bortset fra min fødselsdag senere på måneden, hvor familien fra Jylland flytter ind, ser det lysere ud.
Det ser også ud til, at jeg får frie hænder til at træne i Frankrig. Jeg har aftalt med Blandine, der er min kontaktperson fra Rapha og tilstede i Pau, at vi dropper turen til Tourmalet af den simple grund, at vi formodentligt ikke kan nå at køre de 125 km tilbage til byen i tide til at fejre Bastilledagen, og den vil jeg være med til. Især efter at Anders har skrevet til mig, at der traditionalt afholdes Bal de pompiers (Brandmandsbal), hvor man kan købe en mere eller mindre afklædt brandmand! :-D
Rapha-teamet får travlt med at sende deres kunder afsted på Etape du Tour, så jeg er ikke bundet af nogle aftaler med dem og kan derfor løbe, gå på sightseeing og spise som jeg vil, hvilket passer mig perfekt. Bare de henter og afleverer mig i Pau lufthavn, så er jeg glad.
I dag blev det til 21 km, lidt øm ankel, især hvis jeg ikke er opmærksom på at løbe midt på vejen, hvis den skråner i kanten, som der ofte er en tendens til på de mindre veje, hvor jeg løber. Efter aftale med Vibeke, min fys, løber jeg uden optapening og træner i stedet for på vippebræt. Vibeke, som er i den 7. himmel efter nevøens triumf i Wimbledon. Jeg ved, at double ikke rangerer på niveau med single, men det er altså megastort for dansk tennis, at vi for første gang har en Wimbledonmester, og historien bliver jo ikke mindre af, at det er Kurt Nielsens barnebarn, selv 2 x singlefinalist og 1 x mixdoublefinalist på Center Court. Der er nu noget særligt over børnebørn :-)
 |
| Aksel Rønne Petersen |
Det ser også ud til, at jeg får frie hænder til at træne i Frankrig. Jeg har aftalt med Blandine, der er min kontaktperson fra Rapha og tilstede i Pau, at vi dropper turen til Tourmalet af den simple grund, at vi formodentligt ikke kan nå at køre de 125 km tilbage til byen i tide til at fejre Bastilledagen, og den vil jeg være med til. Især efter at Anders har skrevet til mig, at der traditionalt afholdes Bal de pompiers (Brandmandsbal), hvor man kan købe en mere eller mindre afklædt brandmand! :-D
Rapha-teamet får travlt med at sende deres kunder afsted på Etape du Tour, så jeg er ikke bundet af nogle aftaler med dem og kan derfor løbe, gå på sightseeing og spise som jeg vil, hvilket passer mig perfekt. Bare de henter og afleverer mig i Pau lufthavn, så er jeg glad.
I dag blev det til 21 km, lidt øm ankel, især hvis jeg ikke er opmærksom på at løbe midt på vejen, hvis den skråner i kanten, som der ofte er en tendens til på de mindre veje, hvor jeg løber. Efter aftale med Vibeke, min fys, løber jeg uden optapening og træner i stedet for på vippebræt. Vibeke, som er i den 7. himmel efter nevøens triumf i Wimbledon. Jeg ved, at double ikke rangerer på niveau med single, men det er altså megastort for dansk tennis, at vi for første gang har en Wimbledonmester, og historien bliver jo ikke mindre af, at det er Kurt Nielsens barnebarn, selv 2 x singlefinalist og 1 x mixdoublefinalist på Center Court. Der er nu noget særligt over børnebørn :-)
lørdag den 7. juli 2012
World Run 2 nærmer sig sin afslutning
Så kom jeg på startlisten til Ultrafestivalen i Skövde. Jesper er ikke udelt begejstret for min beslutning, men startgebyret er betalt, og det samme er togbilletten, så afsted - det skal jeg!
Jesper har netop taget færgen til New Foundland, så nu mangler der kun den sidste ø, før World Run 2 er afsluttet. Det tager ca. 3 uger, så han er i mål omkring 1. august. Når han kommer hjem, er flyttet ind i sin lejlighed og 'landet', skal vi planlægge træningen inkl. konkurrencer frem mod 6 dages løbet i maj. Indtil han påtager sig jobbet som coach/vejleder igen, bestemmer jeg konkurrencerne ;-)
Jesper har netop taget færgen til New Foundland, så nu mangler der kun den sidste ø, før World Run 2 er afsluttet. Det tager ca. 3 uger, så han er i mål omkring 1. august. Når han kommer hjem, er flyttet ind i sin lejlighed og 'landet', skal vi planlægge træningen inkl. konkurrencer frem mod 6 dages løbet i maj. Indtil han påtager sig jobbet som coach/vejleder igen, bestemmer jeg konkurrencerne ;-)
torsdag den 5. juli 2012
På egne ben igen
På baggrund af den stadige fremgang i anklens tilstand bliver jeg nu afsluttet på privathospitalet. Jeg har haft en afsluttende tlf.samtale med overlægen. Han bekræfter gårsdagens oplysning (som jeg fik af en lægesekrætær, da han var gået for resten af dagen, og jeg skulle bruge oplysningen til fys), at mine ledbånd ikke er beskadiget, hvilket jo er en skøn oplysning. De er dog stadig lidt slappe, kombineret med hypermobilitet, og de omkringliggende muskler bør trænes på vippebræt for at støtte.
Vibeke, min fys, skal have 3 ugers ferie, og pga. den store fremgang har vi valgt, at jeg ikke overgår til en anden fys, men starter løb op stille og roligt. Jeg er dog ikke sikker på, at vi har samme definition af 'stille og roligt' ;-)
Dvs. at jeg nu er 'frigivet' til genoptræning og (muligvis lidt overmodigt) deltagelse i 12 timers løb om 7 uger! Jeg har flere gange fortrudt den hurtige tilmelding, og jeg kan bestemt ikke udelukke, at det skyldes en lidt desperat handling på baggrund af mit afbud til VM. En (falsk?) fornemmelse af stadig at være en del af ultramiljøet efter lang tids fravær pga. skulderskade, diskusprolaps og ankelskade. Under alle omstændigheder giver turen mulighed for at mødes med nogle af mine skandinaviske ultravenner, og det glæder jeg mig meget til.
Ankelskaden kom på det mest uvelkomne tidspunkt. Ikke fordi der findes et optimalt tidspunkt for en skade, men jeg var netop efter flere års rygsmerter blevet næsten smertefri, jeg var i dén grad klar til VM-træningen, og jeg så med stor glæde frem til min genindtræden på landsholdet. Og så vrider jeg om på anklen, ikke én men to gange med et par måneders mellemrum. Det er da godt, at jeg ikke skal leve af ultraløb ;-)
Hvis 12 timers løbet går nogenlunde, fremskynder jeg deltagelsen i 24 timers løb og deltager i Bislett Indoor d. 1.-2. december. Det giver plads til endnu et ultraløb før 6 dages løbet i maj.
Jeg er gået i gang med Scott Jureks bog, og jeg kan nærmest ikke slippe den! Bogen er en blanding af hans opvækst, løbekarriere, fokus på ernæring (han er vegetar) samt opskrifter. Men allermest handler den om hans løb :-)
Wikipedia om Scott Jurek
Vibeke, min fys, skal have 3 ugers ferie, og pga. den store fremgang har vi valgt, at jeg ikke overgår til en anden fys, men starter løb op stille og roligt. Jeg er dog ikke sikker på, at vi har samme definition af 'stille og roligt' ;-)
Dvs. at jeg nu er 'frigivet' til genoptræning og (muligvis lidt overmodigt) deltagelse i 12 timers løb om 7 uger! Jeg har flere gange fortrudt den hurtige tilmelding, og jeg kan bestemt ikke udelukke, at det skyldes en lidt desperat handling på baggrund af mit afbud til VM. En (falsk?) fornemmelse af stadig at være en del af ultramiljøet efter lang tids fravær pga. skulderskade, diskusprolaps og ankelskade. Under alle omstændigheder giver turen mulighed for at mødes med nogle af mine skandinaviske ultravenner, og det glæder jeg mig meget til.
Ankelskaden kom på det mest uvelkomne tidspunkt. Ikke fordi der findes et optimalt tidspunkt for en skade, men jeg var netop efter flere års rygsmerter blevet næsten smertefri, jeg var i dén grad klar til VM-træningen, og jeg så med stor glæde frem til min genindtræden på landsholdet. Og så vrider jeg om på anklen, ikke én men to gange med et par måneders mellemrum. Det er da godt, at jeg ikke skal leve af ultraløb ;-)
Hvis 12 timers løbet går nogenlunde, fremskynder jeg deltagelsen i 24 timers løb og deltager i Bislett Indoor d. 1.-2. december. Det giver plads til endnu et ultraløb før 6 dages løbet i maj.
Jeg er gået i gang med Scott Jureks bog, og jeg kan nærmest ikke slippe den! Bogen er en blanding af hans opvækst, løbekarriere, fokus på ernæring (han er vegetar) samt opskrifter. Men allermest handler den om hans løb :-)
Wikipedia om Scott Jurekonsdag den 4. juli 2012
En tur til Sverige
Historien om min ankel vil nærmest ingen ende tage. MR-scanningen viser tilsyneladende, at mine ledbånd ikke er beskadiget. Den øgede bevægelighed i mit fodled må så hænge sammen med, at jeg har lidt hypermobile led. No matter what så er der indtrådt en fin bedring både mht. bevægelighed og smerter.
Det går faktisk så godt, at jeg - trods manglede form/træning - har tilmeldt mig et 12 timers løb i Sverige i slutningen af august måned. Jeg har ikke opstillet et mål for konkurrencen andet end at deltage i alle 12 timer. Om overliggeren hæves, må tiden vise. Det afhænger af, hvordan træningen går de næste uger.
Selve løbet ligger rigtigt fint i forhold til transport fra DK. Jeg tager fra Birkerød kl. 07.50, ankomst kl. 14.09 i Skövde, løber kl. 18.00 lørdag aften - kl. 06.00 søndag morgen og så toget hjem kl. 08.55 med ankomst i Kbh. kl. 13.23. Dvs. at jeg sparer udgift til hotel, og derfor kan turen inkl. startgebyr gøres for under 1000 kr.
'Run and Eat' er kommet, og et hurtigt gennemsyn af billederne viser, at Vagn Kirkelund fra 24 timers landsholdet er med i bogen :-)
Det går faktisk så godt, at jeg - trods manglede form/træning - har tilmeldt mig et 12 timers løb i Sverige i slutningen af august måned. Jeg har ikke opstillet et mål for konkurrencen andet end at deltage i alle 12 timer. Om overliggeren hæves, må tiden vise. Det afhænger af, hvordan træningen går de næste uger.
Selve løbet ligger rigtigt fint i forhold til transport fra DK. Jeg tager fra Birkerød kl. 07.50, ankomst kl. 14.09 i Skövde, løber kl. 18.00 lørdag aften - kl. 06.00 søndag morgen og så toget hjem kl. 08.55 med ankomst i Kbh. kl. 13.23. Dvs. at jeg sparer udgift til hotel, og derfor kan turen inkl. startgebyr gøres for under 1000 kr.
'Run and Eat' er kommet, og et hurtigt gennemsyn af billederne viser, at Vagn Kirkelund fra 24 timers landsholdet er med i bogen :-)
 |
Vagn Kirkelund og Scott Jurek under VM 24H i Brive, Frankrig 2010
Foto fra Scott Jurek´s bog 'Eat and Run' |
tirsdag den 3. juli 2012
Nyt udstyr
Jeg leder stadig efter de optimale løbesokker. Man skulle ikke tro, at det var så vanskeligt, og jeg er da også tilfreds med de mærker, jeg har prøvet hen ad vejen, men jeg mangler endnu at finde det par, hvor jeg siger 'Der er favoritparret'. Pt. løber jeg primært i 1000 mile, som jeg har fået gratis sendt fra UK sammen med bestilling af løbesko (det var før aftalen med Newline), og dem er jeg for så vidt tilfreds med, og så alligevel ikke. Det er ofte sådan for mig, at jeg ikke rigtigt kan fortælle, hvad der mangler, men når det 'klikker', så ved jeg det øjeblikkeligt.
Nu har jeg købt 2 (for mig) nye mærker gennem Ultrarun.com som indehaves af ultraløberen Christian Madsen og primært har fokus på udstyr til langdistance/ultraløb. Det ene par er Ashmei Road Running socks med merino-uld, og det andet er Compress Pro Racing socks med nogle underlige knopper, så dem er jeg godt nok spændt på, hvordan føles når skoen tages på.
For et stykke tid siden havde jeg et indlæg om kompressionstrømper og at jeg ikke bruger dem længere. Det gør jeg stadig ikke, bl.a. fordi jeg ikke er så vild med selve 'sokkedelen' i CEP, som jeg klart har foretrukket indenfor denne type strømpe. Efter adskillige gange vask er selve sokken blevet grov og tyk at tage på, så den 'føles' ikke rigtig. Ja, der har vi den igen...
Derfor har jeg nu valgt (da jeg allligevel skulle handle hos Ultrarun, og der var -10%) at købe et par kompressionstubes så jeg kan bruge de sokker, jeg foretrækker samt skifte dem under ultraløb uden at fjerne selve kompressionen. Tro mig, det er ikke ret morsomt at skifte kompressionsstrømper under et 6 dages løb!!
Jeg har også en ny bog på vej Eat and Run af Scott Jurek, købt på Amazon.co.uk for 144 kr. inkl. forsendelse. Post DK har netop sendt en sms, at jeg får bogen leveret i morgen.
Meget mere om strømper, tubes og bog når det er taget i brug :-)
Nu har jeg købt 2 (for mig) nye mærker gennem Ultrarun.com som indehaves af ultraløberen Christian Madsen og primært har fokus på udstyr til langdistance/ultraløb. Det ene par er Ashmei Road Running socks med merino-uld, og det andet er Compress Pro Racing socks med nogle underlige knopper, så dem er jeg godt nok spændt på, hvordan føles når skoen tages på.
For et stykke tid siden havde jeg et indlæg om kompressionstrømper og at jeg ikke bruger dem længere. Det gør jeg stadig ikke, bl.a. fordi jeg ikke er så vild med selve 'sokkedelen' i CEP, som jeg klart har foretrukket indenfor denne type strømpe. Efter adskillige gange vask er selve sokken blevet grov og tyk at tage på, så den 'føles' ikke rigtig. Ja, der har vi den igen...
Derfor har jeg nu valgt (da jeg allligevel skulle handle hos Ultrarun, og der var -10%) at købe et par kompressionstubes så jeg kan bruge de sokker, jeg foretrækker samt skifte dem under ultraløb uden at fjerne selve kompressionen. Tro mig, det er ikke ret morsomt at skifte kompressionsstrømper under et 6 dages løb!!
Jeg har også en ny bog på vej Eat and Run af Scott Jurek, købt på Amazon.co.uk for 144 kr. inkl. forsendelse. Post DK har netop sendt en sms, at jeg får bogen leveret i morgen.
Meget mere om strømper, tubes og bog når det er taget i brug :-)
mandag den 2. juli 2012
Ledbåndsskade som 'bonus'
Jeg har været til kontrol med min ankel, og samtidigt fik jeg udleveret billederne fra MR-scanning (som jeg ikke får noget ud af) samt en beskrivelse: "En osteocondral læsion i mediale talus omfattende 20% og med knogleødem, der involverer det meste af talus"
Heldigvis kunne jeg jo fortælle om en klar bedring, og at jeg havde været ude at løbe i går kun med mindre ømhed til følge.
I forbifarten fik jeg nævnt, at jeg jo nok har en svag ankel pga. en kraftig forstuvning for mere end 30 år siden. Så bad han mig tage skoen af, bøjede den en enkelt gang og konstaterede øjeblikkeligt, at mit midterste ledbånd er beskadiget og ikke virker ordentligt. Derfor har jeg et ustabilt fodled, hvilket medfører de utallige gange, jeg er vrikker om på foden. Det undrede ham meget, at dette ikke er beskrevet på scanningen, og han vil derfor bede om yderligere beskrivelse omkring netop ledbåndene. Anbefalingen lyder på optræning af underbenets muskler, så de kan hjælpe med at stabilisere fodleddet (vippebræt) samt tapening eller neopren ankelbind, når jeg løber. Tapening er bedst, men jo også en langt dyrere løsning, men så kan jeg bruge ankelbind under alm. træning og tapening på de længste træningsture samt under konkurrencer. Tapening af ankel - side 7+8
Skal jeg se lidt lyst på ovenstående, må det være, at det var heldigt, jeg faldt for timeløb i stedet for trailløb, for så var 'karrieren' som løber nok blevet meget kort.
Heldigvis kunne jeg jo fortælle om en klar bedring, og at jeg havde været ude at løbe i går kun med mindre ømhed til følge.
I forbifarten fik jeg nævnt, at jeg jo nok har en svag ankel pga. en kraftig forstuvning for mere end 30 år siden. Så bad han mig tage skoen af, bøjede den en enkelt gang og konstaterede øjeblikkeligt, at mit midterste ledbånd er beskadiget og ikke virker ordentligt. Derfor har jeg et ustabilt fodled, hvilket medfører de utallige gange, jeg er vrikker om på foden. Det undrede ham meget, at dette ikke er beskrevet på scanningen, og han vil derfor bede om yderligere beskrivelse omkring netop ledbåndene. Anbefalingen lyder på optræning af underbenets muskler, så de kan hjælpe med at stabilisere fodleddet (vippebræt) samt tapening eller neopren ankelbind, når jeg løber. Tapening er bedst, men jo også en langt dyrere løsning, men så kan jeg bruge ankelbind under alm. træning og tapening på de længste træningsture samt under konkurrencer. Tapening af ankel - side 7+8
Skal jeg se lidt lyst på ovenstående, må det være, at det var heldigt, jeg faldt for timeløb i stedet for trailløb, for så var 'karrieren' som løber nok blevet meget kort.
søndag den 1. juli 2012
Husk nu væsken i varmen!
Jeg går med hænderne over hovedet i eftermiddag. I morgen skal jeg til kontrol af foden, og derfor bestemte jeg mig for en længere tur, så der er et realistisk udgangspunkt for en vurdering af det videre forløb.
Solen skinnede, men vinden sørgede for, at det ikke føltes varmt. Det snød mig i dén grad, for (som en urutineret løber) løb jeg afsted uden væske, og ja - det kom til at koste efter et par timers løb!
Turen var min ynglingsrute rundt om Furesøen, en tur jeg stadig får mange henvendelser på ang. rutebeskrivelse. Det er efterhånden længe siden, jeg har løbet turen, og jeg havde glemt, hvor hårdt det er i Nørreskoven. 5 km op og ned med masser af fælder i form af trærødder, og jeg har flere gange snublet, faldet og vredet om på foden på dette stykke, men det er også fremragende pulstræning, styrketræning og godt for styrken i fodleddet. Så jeg passer ekstra meget på, går ned i tempo på de værste steder, og nyder udfordringen.
I sommerperioden er det muligt at få vand ved Furesøbad og Frederiksdal Badet. Jeg fik ikke drukket det første sted (ca. 6 km), hvilket var uklogt, men i Frederiksdal (ca. 12 km) var der dejligt koldt vand i hanen på toilettet. Der er bare den fare ved at drikke af en vandhane, at man sjældent får drukket nok, og det fik jeg helt sikkert ikke i forhold til turens længde. De samme steder er kiosken også åbent, så næste gang skal jeg have en 10´er med til en sodavandsis :-)
Gennemblødt af sved, tørstig som ind i h.... og lidt træt af den uvante længde på turen blev det lidt tungt på de sidste 5 km. På vejen hjem fik jeg ønsket god kamp til ejerne af byens bedste pizzaria. Ægte italienere, fulde af charme og gale med fodbold. I torsdags, da jeg cyklede på arbejde kl. 22.20, stod en stor gruppe mennesker og så kampen for åben dør i forretningen på ægte sydlandsk vis :-)
Da jeg kom hjem, fik jeg spist 2 saltsticks (bedste salttbl.) og drukket masser af vand. Nu, et par timer efter turen, gør foden lidt ondt, men slet ikke i den grad jeg havde frygtet. Der er langt til 24 timers-formen, men et lille håb er tændt...
Solen skinnede, men vinden sørgede for, at det ikke føltes varmt. Det snød mig i dén grad, for (som en urutineret løber) løb jeg afsted uden væske, og ja - det kom til at koste efter et par timers løb!
Turen var min ynglingsrute rundt om Furesøen, en tur jeg stadig får mange henvendelser på ang. rutebeskrivelse. Det er efterhånden længe siden, jeg har løbet turen, og jeg havde glemt, hvor hårdt det er i Nørreskoven. 5 km op og ned med masser af fælder i form af trærødder, og jeg har flere gange snublet, faldet og vredet om på foden på dette stykke, men det er også fremragende pulstræning, styrketræning og godt for styrken i fodleddet. Så jeg passer ekstra meget på, går ned i tempo på de værste steder, og nyder udfordringen.
I sommerperioden er det muligt at få vand ved Furesøbad og Frederiksdal Badet. Jeg fik ikke drukket det første sted (ca. 6 km), hvilket var uklogt, men i Frederiksdal (ca. 12 km) var der dejligt koldt vand i hanen på toilettet. Der er bare den fare ved at drikke af en vandhane, at man sjældent får drukket nok, og det fik jeg helt sikkert ikke i forhold til turens længde. De samme steder er kiosken også åbent, så næste gang skal jeg have en 10´er med til en sodavandsis :-)
Gennemblødt af sved, tørstig som ind i h.... og lidt træt af den uvante længde på turen blev det lidt tungt på de sidste 5 km. På vejen hjem fik jeg ønsket god kamp til ejerne af byens bedste pizzaria. Ægte italienere, fulde af charme og gale med fodbold. I torsdags, da jeg cyklede på arbejde kl. 22.20, stod en stor gruppe mennesker og så kampen for åben dør i forretningen på ægte sydlandsk vis :-)
Da jeg kom hjem, fik jeg spist 2 saltsticks (bedste salttbl.) og drukket masser af vand. Nu, et par timer efter turen, gør foden lidt ondt, men slet ikke i den grad jeg havde frygtet. Der er langt til 24 timers-formen, men et lille håb er tændt...
Abonner på:
Opslag (Atom)