Cykling er også træning

Jeg beskriver ofte min cykling til arbejdet som supplerende træning, men dybest set regner jeg det vist bare for en sundere og billigere måde at komme afsted på. Men man starter ikke 110 km cykling om ugen op, uden at det kan mærkes. Eller det troede jeg, at man gjorde, men jeg tog fejl!

Marathon søndag, 12 km løb eftermiddag + 14 km cykling mandag aften, 2 x 14 km cykling tirsdag morgen/aften, 14 km cykling morgen + 6,6 km løb onsdag eftermiddag: BANG! Så sagde kroppen fra! Jeg er ikke i form til den træningsmængde, jeg præsterede uden problemer i efteråret, så jeg blev ramt af en gennemtrængende træthed. Jeg har en oplevelse af at have sovet onsdagen væk, og da jeg skulle på arbejde, gjorde jeg det eneste fornuftige: tog toget på arbejde og lod kroppen få den ro, den skreg efter!

Det kræver også energi at cykle, selv om det ikke er belastende på samme måde som løb, men det har jeg en tendens til at glemme. F.eks. fører jeg ikke cyklingen ind i min træningsdagbog, for det er jo ikke rigtig træning, bare supplerende. Think again...

Jeg cykler ikke susende hurtigt, men dog et pænt tempo, på en forholdsvis tung citybike (ihvertfald sammenlignet med en racer) samt over nogle gode bakker, så selvfølgelig koster det på energikontoen, og så længe jeg stadig er i opstartsfasen af cyklingen efter 4 mdr. med toget, må jeg tænke mig lidt om. Et døgn med hvile gav selvfølgelig bonus, og i eftermiddags har jeg løbet 15,5 km uden problemer :-)

Om et par mdr. er det forhåbentligt en løve, der sidder på sadlen



Er der håb forude?

Ryggen viser sig stadig fra sin gode side, så måske er der lys for enden af tunnelen? Jesper er glad for at høre, der er fremskridt, men han er temmelig bekymret over, at det har varet så længe. Men det gjorde det også for 3½ år siden, så jeg skal åbenbart afsætte ½ år til helbredelse, når jeg får en diskusprolaps. Nu håber jeg, at mønstret med 3 år uden de store problemer også gentager sig. Det ville dælme være dejligt med en langvarig periode uden gener af nogen art!

SNIK har holdt bestyrelsesmøde, hvor de har taget stilling til min ansøgning om betaling af startgebyret på 600 kr. til DM. Man har vedtaget, at halvdelen af beløbet betales af klubben, hvilket også er retningslinien for DM i marathon. Det skyldes, at det er en del dyrere end DM på korte distancer. Klubben betaler også startgebyr til en del løb i lokalområdet, så jeg synes, det er ok, at de vælger kun at dække halvdelen af beløbet til dyre løb for enkeltpersoner.

Et tilbagevendende problem er kosten! Hvor er det bare svært at tage slik (især chokolade) og kager ud af hverdagen. Men jeg skal tabe 4-5 kg, før konkurrencesæsonen går ind. Derfor har jeg købt bogen Det helbredende køkken som er en vegetar-kur. Jeg spiser i forvejen ikke ret meget kød, så det bliver ikke den store forandring, men jeg trænger til ny inspiration, og det kan bogen forhåbentlig hjælpe med. I den forbindelse skal jeg til foredrag i Politikens Hus sammen med Helle Høstrup, der har været i gang med kuren igennem den seneste måned.

Billeder fra Ebberup

Så er Tors billeder fra Ebberup Cannonball Marathon klar. Der er et billede, jeg vil fremhæve, fordi jeg nød synet alle 8 gange, jeg løb forbi. På 'Prinsevej' var der nemlig født en lille prinsesse, og efter en gammel og næsten glemt skik blev det markeret med en stork og en dukke i svøb, der viser barnets køn.


Foto: Tor Rønnow

 

En anden slags 'Dagen derpå'

Ryggen ser ud til at have klaret gårsdagens tur uden problemer. Lænden har været en anelse øm i går aftes og i nat, men ikke mere end den plejer. Faktisk nok lidt bedre. Jeg har løbet en restitutionstur på 12 km ved middagstid, og den forløb uden, at jeg mærkede det mindste til lænden.

Jeg venter stadig på besked fra Jesper, at pakken med sko, underlag osv. er nået frem. Ambassaden er gået ind i sagen, så jeg håber, den snart dukker op. Udslidte sko er ikke sagen, når der stadig er mange km forude!

Ebberup Cannonball Marathon 2

Så er vi hjemme fra Ebberup Cannonball. Baseret på at jeg ikke har løbet længere ture end max. 26 km siden Kalundborg Vintermarathon i januar, er jeg (og Jesper) fint tilfreds med 3.46.35. Ryggen klarede det nogenlunde. Spændt som et bræt, men ikke smerter. Så det går da den rigtige vej. Bortset fra starten kom jeg til at løbe hele turen alene. Jeg havnede i et hul efter et par km, og kun de tre gange jeg overhalede en mand mellem 30 og 37 km, så jeg andre end lokalbefolkningen og depotets fine bemandning.

Jeg har tyvstjålet lidt billeder fra Ole Cramers galleri. Resten af billederne, bl.a. af ruten, kan ses her Resultater kan ses her

Før starten fik jeg snakket med arr. Ole Cramer.
I forgrunden ses Oles hustru Dorthe, der var depotbestyrer og tidstager.

Jeg var taget til Fyn med Niels Høg, der vandt i 3.21.55 efter at have løbet
en træningstur på 51 km i 4.21 i går. Hold øje med ham til DM 100K om 4 uger!

Dagens 2. ledsager og bilens chauffør var Tor Rønnow, der havde løbet
Rudersdal Cannonball i går. En hård tur med is og sne på store dele af ruten.

Og så stakkels mig, der havde løbet absolut ingenting i går.
Det går vi ikke nærmere ind på..

Reparationsarbejde

'Hvis det ikke slår dig ihjel, gør det dig stærkere' så jeg må være superstærk i morgen. For lidt søvn før en aften med rødvin = not so good! Og slet ikke med tanke på, at der skal løbes marathon i morgen!!

Så jeg udfører reparationsarbejde: masser af vand (den anden form for væske har jeg vist fået rigeligt af) mens jeg forsøger at få noget mad indenbords. Min datter er inviteret på lasagne, så jeg er da i det mindste sikker på at få nogle kulhydrater. Åååååhhhh...

Søndag på Fyn

Så skal der løbes marathon igen. På søndag afholder ultraløber Ole Cramer 2. Ebberup Cannonball Marathon med start kl. 11. Jeg har fået kørelejlighed med to intelligente, veltrænede, høje, mørkhårede mænd. Life doesn´t get any better than this ;-)

Som jeg skrev i går, har jeg set 'Superclasico'. Filmen har fået middelmådige anmeldelser, men jeg synes, den er god og sjov. Også selv om Hr. Berthelsen har lagt sig en del ud..
 

Anders W. Berthelsen, Paprika Steen og Sebastián Estevanez



Når minusdage forbliver minusdage

Vågnede efter en dårlig søvn med underlige drømme. Spiste forkert morgenmad (eller hvad man nu kalder det kl.14) jeg er ikke sikker på, at æblekage med flødeskum bør indgå i en sportskvindes morgenmenu. Gråvejr og småregn.

Løbetøj på til en rolig 10 km, men kunne mærke at en irritation over et par personer stille og roligt byggede sig selv op. Bestemte mig for at løbe intervaller i stedet for, så jeg kunne brænde den indestængte vrede af. Lad mig sige det med det samme: vrede er en dårlig grund til at løbe dem!. God intervaltræning kræver overskud og mental forberedelse på at give sig fuldt ud. 3 x 1000 meter og 6,5 km ialt. Hjalp det på den mentale situation? Nej! Men det var 6,5 km mere end hvis jeg var blevet hjemme i sofaen, og den slags tæller jo også..

I aften skal jeg i bio for at se 'Superclasico'. Anders W. Berthelsen plejer at være værd at savle over, men er han ikke blevet lidt for rund?? Åh jo, stemningen er lagt til en aften i byen :-/

Marathon for B-mennesker

Jeg er absolut ikke morgenløber! Jeg kan ikke fordrage at skulle sætte uret til at ringe kl. alt-for-tidligt, fordi jeg skal løbe marathon kl. 10. Jeg holder allermest af at løbe om eftermiddagen, men det er nærmest umuligt at opdrive løb, der begynder på den tid af døgnet.

Og dog.. Miraklernes tid er ikke forbi! Skodsborg Marathon har annonceret flere løb, der begynder kl. 15. Der var en del uro om løbet for et par måneder siden, men hvis jeg kender Morten og Jerk ret, så er der strammet op om forholdene, og jeg er ikke bange for at give løbet en chance mere. Ruten er smuk, krævende og ligger 12 km fra min bopæl. Så kan jeg vel ikke forlange mere, hvis jeg vil have selskab på nogle lange træningsture.

 

Og nu vi taler om mirakler, så håber jeg, at FCK overgår sig selv og vinder over Chelsea i aften.  It ain´t over till the fat lady sings, og så længe bolden er rund, kan alting ske!

Men størst af alt er kærligheden

Det har været en kølig dag med en del blæst, så jeg småfrøs på dagens 25 km rundt om Furesøen. Til gengæld lykkedes det denne gang at komme rundt uden at snuble over trærødder eller løbe forkert ;-)

Undervejs tænkte jeg meget over det svar, jeg gav Christian på hans kommentar i går. Hvorfor jeg vælger at stille op i en del løb; nemlig for at øve indtag af energi, konkurrencementalitet samt socialt samvær med ligesindede. Det vil jeg gerne uddybe, fordi det handler om den psykologiske indgangsvinkel til mit løb.

Øve indtag af energi:
Som mange ved er min 'løberopdragelse' varetaget af Jesper Olsen , og mange af de ting, han lærte mig i min spæde start som langdistanceløber, bruger jeg stadig. Et af rådene var at lære at klare mig selv under ultraløb uden at være afhængig af assistance fra andre. At tro på at jeg sagtens kan lave et godt resultat uden, at der er hjælpere på sidelinien. Jeg fik lov at lære det på den hårde måde! Da jeg skulle løbe 24 timers løbet, der samtidigt var DM, på Bornholm i 2008 fik jeg først hjælp langt henne i løbet, og den var ikke overvældende. Jeg havde kun løbet et 24 timers løb tidl., nemlig i Viborg i august 2007, men her stoppede jeg efter 100 km, fordi jeg allerede havde problemer med ryggen, der senere viste sig at være en diskusprolaps. Jeg gik 20 km om formiddagen sammen med Jan Sørensen fra Sæby, så jeg er noteret for 120 km, men reelt løb jeg kun 100 km.

Jeg var temmelig sur på Jesper, det indrømmer jeg gerne. Han havde lavet træningsplan for mig op til løbet, og så svigtede han mig, når det gjaldt! Han var på sidelinien, men det var for at hjælpe 2 løbere, der skulle løbe 48 timer. Det var først, da vi nåede morgenstunden, og han kunne se, at det måske nok kunne blive til et ordentligt resultat, at han begyndte at komme med lidt gode råd og opdaterede resultater. Jeg var vild efter at vide, om / hvornår jeg passerede de magiske 180 km, der gav adgang til landsholdet. Det gjorde jeg, og jeg gjorde det alene!

At klare det alene indebærer, at der ikke serveres særforplejning af en medbragt hjælper, men at man bruger de ting, arr. har valgt at sætte i depotet. Ingen servering af særlig energiblanding, havresuppe eller hvad man nu har lyst til. Sædvanligvis er ultra-depoterne meget velforsynede, så hvis man har lært, at det er ligegyldigt, hvilket mærke energidrikken er (der er såmænd ikke den store forskel på dem),  så skal man nok få den energi, man har brug for. Så det øver jeg mig i hver gang, jeg deltager i en konkurrence. Det er da fedt, hvis der står folk på sidelinien og hepper og servicere, men for mig er det ikke en nødvendighed, og det ved jeg, fordi jeg har øvet det mange gange.

Konkurrencementalitet:
Jesper lærte mig også, at man skal løbe sit eget løb. Stole på at man ved, hvad man kan præstere og så løbe sit løb efter det. Han sagde til mig, at jeg bare skulle lade folk løbe, når starten gik på et marathon. Mange af dem ville komme tilbage til mig omkring 30-35 km, fordi de ville gå ned, og det holder ofte stik. Jeg tager mange placeringer sidst i et større marathon, fordi jeg løber et stabilt tempo hele vejen igennem. De, der kan holde det høje tempo, ville jeg alligevel ikke have kunnet stille noget op mod! Så hver gang, jeg stiller til start i korte eller lange løb, øver jeg mig i at løbe mit eget løb og ignorerer, at folk løber fra mig. Det er en træningssag at lade være med at blive påvirket af andres hurtige udlæg, og det kan man faktisk kun øve i konkurrence.

Det sociale samvær:
Men det bærende element er kærligheden til at løbe og det sociale netværk, der opstår blandt folk, der deltager i mange løb. Jeg har mødt mange dejlige mennesker i min tid som løber, og den hjælpsomhed, jeg ofte møder, gør mig glad over at tilhøre løberfolket. Det er ikke altid lige nemt at være uden bil, så man skal med DSB til diverse konkurrencer. Det kan betyde, at man skal op, før en vis mand får sko på! Men når jeg løber i Jylland, er der ofte en løber, der åbner sit hjem og tilbyder overnatning. Det giver samtidigt en mulighed for at lære folk nærmere at kende; især hvis det er dem, man kun ser ryggen af under selve løbet. Når jeg skal løbe i Horsens, har Lars Mose og hans familie tilbudt kost og logi, og tro mig - selv om man ikke kender hinanden på forhånd, så er det ikke noget problem at finde noget at tale om. Løbere kan tale i timevis om én ting, men det ved I sikkert alt om ;-)

Halvmarathons og længere

Jeg har brugt weekenden på at lave en plan over de løb, jeg vil deltage i, hvilket kan ses af den opdaterede løbsliste. Jeg må indse, at det er altså ikke realistisk med DM 100 km om 5 uger. Risikoen for ikke at fuldføre vil være overhængende pga. manglende lange træningsture. I stedet for vil jeg nok kunne findes på startlisten til Horsensrun 6 timers løb   Jeg skal lige have de sidste ting omkring transport / evt. overnatning i Horsens på plads. Løbet starter kl. 10, og hvis jeg skal afsted fra Birkerød samme dag, betyder det afgang kl. 05.13 fra stationen. Bestemt ikke optimalt mhp. 6 timers konkurrence. Den lokale brydeklub tilbyder overnatning i en træningssal samt aftensmad og morgenmad for sølle 150 kr., så hvis der er andre, der har tilmeldt sig denne service, vil jeg benytte mig af tilbuddet. Jeg venter en tilbagemelding fra arr. Lars Mose.

Ellers er der kommet flere halvmarathons og marathons på programmet. Første løb er i Malmö, hvor Anders Meinild har tilbudt samkørsel fra Tåstrup. Jeg har trænet meget med Jesper i Malmös gader, så det bliver morsomt at deltage i et løb hinsidan.

Jeg har valgt at skrive mine halvmarathons på, fordi jeg synes, at denne distance for alt for lidt kredit. Jeg oplever ofte, at folk helst vil gå direkte fra 10 km til marathon uden at unde sig selv oplevelsen at besejre den hårde halvmarathon. Af en eller anden grund er der ikke den store prestige i at løbe de 21,097 km, men jeg synes, det er en benhård distance, fordi man skal løbe næsten sit maximale tempo i meget lang tid. Det er en fortrinlig distance at lære at styre sit tempo på. Hvis man lægger for hårdt ud, bliver man straffet hårdt omkring 14-15 km, og så er det altså stadig en god bid hjem. Man kan lære at disponere sit løb mhp. et senere marathon, hvis det er det, der er den ultimative drøm.

Jeg har ansøgt SNIK om betaling af startgebyr til DM 24H, og hvis det bliver bevilget, giver det sig selv, at 48H først bliver i slutningen af august i Skövde for at få længst mulig restitution mellem de to løb. Jeg skal indrømme, at jeg ikke er vild med, at der er tale om en 400 meter stadionrundstrækning, for det kan simpelthen ikke blive mere ensformigt, men det må jeg se bort fra og så leve op til det, jeg altid siger om timeløb: Det handler ikke om omgivelserne. De er bare midlet til at nå målet: at løbe længst muligt indenfor en bestemt tidsramme.

Vind Colibri produkter

Ideomeo er sponsor for Carsten Mogensen, der i dag har vundet All-England i herredouble med sin makker Mathias Boe. I den forbindelse udlodder de Colibri-produkter blandt venner på deres facebook-side:

"Vi er helt oppe at køre over All England sejren. Det skal fejres. Alle der 'like'er' vores facebookside er med i konkurrencen om Colibri produkter. Konkurrencen varer til mandag morgen"

Så er du på facebook, er det værd at overveje at blive ven med Ideomeo ;-)

Søndagsturen

I betragtning af at DMI havde lovet sol og 10 gr., så det noget trist ud, da jeg stod op kl. 08. Morgenkaffen trak lidt ud i håbet om opklaring, men da det stadig var gråt og kun 3,5 gr. kl. 10, tænkte jeg, at det trods alt var bedre end i flere mdr. og tog skoene på.

Birkerød er en forfærdelig by at løbe i, for den er spækket med lyskryds. Derfor løber jeg som regel i oplandet mellem Birkerød, Bregnerød og Kattehale. Rolige veje (men uden fortov/cykelstier) med marker, store gårde og skønne huse. Rudersdal Kommune, som Birkerød er en del af, er en af landets rigeste kommuner med mange velhavende familier, så der ligger store villaer midt i den skønne natur. Her kommer nogle eksempler:

'Fuglsang' er til salg, hvis nogle er interesseret

Bagsiden viser, at der er masser af m2 at udfolde sig på

Hvis man er til heste, er dette stutteri også til salg

Kæmpevilla med højt til himlen og langt til naboen

Min ynglingsbolig. Den ligger fuldstændig fantastisk!

Den tilhører Aqua-parret Lene og Søren

Forårsidyl med vilde gæs på marken

Jeg elsker mine lange ture langs markerne og videre i Ravnsholt Skov. 'Min skov' er iøvrigt ved at blive indtaget af andre løbere! Det er et lige så sikkert forårstegn som det her..

Når musik kan sparke drømme i gang

For mig er der én melodi, der slår alle andre, når det gælder motivation. Den blev indspillet i forbindelse med OL i Seoul, Sydkorea 1988 og bliver sunget af Whitney Houston.
Hvis du har store drømme, så tag denne melodi med på din mp3 og giv dig helt hen i musikken og drømmene. Man kan blive helt høj af den slags..

Det bliver nok 48 timer

Jeg har brugt lidt tid på at undersøge priser på håndvægte. Det er ikke helt billigt, og slet ikke når man skal bruge flere forskellige vægte. Men nu er det lykkedes at få 3 slags: 1½, 3 og 5 kg for kun 395 kr. inkl. levering hos en GLS-pakkeshop i Birkerød. De er ikke af samme mærke, men det er jo ligegyldigt. Det vigtigste er vægten. Jeg fandt dem på Loebeshop.dk

Hvad sker der på Dourun ?
Jeg har brugt vores største løberforum med stor glæde, siden jeg begyndte at løbe. Først stillede jeg selv et hav af spørgsmål, som folk var venlige at svare på, og nu prøver jeg at betale tilbage ved at svare, når andre spørger om noget. Men tonen er blevet meget skrap gennem det sidste års tid. Hvis man ikke er af samme mening som andre, bliver man talt ned til. Hængt ud i grimme gloser.

Sidste eksempel er, at man absolut skal hilse på andre løbere, for ellers er man asocial og egoistisk. Det er vel for pokker folks egen sag, om de vil hilse, og der kan jo være mange gode grunde til, at de ikke gør det! Hvis jeg er ked af det eller har mange ting at tænke på, er jeg ikke overskudsagtig og hilser til højre og venstre. Så vil jeg helst løbe ubemærket og bare være i fred med mine tanker. Det betyder vel ikke, at jeg skal løbe langt inde i skoven for at undgå at møde andre løbere?

Jeg bliver oftere og oftere ophidset over den måde, folk svarer hinanden på. Det gider jeg ikke mere, så nu bliver jeg ex-bruger af forummet. Efter 6 år som bruger får jeg garanteret abstinenser. Der er jo nærmest tale om et afhængighedsforhold, så vi er ude i noget med en kold tyrker :-/

Nå, det er ultraløb, det handler om..
Der er flere 48 timers løb i juli/august måned, og jeg kan mærke, at det nok er den distance, der tænder mig mest. Jeg er meget ambivalent omkring 6 dages løb, fordi jeg stadig har hofter, der skriger af smerter og fødder, der nærmest var i torturoffertilstand efter løbet, i frisk erindring! Köln, Kladno, Lingfield, Kaustinen og Skövde er muligheder. Jeg vil holde lidt øje medstartlisterne, for det vil jo være rart, hvis der er andre fra Skandinavien til start.

VM 24H er officielt aflyst.

Det fremgår nu af IAU´s hjemmeside , at der ikke er fundet en løsning efter aflysningen af Brugg, og der vil ikke blive afholdt VM i 24 timers løb i år. Demed bliver næste EM/VM i 24 timers løb først i Polen d. 8.-9. sept. 2012.

Det betyder, at interesserede har god tid til at kvalificere sig til landsholdet. Kval.kravene kan læses på ultralandsholdets hjemmeside

Vind startnr. til Griseløbet

Løberen afholder en konkurrence om 10 startnr. til Griseløbet d. 27. marts.
Svaret er 29.17.
Den er sat af Henrik Jørgensen i 1989, så det er en gammel rekord, der skal jagtes.

Henrik Jørgensen er forfatter til denne bog



Tanker om ultraløb i 2011

Jeg fik ikke ret i min antagelse, at vi nu var fri for isglatte veje. Det var hamrende glat at cykle på arbejdet i går aftes, og der er varslet samme vejrtype i nat, så jeg tager nok toget i aften. Jeg nyder ellers turen ind om aftenen. Slapper af mens jeg lytter til dansk musik på P4 undervejs.

Jeg bruger bl.a. tiden til at tænke over, hvad jeg vil med mit løb i år. Ryggen er stadig i bedring, og hvis tingene havde passet sammen, var jeg såmænd nok sprunget ud i et 6 timers løb i weekenden. I stedet for bliver det bare til en lang tur alene i Birkerød.

Jeg indrømmer, at tanken om 100 km i Albertslund stadig spøger, og det vil den nok blive ved med, til tilmeldingen lukker d. 3. april.

Der er 24 timers løbet på Bornholm i juni, men jeg overvejer, om jeg skal prøve noget andet i et år, hvor der ikke løbes VM. Det kunne være endnu et 6 dages løb for at komme over 600 km eller 48 timers løb, som jeg ikke har prøvet før.  

Omslag i vejret

Så kom omslaget i vejret, og det er regn, gråt og blæsende i dag. Men der er lovet forår i weekenden så vi skal bare holde ud de næste par dage.

Jeg havde tænkt at løbe 15-20 km i dag, før regnen nåede Nordsjælland, men da jeg stod op ved 13-tiden, var det allerede for sent! Benene er også lidt mærket af de 28 km ekstra på cykel. Det kræver nok en uges tid at vænne sig til den uvante form for træning. Ja, undskyldninger er der nok af, men jeg er tilfreds med de 7,5 km, det blev til.

Så det blev pludselig efterår igen, og jeg fik løbet for lidt. Pyt med det - jeg går stadig rundt med højt humør pga. det forår, jeg har købt mig til og som pryder min stue.

Foto er lånt fra Interflora

På cyklen igen

Endelig er risikoen for isglatte veje tæt på ikke-eksisterende. I hvert fald de næste 7-8 måneder..

Jeg har ikke cyklet til arbejdet siden slutningen af november. De 14 km til Gentofte er super supplerende træning til grundformen, så jeg har virkelig manglet cyklingen; især når løbetræningen også har været på et minimum. Jeg holder meget af turen til arbejdet, mens jeg har det lidt svært med hjemturen kl. 07, hvor jeg mest af alt vil se min dyne!

Men det er jo svært at stille noget op mod argumenter som, at jeg sparer max. 5-10 min på at tage toget + de 600 kr., der kan gå til andre ting end et togkort (læs: prisen på et par nye løbesko). Og så altså lidt ekstra træning.

Apropos nye løbesko så er mine NB kommet, og jeg har haft en enkelt tur på 12 km i dem. De sidder perfekt på foden, og de er gode at løbe i, så blindkøbet ser ud til at være en succes.

Der er varslet omslag i vejret, så det er bare med at nyde den sidste af de solrige dage. Jeg er sikkert ikke den eneste, der får ny energi af forårsvejret. Det bliver lettere at tage løbeskoene på, og man skal godt nok være hardcore løbebåndsfreak for at blive indendørs!

Min altan er gjort forårsklar. Krukkerne er tømt for visne blomster og venter bare på, at det bliver varmt nok til nye planter. Indendørs fylder jeg huset med buketter af mine ynglingsblomster. Forårskåd er vist det rigtige ord ;-)

Vis at du løber

På Motionslob.dk finder du min foretrukne løbskalender , fordi den konstant bliver opdateret, og den indeholder alle typer af løb fra børneløb til ultraløb. Flere søgekriterier gør det hurtigt og nemt at finde et relevant løb.

Der er en lille webshop, der bl.a. sælger den lille løberfigur, du ser på billedet i de 5 mulige farver. 65 kr. og portofrit  Den kan fåes med magnet og tape. Der er nærmest ingen undskyldning for at undlade at købe den lille mand/kvinde og vise, du er løber :-)

Måske er der en løbsarr., der synes, det kunne være en god idé at udlevere en figur i stedet for en T-shirt i forbindelse med et løb? Bare en ide...

Nu går det fremad

Ryggen har haft det bedre de sidste par dage. Åhh, hvor jeg håber, det er et tegn på, at det nu går den rigtige vej!

Jeg har været meget opmærksom på at skifte sko på hver tur. Alle sko er en anelse forskellige efter km, slid osv., og selv den mindste ændring kan betyde, at belastningen bliver lige den smule anderledes, så jeg skåner ryggen. I perioder har jeg en skopark, der ville gøre selv Imelda Marcos misundelig, men det sidste halve års tid er der ikke sket nye indkøb, altså andet end min N.B., der bliver hentet i morgen. Jeg havde købt nye sko lige inden, jeg blev skadet i skulderen, så der står friske forsyninger og venter på at blive slidt.

I dag havde jeg bestemt mig for at prøve at få lidt tempo på igen. Jeg bliver skør af at mærke, jeg bliver langsommere og langsommere! 10 km i mine eneste sko fra Ecco. Et par Ecco biom B, som Jesper har foræret mig. De er super at løbe i, men jeg kvier mig ved at skifte til et mærke, der koster 1600 kr., når jeg kan bruge et andet mærke (Nike), som jeg kan købe til 550 kr. i UK via nettet.

Turen på 10 km gik fint. Tempoet var ikke imponerende, for jeg har løbet marathons i væsentligt hurtigere km.tider, men det var hurtigere, end jeg har løbet længe, og det fik pulsen op. I bund og grund er det jo det, det handler om, og så skal farten nok komme hen ad vejen. Man kan ikke dvæle ved tidl. præstationer.

Vejret: Det er stadig nattefrost, men hvor er det skønt med solen om dagen. Udsigten fra min altan har ændret sig betragteligt på 10 uger :-)

22. december 2010



6. marts 2011

Lørdag morgen

Det har været en god lørdag formiddag. Jeg vågnede til en sms fra coachen, fik drukket morgenkaffe og spist et par stykker brød og så på med løbeskoene. Det blæser en del, men solen skinner, så det smager lidt af forår.

Jeg fik løbet 20 km i roligt tempo, hvilket vil sige 5.45-6.00/km. Det er tempoet, som føles mest behageligt og ikke giver ondt i ryggen. Grænsen for, hvor langt jeg kan løbe uden at have ondt bagefter, ligger tilsyneladende mellem 20 og 25 km.

Jesper er tæt på Nesquen, men desværre er pakken fra Ecco/mig (en kombipakke, afsendt fra Ecco) strandet i tolden i Buenos Aires. Der har den tilsyneladende ligget i 7 dage :-(

Mine sko fra New Balance er kommet, men pakkeposten var forbi, mens jeg var ude at løbe, så jeg må vente med at få dem til på mandag.

Jeg har ryddet lidt ud i løbslisten. DM 100K er definitivt ude af billedet. Cph. Marathon bliver kun aktuelt, hvis jeg kan løbe en god tid. Ikke nødvendigvis ny PR, men ihvertfald omkring 3.30. Det betyder, at jeg skal kunne påbegynde tempotræningen senest omk. 1. april.

Der er kommet et lokalt løb på listen: Hørsholm Midtpunkt Løbet, hvor der kan løbes børneløb (2,5 km) samt 5 og 10 km. Desuden er jeg tilmeldt 'Helvedet i Nord' halvmarathon, som er et fokusløb og dermed betales af klubben.

Det kan godt være, at jeg ikke kan stille op på lange distancer, men derfor skal konkurrencedyret jo fordres alligevel ;-)

EM i indendørs atletik

Jeg plejer at sige, at man kan løbe fra næsten alt. Løb giver tid til eftertanke og ro til fordybelse. Nogle gange får man bare en lussing, der kortvarigt tager pusten fra én og efterlader dig passiv. Jeg har lavet absolut ingenting fysisk aktivt i dag...

Men jeg har set EM i indendørs atletik fra Paris, og det var i det mindste opmuntrende. Danskerne klarede det nemlig over forventning.
3 finalepladser:
17-årige Janick Klausen, bare 177 cm høj (eller lav, når vi taler om højdespring) satte ny personlig rekord og tangerede den danske rekord ved at komme over 2,27. 4 fejlfrie spring og han er klar til lørdagens finale kl. 14.30.
Vores største chance for en medalje er i længdespring, hvor Morten Jensen kom i finalen på det næstlængste kval.spring. Finale lørdag kl. 16.25.
33-årige Anders Møller er tilbage i trespring og kom i finalen på alleryderste mandat med en 8. plads i kval. Det var samtidigt glædeligt at se den langtidsskadede svensker Christian Olsson tilbage i konkurrence. Finale søndag kl. 16.25.

EM kan følges på DR2, DR HD samt Eurosport.

Minder fra et VM - Seoul 2008

Hvordan foregår et VM? Her er en lille fotoserie fra min første deltagelse.

Vores hotel lå meget tæt på banen.

Banens underlag viste sig for en stor del af ruten at være af beton,
så jeg fik store problemer med knæ og ryg undervejs.

Det danske landshold inspicerer banen dagen før løbet.

De sidste informationer og aftaler om personlig hjælp skal på plads.
Her ses holdleder Morten Pilgaard og Chr. Frimann, der fik det bedste danske resultat.

Aftenen før løbet byder arr. på pastaparty for alle deltagere.

Vores mobiltlf. virkede ikke i Sydkorea, så den eneste forbindelse hjem var i pc-centret på hotellet.
Her ses Mette Pilgaard, holdets bedste kvindelige løber.
Jeg hilste iøvrigt på Mr. Ultramarathon Man Dean Kanazes i centret :-)

Organiseret kaos! Værelset, som jeg delte med Mette Pilgaard og Anne-Marie Rossen.

Forplejningsteltet. Her er plads til hjælpere, skiftetøj, egenforplejning osv.
Der findes et fælles forplejningsdepot et andet sted på ruten.

Der gøres klar. Både løbere og hjælpere er i fuld gang.

Norges bedste 24 timers løber, Jon Harald Berge, lader op.
Han satte norsk rekord og endte på en 7. plads i sit debut-VM.

Så er det lige før! Velkomsttale for alle deltagere.
Her ses bl.a. det tyske og det svenske landshold.

Så er vi i gang.
Der var sjove tider..

Og der var mindre sjove tider!



Det er ved at være slut. Det ene ur tæller op, og det andet tæller ned.
Så kan man bruge det, der virker bedst psykisk.

Man løber med nationens flag de sidste min. af løbet.



Et lidt nedslået dansk hold, da kun Chr. løb op til sit bedste.



Mit startnr.

Mit løb var ikke den store succes, da jeg måtte holde pause i flere timer pga. af smerter i ryg og knæ.

Jeg valgte dog at gå ind i løbet igen de sidste par timer for at opleve afslutningen.

Farlige dyr på vejen

Dagen begyndte med lidt af et chok! Lettere søvndrukken efter nattevagten så jeg denne fyr ligge på vejen. Jeg hoppede næsten ½ meter op i luften, før jeg opdagede, at der ikke var tale om en snog eller hugorm, men et helt uskyldigt plastikdyr. Men når man lider af en dybfølt skræk for den slags dyr, når de er større end en regnorm, kan man altså godt få pulsen op i max-zonen. Så var dagens pulstræning klaret ;-)

Hjem og sove i 3 timer, en kop kaffe og et par stykker knækbrød og så afsted rundt om Furesøen. Set i bakspejlet var det ikke det bedste valg, fordi jeg havde nogle ting, der skulle tænkes igennem, og en del af ruten kræver, at man er lidt opmærksom. Det lykkedes mig derfor at snuble 3 gange over en trærod samt løbe forkert på den tur, jeg kender som min egen bukselomme! Well done girl..

Udsigten fra den skovrige del af turen

Da jeg snublede for 3. gang, og derfor fik mere og mere ondt i ryggen, gik det endelig op for mig, at det måske var en god idé at koncentere sig om at komme helskindet hjem og så lade overvejelser være overvejelser. Jeg har fri resten af ugen (restferie), så jeg skulle jo gerne kunne løbe lidt de øvrige dage også.

Morgenbehandling hos fyssen

Det kan være lidt hårdt at tage til fys efter nattevagten, men det giver ryggen ro i timerne efter, fordi jeg går hjem og sover bagefter.

Vibeke er lidt bekymret over, at lænden er så øm. Den er også lidt hævet, siger hun. Til morgen har jeg fået ultralyd og laser, hvilket altid lindrer, så lige nu har jeg det godt :-)

Vi snakkede også om styrketræning, og hun anbefaler, at jeg laver hjemmeøvelser i stedet for at gå i træningscenter. Jeg har gulvmåtte, stor bold samt et par hjemmelavede håndvægte, så det er bare at gå i gang med stabilitetsøvelserne! Især planken  både mave og ryg
 samt sidelæns.

Vibeke anbefaler, at jeg i stedet for at lægge pengene i et center, bruger dem på små håndvægte med forskellig vægt, og så vil hun vise mig forskellige øvelser hen ad vejen. Det vil jeg kigge på i eftermiddag.

Min cykel er til serviceeftersyn, og når jeg afhenter den i eftermiddag, vil jeg høre, om styret kan blive sat lidt op. Det er ret belastende for min ryg at sidde så foroverbøjet, som jeg gør lige nu på min Kildemoes Citybike.

Små justeringer, der gør hverdagen lidt lettere, mens diskusprolapsen er 'aktiv'.

Colibri sportsbh fra Ideomeo Sport

Jeg har i en måneds tid løbet med Colibri sportsbh. Jeg har med vilje været lidt længe om at komme med en anmeldelse, da jeg ville være sikker på, at det første indtryk holdt.

Det første, man lægger mærke til, er vægten! Jeg har hidtil løbet i Casalls sportstop (den med bryderryg) samt Newlines bh. For sjov skyld vejede jeg toppen fra Casall: 104 gr. Colibri-bh vejer 38 gr!!

Min bekymring gik på, om bh støttede nok. Stoffet er meget tyndt, som I nok kan regne ud med den lave vægt. Casall har et dobbelt lag stof og kan derfor også bruges som løbetop. Det kan Colibri ikke, da den kun er et enkelt lag stof og dermed lidt gennemsigtig (i hvert fald den hvide som jeg har). Men efter mange ture mellem 5-30 km har jeg kun fundet fordele ved Colibri. Den er behagelig at have på, vejer nærmest ingenting og er nem at sætte rigtig. Jeg slås altid lidt med Casall, formodentligt fordi den er tyk i stoffet.

Det er let at konstatere, om en bh støtter nok. Hvis den ikke gør det, får man i løbet af få gange en meget øm barm, men det har jeg ikke mærket det mindste til.

Efter min mening er det en bh for kvinder, der bruger str. A eller B i cup. Den sælges i S-XXL, men der står også europæisk str. i selve bh-en (70 cm osv). Cuppen findes kun i B, men den kan som skrevet sagtens bruges af en A-cup. Den er med bryderryg og altså uden hægter.

Prisen er 499 kr., så den er 100-150 kr. dyrere end andre løbebh, men jeg synes, at pengene er godt givet ud. Jeg har stadig Casall liggende som reserve, fordi jeg altid har 2 stk. bh med til ultraløb for en sikkerheds skyld. Men favoritten, og dermed den jeg træner i dagligt, er Colibri :-)

Styrketræning

Ryggen er øm, og jeg er irriteret. Det er en af de dage, hvor jeg lader mig gå på af mine gener i ryggen. Som regel lever jeg bare med det, for sådan har det jo været i større eller mindre grad i 6-7 år, men i dag gør det mig i dårligt humør.

Jeg har droppet løbeturen og har i stedet for været til let styrketræning i en lokal fysioterapi, der har et lille træningscenter tilknyttet, hvor man kan gå for 200 kr. mdl. Her er løbebånd, cykel, crosstrainer, maskiner samt håndvægte. Det er ikke så stort, og der går ikke mange mennesker (de fleste bruger fitnessdk), og der er aldrig ventetid ved maskinerne. Et stort plus! Jeg har valgt at bruge maskiner i stedet for vægte, der ellers træner flere muskelgrupper på én gang, fordi det giver en fuldt kontrolleret bevægelse, og jeg skal ikke risikere at forværre noget, fordi jeg ikke får løftet rigtigt.

I aften skal jeg på Rigshospitalet til MR-scanningen af mit indre fedt :-/
Det er sidste undersøgelse i forbindelse med projektet 'Løb og muskler'

I morgen tidlig, direkte efter arbejde, skal jeg til fys, og det glæder jeg mig til. Min ryg trænger til behandling, og jeg trænger til en bedring af humøret.

Man bliver det, man træner

Og jeg træner langsomt, men sikkert. Min ryg har brokket sig lidt over de 25 km i går, men ikke nok til at holde mig fra en lille tur i dag. 11 km på flad vej, fordi jeg godt kunne mærke i hofterne, at jeg havde været i kuperet skovterræn i går. Når man ikke træner i afvekslende terræn, er der nogle muskler, kroppen ikke får brugt, så jeg må prøve at løbe i skoven, selv om det bliver i langsommere tempo end på asfalt. Jeg er simpelthen nervøs for at falde over grene og trærødder, fordi jeg ved, det vil give et ryk i ryggen (haha), som ikke er godt! Jeg kan jo mærke det, bare jeg snubler over en gren, der springer op.

Næste afsnit skal læses efter devisen: gør som jeg siger, ikke som jeg gør!

Efter samråd med coachen kaster jeg mig ud i at prøve en sko fra New Balance uden løbestilstest, fordi der er for stor forskel på standard-råd og ultra-behov. Han har, som jeg skrev i går, anbefalet, at jeg finder en supplerende sko med god støddæmpning. Så jeg spurgte, om der var et mærke, han ville anbefale? Jeg var ret sikker på, at jeg ville modtage en sms med en lang tale om Asics fortræffeligheder (Jesper løb i Asics, før han skiftede til Ecco), men der tog han fusen på mig. Han har nemlig anbefalet New Balance, og da jeg læste det, kom jeg i tanke om, at under den sidste test havde jeg fået at vide, at Nike var bedst, men at jeg, hvis jeg absolut ville have et alternativ, så var det N.B. Så jeg har været på nettet, og hos Wiggle fandt jeg et par stability shoes til 489 kr. inkl. forsendelse. Duer de ikke som løbesko, kan de altid bruges til hverdagssko.

 

New Balance Ladies WR850ST
Udgave: efterår/vinter 2010

Den normale leveringstid fra England er 4-5 dage, så de burde komme sidst på ugen.

Mens vi er ved Jesper, så fik jeg en glædesstrålende sms kl. 00.10 i nat: "100 km :-))) Mere når jeg har SOVET/HVILET". Det er den længste dagsdistance, der er løbet under både WR1 og WR2. Den hidtidige længste tur har været 95 km. Jeg har på fornemmelse, at den pakke, der venter i Neuquen, trækker ;-)

Det er mit indtryk, at han har masser af overskud for tiden. Det afspejler sig altid tydeligt i de sms, jeg modtager. Pt. har han overskud til at vejlede om sko, og han har tilbudt at justere træningsprogrammet, så det passer til ryggen, men den del har jeg afstået fra lige nu. Jeg vil hellere løbe 'fra dag til dag', så jeg ikke føler mig presset af et program, jeg ikke kan følge med vanlig nøjagtighed. Den opgave kan han altid få senere.

Jeg har før været inde på, at jeg er lidt overtroisk. Bare sådan i det små og uden at det har vidtrækkende konsekvenser. Kender I den talemåde, at man efterlader ting hos folk for at være sikker på, at man senere vender tilbage? I min reol med løbesko står der også et par sko, der tilhører Jesper, og som han efterlod efter en træningsweekend. Så er jeg sikker på, at han vender hjem fra World Run 2 med livet og helbredet i behold :-)