Åbent foredrag med Jesper Olsen

D. 3. oktober er det muligt at høre Jespers foredrag i Randers. Like2Run v/Jesper Elfving arr. halvmarathon og marathon efterfulgt af foredrag. Man kan deltage på 2 måder: 1. Løb efterfulgt af gratis fordrag 2. Foredrag uden løb for 50 kr. Tilmelding fremgår af links. .

Ikke mere aske!

'Vulkanen er ekstrem aktiv lige nu', lyder det fra en islandsk geofysiker. Det er ikke lige de ord, man håber på at høre 12 dage før afrejsen til England. Specielt ikke når de i dag lukker dele af de britiske luftrum, herunder Heathrow i perioder! Og nu, hvor vi er ved de mindre positive ting, så har jeg fået en neglerod på storetåen. Det er umuligt at løbe lange distancer med sådan en tå, så det er heldigt, at jeg er i gang med nedtrapningen. Jeg har de sidste par dage leget Den lille kirurg, men jeg er endnu ikke sluppet helt af med den. Jeg har prøvet det før, så jeg ved godt, hvordan jeg får den væk, men det er bare så hamrende ømt, at det bliver gjort over flere forsøg. På den positive side så ligger grundplanen til træningen frem mod mit 24 timers løb i september klar. Der er lavet nogle ændringer i opbygningen, bl.a. med mere intervaltræning. 'Hvis man gør, hvad man altid har gjort, får man det, man altid har fået, og jeg vil have mere!! Risikoen ved mere intensiv træning er naturligvis overbelastning, så det bliver et forsøg med, hvor hård træning jeg kan tåle både fysisk og mentalt. Et forsøg på at finde den optimale træningsform for mig frem mod VM om 1 år. For ultratræning er meget individuel, og man kan kun bruge andres træning som inspiration. Lars Skytte Christoffersen har udtalt i et interview, at han aldrig løber intervaller, fordi han bliver skadet af det, så man kan sagtens blive en fantastisk ultraløber uden den del. .

Mens jeg venter på tørvejr

Regnen vælter ned igen! Så er der tid til at få klaret nogle småting, før dagens træning. DMI lover opklaring ved 18-tiden. Håber de har ret! Jeg har fået skrevet til hotellet i London. Det er dyrt at overnatte tæt på Hyde Park, så Kent og jeg deler et værelse efter løbet. Da det er meget usikkert, hvornår vi kommer i mål, skal hotellet vide, at vi dukker op på et ukendt tidspunkt, og at vi ankommer hver for sig. Jeg har taget fri fra arbejde natten til fredag, så jeg har ferie, når jeg går fra vagten torsdag morgen. Fredag skal vi tjekke ind til flyet senest kl.08.15. Det betyder, at vi er i Birmingham kl.09.55 med god tid til at gøre klar til løbet, fysisk og mentalt. Der skal købes et par småting (toastbrød og Nutella), spises et godt frokostmåltid og hviles så meget som muligt. Fredag aften er der informationsmøde samt nr.uddeling på en lokal pub. Hvor ellers? Det betyder samtidigt en mulighed for at møde de andre løbere :-) Jeg har købt nye sko, som jeg har løbet i den sidste uges tid, så de er klar til løbet. Mit Polar-ur har fået skiftet batteri. Det begyndte at vise 'lavt batteri' i sidste uge. Tænk hvis det var sket under selve løbet??? Footpoden får skiftet batteri lige før, jeg tager afsted. Det kan holde i 40-50 timer, så hvis det går dødt under selve løbet, er det ikke gode tegn ;-] Jeg er i fuld gang med min fiskeoliekur. Jeg skal lige vænne mig til den lidt specielle smag, man har i munden! Al ømhed er forsvundet fra senen langs benet, men da jeg jo have en lille smule gener fra knæet i forgårs, valgte jeg at holde mig i ro i går. Jeg kan ikke gøre mere for formen nu, så der er kun to ting, der gælder de sidste 13 dage: restitution og forbliv skadesfri. Skal vi gætte på, at det sidste bliver det sværeste??? .

VM 2011

VM 2011 kommer til at foregå i Brugg, Schweiz . Klippet fra K-G Nyströms hjemmeside: Så nu är jag medansvarig för VM 24H i Brugg, Schweiz nästa år. Om tävlingsplatsen ej är bokad så blir det sista helgen i maj. Maj månad var ett önskemål från IAU .

Sådan ser glæde også ud

Her er et fantastisk billede af verdensmesteren Shingo Inoue. I de sidste minutter af VM løber en af holdets løbere med nationens flag, men normalt løbes der om topplaceringerne til sidste sekund, så det er ikke ofte, at vinderen løber med fanen.

Jeg er vild med Shingos ansigtudtryk. Smerte og træthed, men jeg er sikker på, at inderst inde er han ved at sprænges af glæde. 273,708 km er det bedste resultat løbet ved et VM :-)

Det har været spændende at følge løbet, men ærligt talt - næste gang vil jeg selv være med. Så nu ved i allerede, hvad der venter i næste års blog ;-)

Arr. er fundet under dette års VM, så det bliver offentliggjort i løbet af få dage.

.

Slutresultaterne

De endelige resultater kan ses her .

VM er slut

VM/EM er slut for i år, og bedste danske herre blev Vagn Kirkelund med 212 km og bedste kvinde blev Mette Pilgaard med 186 km. Heller ikke i år blev det danskernes VM... Men det blev alligevel et fantastisk løb at følge. Inuoe fra Japan vandt med et løb på ca. 274 km (den præcise opmåling lader vente på sig), hvilket er asiasisk rekord. Naturligvis blev han verdensmester :-) Efter ham fulgte Scott Jurek fra USA. Løbets lækreste deltager, så derfor får han fotopladsen i stedet for vinderen - editors choise :-D Scott løb ny amerikansk rekord med ca.266 km. På 3.pladsen kom italienske Ivan Cudin, også i ny nationsrekord med 263 km. Han blev dermed også europamester. Hos kvinderne var franske Anne Celine Fontaine overlegen. Hun vandt med 240km, 9 km foran nr. 2. Prøv lige at se en letvægtsløber! Hvem tør gætte på hendes fedtprocent??

JAAAAAAAAAAAAAA

I dag gælder det pokalen

Siden Farum Boldklub blev til FC Nordsjælland i 2003, har jeg holdt med FCN. I dag venter klubbens vigtigste kamp: pokalfinalen med FC Midtjylland. FORZA FCN :-) Kampen begynder kl.17, så jeg måtte afsted på en formiddagstur. I går eftermiddags hjalp jeg min datter med at flytte ind i hendes nye lejlighed, så aftensmaden bestod af en hapsdog fra den nærmeste grillbar. Ikke særligt sundt og bestemt ikke løbervenlig mad, hvilket også gav problemer på dagens tur. Et par ture i skovbrynet er ikke normalt for mig ;-] Der er gode nyheder på skadesfronten: senen langs underbenet er helt OK igen. Der er ingen ømhed at spore under eller efter løbeturen. Knæet mærkede jeg lidt til et par gange, men kun af 1 min. varighed, så det skal nok blive helt i orden før GUCR :-) En venlig sjæl har anbefalet, at jeg løber med tand- albue- og knæbeskyttere frem mod GUCR, og Kent har tilbudt at løbe med mig i snor, så jeg ikke falder i kanalen under løbet. Mine underretninger fortæller ellers, at det er Kent, der skal i snor ;-) Der er kun 16 dage, til løbet begynder, og min hjerne kan stadig ikke helt rumme tanken om 145 miles. Jeg er ikke helt sikker på, at fornægtelse er en god ting i denne forbindelse!! .

Den ukendte faktor

Der er mange ting, man kan forberede sig på før et ultraløb, men der er en faktor, vi ikke har nogen indflydelse på. Vejret! I dag siler regnen ned. Bare tanken om 45 timer i regn og blæst... Vejrudsigten vil blive studeret indgående i ugen op til GUCR. Tør jeg håbe på tørvejr, vindstille og 16-17 grader? I morgen begynder VM i 24 timers løb i Brive-la-Gaillarde i Frankring, og det er varslet 8-13 gr. samt regnbyger. Jeg glæder mig til at følge min holdkammeraters kamp med km :-) Desværre deltager nogle af verdens allerbedste løbere ikke, da de løber invitationsløbet '48 heures pédestres de Surgeres' i næste uge. Vores egen Lars Skytte Christoffersen deltager, og jeg glæder mig vildt til at se, hvad han kan præstere, når han sættes op mod verdenseliten Han skal bl.a. møde den firdobbelte verdensmester Ryoichi Sekiya fra Japan. Et løb, hvor der kræves over 400 km for at vinde. 12 kvinder og 13 mænd med et usædvanligt konkurrencegen! Så virker 240 km på 45 timer pludseligt lidt mere overskueligt - or not ;-) .

Hvem griber mig, når jeg falder?

Det var ikke nemt at lade løbeskoene stå i går, når vejret var så flot, men belønningen kom i dag. En dags ro har betydet, at hævelsen på knæet har lagt sig, så der kun er et stor blåt mærke tilbage, og ømheden på siden af skinnebenet er næsten helt væk. Jeg må have en skytsengel, der griber mig, når jeg falder, for indtil videre er jeg kommet mig hurtigt hver gang. Findes der en engel, der beskytter de faldne?

'Start nu roligt op!' lyder ordren! Selv om det gik rigtig godt på dagens tur, nøjedes jeg med 22 km. Det vil være tåbeligt at løbe til evt. smerter indfinder sig. Jeg er sikker på, at et par dages rolig træning vil være den bedste strategi. Lige nu har det førsteprioritet at blive totalt skadesfri, før starten går om 2½ uger.

Folk med knæproblemer ved, at der er to ting, som tester knæet maximalt: nedløb og skarpe sving! Knæet bestod begge tests med glans - vel at mærke i slutningen af træningen :-)

På opfordring (tak) er jeg påbegyndt en kur med fiskeolie. Flere undersøgelser har vist, at fiskeolie i store doser (3 gram dagligt) virker antiinflammatorisk, og det kan ihvertfald ikke skade ophelingsfasen for hverken knæ eller skinnebenets sene.

Lidt for tidligt på færde

Min fornemmelse af at det havde været bedre med en hviledag kom til at passe, men alligevel gik det ikke så galt, som jeg havde frygtet. Jeg tænkte nok, at Jesper ikke løb 50 km endnu, så hans plan var, at vi løb de første 20 km sammen, så løb jeg 20 km alene, og så løb vi de sidste 5-10 km sammen. Men ak - så langt kom vi slet ikke. Det startede med de løftede pandebryn, da Jesper så mit knæ. Blåt og hævet! Om det nu var en god idé at løbe?? Ja, det mente jeg nu nok, det var, men der ville formodentligt ikke blive tale om 50 km som planlagt. Så vi løb ud af Malmø, mod Bara og Klågerup/retur. De første 19 km gik i fin fart. Min og Jespers definition af en 'rolig' tur er bestemt ikke den samme ;-) Efter 19 km mærkede jeg det første til knæet. Bare en lille ømhed, men nok til at jeg var obs på den. Vi var tilbage i lejligheden efter 20 km, hvor jeg fik noget energidrik, og Jesper fik fyraften. Afsted igen - denne gang med mindre fart for at se, om det ville ændre noget ved knæet. Men nej, ømheden blev konstant, og da der trods alt kun var gået 30 timer siden faldet, valgte jeg at sige stop efter 29 km. Senen på underbenet var også blevet tiltagende øm, hvilket jeg ikke havde mærket under løbeturen, fordi den var varm. Efter løbet fik jeg fuld fornøjelse af den :-/ Det var en chance at tage, og faktisk synes jeg, at 29 km er ret godt så tæt på faldet og stadig med blå mærker og hævet knæ. Nu tager jeg en hviledag i dag, og så må jeg nøjes med korte ture i denne uge. Forhåbentligt har hævelsen lagt sig til weekenden, hvor Jesper som kompensation har ordineret en tempotur på 35-40 km. Så kan jeg lære at lade være med at falde over mine egne ben og lave uorden i træningen!!! ;-) .

Skadesupdate

Det svæver i det uvisse, hvor alvorligt gårsdagens fald var.

I løbet af aftenen opstod der ømhed på ydersiden af højre underben. Jeg tror, jeg er vredet om på foden og har forstrakt senen. Anklen har heldigvis ikke taget skade. Højre knæ er stadig ømt og lidt hævet, så der er en blodansamling. Såret på hagen gør kun ondt på forfængeligheden ;-)

Om disse gener får betydning, når jeg løber, er slet ikke sikkert. Det må komme an på en test, når jeg ankommer hos Jesper. Så kan vi sammen træffe beslutningen.

Der er vist tale om held i uheld, at jeg ikke skal løbe VM om 4 dage, men først skal i kamp om 20 dage!!

Men nogle, der er i kamp, er de danske ishockeyherrer til VM. 4-1 over de olympiske bronzevindere fra Finland!

I sport kan alting ske. Det er derfor, det er så facinerende :-)))

.

Rettidig omhu

"Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu" Citat: Mærsk Mc-Kinney Møller Jeg bliver sommetider drillet med, at jeg altid er i god tid - meget god tid!! Kent har kommenteret, at jeg jagtede mit survivaltæppe allerede 2 mdr. før GUCR, og min datter ryster på hovedet, når jeg beder om min sportstaske, som jeg skal have med til England...om 3 uger! Jeg har for længst erkendt, at jeg er en planlægger, og jeg har det derfor bedst med, at der er styr på tingene i god tid. Det giver ro, og jeg har tid til at lade mentalt op de sidste par uger, fordi jeg ved, at alt er parat. Jesper har endnu en gang vist sig som en sand ven! I morges stod jeg op kl.07 for at løbe den lange tur, før jeg skal til fødselsdag. Det styrtregnede, så motivationen kunne ligge på et meget lille sted, da jeg gjorde klar til morgenkaffen, mens jeg tjekkede min mail. Og hvad var tikket ind i nattens løb? En mail fra Jesper, der tilbød, at vi kan tage den lange tur natten mellem søndag og mandag. Han synes, at det vil være fint at genopfriske nattefasen, når der i værste fald venter 1½ natteløb i GUCR! Jesper har al mulig grund til ikke at stille sig til rådighed, for han restituerer stadig fra World Run, og jeg vil vædde en omgang skildpaddeis på, at han ikke har løbet over 20 km, siden han kom hjem, så at han melder sig til 50 km for at hjælpe mig, er jeg meget taknemmelig for :-) Faktisk lyder mailen på 'en halvlang tur på 45-50 km', så vi skal vist have afklaret nogle definitioner af 'halvlange' og 'lange' ture, mens jeg er på besøg :-D Det er muligt, at morgenens træningstur på 27 km derfor kun kan betegnes som en kort tur, men den føltes nu lang nok. Lysken er desværre kun 90% i orden, for jeg kunne mærke den på hele turen, men så længe jeg løber i roligt tempo, bliver det ikke værre. Måske min underbevisthed syntes, jeg trængte til noget andet at tænke på, for da jeg var næsten hjemme, faldt jeg over - ingenting! På et splitsekund lå jeg på asfalten med hul på hagen og knæet. Pludselig gjorde det mere ondt andre steder end i lysken... Jeg har jo sagt, at det ikke er en let sag at forblive skadesfri frem mod GUCR! .

Fredagstræning

Jeg træner meget sjældent om fredagen. Jeg er træt efter 4 nattevagter, og kroppen har godt af en hviledag før weekendens træning. Især i denne uge, hvor jeg har vendt op og ned på nat og dag flere gange, fordi jeg havde tjenestefri natten mellem onsdag og torsdag pga. begravelsen.

Men træningen har været minimal i denne uge, så jeg synes ikke, jeg kunne tillade mig at springe endnu en dag over, så da vinden havde lagt sig en lille smule i eftermiddag, nappede jeg en kort tur på 16 km. For pokker - kan det ikke snart blive sommer???

Om lørdagen sover jeg som regel længe, men hvis jeg skal nå at løbe min sidste lange tur i denne weekend, skal jeg tidligt op pga. en familiefødselsdag kl.14.

Søndag/mandag skal jeg besøge Jesper, og det er måske ikke det mest venlige at stikke ud på en 6-7 timers løbetur, når man er gæst. Også selv om Jesper ville have fuld forståelse for det! Og så er der lige det med orienteringssansen... kan i se mig løbe forvillet rundt og skulle have en svensker til at forklare mig vejen hjem? Nej vel???

Nå, tingene har det jo med at løse sig, så mon ikke jeg får løbet turen? Ellers må jeg afsted på tirsdag, men så er det også allersidste udkald!!

.

Ikke lige i dag

Vi har været til begravelse i dag, og der har ikke været overskud til at løbe. Men selv på triste dage kredser tankerne omkring GUCR. Jeg har bestilt nye sko, som forhåbentligt kommer, før den sidste lange tur skal løbes, så de kan blive testet. Jeg har 1 nattevagt tilbage før 1 uges ferie. Det betyder, at der burde være god mulighed for at få trænet trods andre familiebegivenheder i den kommende uge. .

Alarmen er afblæst

Efter 24 timer uden ondt i lysken turde jeg testløbe i dag. Jeg havde aftalt med SSport, at jeg skulle afhente nogle engangsregnslag, som jeg skal have med til England, og meget passende ligger deres lager knap 6 km fra min bopæl. 12 km er en fin distance, og heldigvis gik det fint.

Ærligt talt så var jeg lidt nervøs for, at jeg havde overhørt nogle signaler mht. overbelastning, men nu tror jeg mere på, at smerterne skyldes, at jeg snublede på vej op af viadukten under Rudersdal Marathon. Jeg er jo snart så vant til disse episoder, at jeg nærmest ikke registrerer det længere! Jeg må have lavet en forkert bevægelse, som min lidt slidte krop reagerer voldsommere på end alm.vis.

Så jeg slap med skrækken i denne omgang! Formen er OK, så nu gælder det bare om at holde mig skadesfri resten af måneden, og det er sørme ikke altid nogen let opgave...

Servicemeddelelse

Under Rudersdal Marathon blev jeg spurgt, om jeg vidste, hvornår tilmeldingen til CPH 6 timers løbet d. 30.10. i Albertslund åbner? Jeg fik svar fra Charley i går, men jeg nåede ikke at skrive det, før det også blev meldt ud på Dourun: Den er åbnet i dag :-) Max 100 deltagere! http://www.cph6hrun.blogspot.com/ .

Lidt drama skal der være

Jeg kan åbenbart ikke melde mig til et større løb uden, der skal være lidt drama til sidst :-/ Efter Rudersdal Marathon i søndags fik jeg meget ondt i venstre lyske. Selv da jeg sov, havde jeg ondt. Ikke godt!!! Som en lille askesky der generer løbetrafikken! Heldigvis ser det ud til, at et par dage uden løb klarer den lille sag. Formen er jo OK, så jeg går ikke i panik - endnu! Med 2 x 15 km cykling pr. dag får jeg rørt mig alligevel. Men al interval- og tempotræning er aflyst i denne uge, så Jesper må klare sig uden kvalificeret modstand på torsdag :-D Puslespillet omkring de næste par ugers træning er ellers en kabale i forvejen: begravelse, fødselsdag, flytning og konfirmation har førsteprioritet. Jeg har fået fat i mit survivalblanket samt en fløjte fra Spejdersport. Det er jo muligt, jeg passerer en flot englænder på vejen, men er for træt til at fløjte efter ham ;-) Ellers kan den bruges i tilfælde af, at jeg laver et af mine sædvanlige stunts i form af et fald. Selv om de efterhånden er perfektioneret, så ved man jo aldrig, om jeg er uheldig på dagen. DUUL har lagt en beskrivelse af GUCR 2009 på deres hjemmeside http://www.duul.dk/gucr2009.html Så kan i måske få en lille fornemmelse af tidsrammen under løbet. Kents hustru Maj-Britt vil komme med opdateringer fra dette års løb, hvis Kent og jeg husker at sende sms hjem undervejs. Jeg ved endnu ikke, om denne blog bliver opdateret som under 6 dages løbet. Det hører i mere om, når tiden nærmer sig... .

Depoter i GUCR

Tidl. har der kun været 2 cut-off tider under GUCR, nemlig ved 160 km og ved mål. I år er der ændret på dette, så der er cut-off ved de sidste 3 depoter samt mål. Desuden er der lukketider for alle depoter, og det er jo også en slags cut-off for os, der løber unsupported, for når vi ikke depotet indenfor tidsrammen, skal vi selv klare forplejning og bagage, og det er jo det samme som at sige farvel til løbet. Heldigvis er rammerne store, så der er plads til de nedture, man må forvente i et så langt løb. Der er følgende depoter inkl. tidsgrænser: Kl. 06.00 - Birmingham (start lokal tid) Kl. 08.50 - Catherine De Barnes (17 km) Kl. 12.15 - Hatton Locks (36 km) Kl. 16.30 - Birdingbury Bridge (58 km) - Varm mad Kl. 19.30 - Heart of England (87 km) Kl. 01.00 - Navigation Bridge (114 km) - Varm mad Kl. 07.15 - Bridge 99 (136 km) Kl. 12.00 - Grand Junction Arms (160 km) - Varm mad Kl. 19.00 - Springwell Lock (193 km) Kl. 24.00 - Hamborough Tavern (214 km) Kl. 03.00 - Little Venice, London (mål) Officielt 233 km, men deltagernes ure viser nærmere 240 km ;-) Alle depoter indeholder kolde og varme drikke samt snacks. Efter Navigation Bridge er der også varm suppe i depoterne. .

Rudersdal Marathon

Et af mine ynglingsløb er Rudersdal Marathon. Et socialt løb i grupper, hvor der er rig mulighed for at snakke med gamle løbevenner og tid til at møde nye :-) En dejlig solrig dag i den nyudsprungne bøgeskov. Vi kunne simpelthen ikke ønske os bedre vejr! Ruten er kuperet, og i denne lille sluttede kreds kan jeg vel godt indrømme, at jeg godt kunne mærke, at løbet i Hamburg stadig sad i benene. Men det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at jeg har løbet 120 km på 6 dage. Næppe efter lærebogen om ordentlig restitution efter et PR-løb ;-) Jeg løb med rygsækken, der skal bruges til GUCR, og det fungerede rigtig fint, hvis i spørger mig. Men hvis i spørger Jesper Halvorsen og Niels Høg Henriksen, så var det måske knap så morsomt, at de måtte tage min væskeflaske op af sidelommen og sætte den tilbage igen, når jeg skulle drikke, fordi der trods alt ikke var tid til at tage rygsækken af dagens tur, hvilket der vil være under GUCR. Tak for hjælpen :-) Vi har fået en skriftlig vejledning af ruten i England, og foruden at tegne den ind på de obligatoriske kort, har jeg skrevet den ned i mindre afsnit, som bliver lamineret, og jeg kan løbe med i hånden. Jeg mangler stadig at få købt et 'survivalblanket', men de bliver ved med at være i restordre hos Spejdersport. .

Test af VM ruten 2011

Nej, det er ikke VM i løb, men i landevejscykling. Ruten skal bruges allerede d. 8.aug., hvor den er sidste etape af Post Danmark Rundt. Ruten ligger 6 km fra min bopæl, så jeg syntes, det kunne være morsomt at se den an på dagens tur. Der er 14 km rundt med 3 stigninger. Der er flere områder af ruten, hvor jeg aldrig har været, så jeg havde skrevet vejnavnene ned på en seddel. Så blev det samtidigt en træning i at løbe en ukendt rute efter anvisning. Nyttigt frem mod GUCR. Ruten er allerede markeret med skilte, så alle har mulighed for at træne på den. En sjov idé fra kommunens side. 26 km og dermed den længste tur siden Hamburg. Torsdagens intervalpas viste sig at være en lille test fra Jespers side for at få en idé om hvor hurtigt jeg restituerer. Det står enhver frit for at vurdere testens udfald, når jeg fortæller, at der er dømt fælles intervaltræning torsdag aften ;-) .

Jeg tænder et lys pga. dødsfald i den nærmeste familie.

Kræft igen...

.

NY Marathon

Man skal aldrig være for stolt til at indrømme, at man tog fejl, og jeg tog i den grad fejl af storbymarathons! Hamburg har bestemt givet lyst til flere oplevelser af samme slags, så nu skriver jeg noget, der var utænkeligt for en uge siden: jeg overvejer kraftigt at deltage i NY Marathon. Jeg er kvalificeret via min tid, så nu skal jeg bare vente på, at registreringen åbner i januar. Der er 4 uger, til Kent og jeg rejser til Birmingham. 4 uger er nærmest bare et fingerknips væk!!! 2 ugers max.træning og 2 ugers nedtrapning. Program for de 4 uger er bestilt hos Jesper. .

Nu vokser træerne ikke ind i himlen

Efter et par rolige dage mener Jesper, at det nu er tid til at få lidt fart i benene igen. Yeah right!!! 5 km opvarmning - 3 x 5 min pace med 5 km jog - 10 k afjog. Det lyder jo simpelt nok, men vorherre bevares... Da Jesper foreslog torsdag til træningspasset, tænkte jeg ikke over, at det er helligdag fredag, så min nattevagtsuge sluttede allerede i morges. Jeg sover aldrig mere end et par timer efter den sidste nattevagt, så jeg er sikker på at kunne sove igennem, når der skal vendes rundt på døgnet. Tro mig - 2,5 timers søvn er ikke nok før et pas med tempo! Allerede under opvarmningen kunne jeg mærke, at jeg ikke var helt fit for fight, men sommetider går det over, når jeg kommer i gang. Jeg kom også igennem pace/jog, selv om det ikke var i den fart, jeg havde håbet på. Afjog blev afkortet til 2 km, for jeg havde det som om, jeg var ved at falde i søvn. Heldigvis ved jeg, at Jesper har større respekt for, at jeg justerer et træningspas, hvis kroppen kræver det, end at jeg fuldfører bare for at holde programmet. Nu håber jeg bare, at de sædvanlige 10-12 timers søvn gør kroppen kampklar igen, så der kan trænes lidt ekstra på de 4 fridage, der venter. .

Det er hverdag igen

Med GUCR lige rundt om hjørnet er der ikke tid til at hvile på laurbærrene! Der er ingen tvivl om, at Hamburg Marathon 2010 altid vil have en særlig plads i mine løbeminder. Ikke så meget pga. min løbstid (selv om det hjælper ;-) ) men pga. det totalteater, jeg følte mig som en del af. Der sker stadig justeringer på resultatlisten, og der må have været en enkelt herre på den forkerte liste, for jeg er nu forfremmet til nr. 74 hos kvinderne, og jeg har sneget mig ind i Top 10 i min aldersklasse, hvor der var 602 deltagere :-D Men det er allerede hverdag igen, og træningen er genoptaget. Både i går og i dag har jeg løbet 15 km, og heldigvis har jeg kun minimal ømhed i lårene. Det betyder, at jeg skal være ekstra opmærksom, fordi kroppen trods alt ikke er fuldt restitueret endnu. Men rolige ture kan den sagtens klare. .

Hamburg 38 km

En af bloggens læsere Mette Hartwig fangede mig ude ved 38 km. .

En glad PR-dansker

FOTO: Jakob Bork Dirksen

Billeder fra Hamburg

Undskyld Tor! Jeg glemte helt at nævne, at du og dit kamera heldigvis også var i Hamburg. Tor kørte i bil, men boede på samme hotel som os. Det er altid en fornøjelse at se eller gense et løb gennem Tors billederne, som kan nydes her Desværre kom Tor også med en trist nyhed. En af marathonvennerne Philip Ulrich fra Vedbæk omkom tirsdag i sidste uge under en bjergklatring med sin søn i Nepal. Under et mindre stenskred fik Philip en sten i hovedet og døde næsten øjeblikkeligt. Philip i hans orange løbejakke vil blive savnet. FOTO: Tor Rønnow (Rudersdal Cannonball Marathon)

Den mere cool version

Jeg ville forfærdelig gerne skrive en lidt nøgtern beskrivelse af turen, men jeg må nok erkende, at 'køligt overblik' er ikke to ord, der hører hjemme i min ordbog i disse dage :-) Før jeg bliver cool, vil jeg lige benytte lejligheden til at takke alle, der har sendt gode ønsker før løbet og lykønskninger efter løbet. En kæmpe tak til de danske tilskuere, der gjorde oplevelsen næsten surrealistisk. Nogle af jer læser bloggen,og i skal bare vide, at det er som at have en 12. mand på banen! Nå, nu lyder jeg som Dronningen, så jeg må hellere gå over til historien om hele turen... Jeg havde, som tidl. skrevet, tilmeldt mig en bustur med Kim Smitt fra DUUL. Transport fra Kolding/retur + 2 hotelovernatninger = 1030 kr. Man er vel lidt jyde efterhånden, så jeg slog til, da jeg hørte om det gode tilbud ;-) Op kl. 06 lørdag morgen GAAAAB. Mødte Claus, som jeg ikke kendte på forhånd, på Kolding station, og vi fulgtes ud til opsamlingsstedet i industrikvarteret. Vi havde ikke fået nogen deltagerliste, så jeg vidste ikke, om jeg kendte flere deltagere udover Kim og Søren Skytte, men der var sørme nogle flere løbevenner. Gutterne fra Pinen & Plagen på Mors (jeg må snart se at få løbet på den lille ø i det nordlige DK), Stephan Grabow og Jens Palm. Mens vi kørte mod Hamburg, blev der løbet ultraløb i Albertslund og på Bornholm, og via Kent Møller, der sad hjemme i Århus, fik vi sms med de løbende resultater. Linket fra Bornholm virkede åbenbart ikke, men der var såmænd også spændning nok i løbet fra Albertslund! Kenneth Munks rekordforsøg blev ivrigt fulgt, og der blev regnet km.tider på livet løs. Jespers internetforbindelse var røget den pågældende formiddag, så når jeg modtog besked fra Kent, måtte jeg videresende til Jesper, der naturligvis fulgte med i, om hans rekord stod eller faldt. Og den faldt med knap 1 min. Undervejs satte Kenneth dansk rekord på 6 timers løb. Et rekordforsøg, der på forhånd var adviseret DAF, som derfor havde sendt ekstra tidtager og opmåler ud, så alt gik korrekt for sig. Kæmpe tillykke til Kenneth. Med hans og Peter Paldans resultater har vi endelig fået et par løbere, der kan være med i den sjove ende af tabellen ved mesterskaber. Jeg håber, de begge stiller op til VM på 100 km i november. Vi nåede at få resultatet, inden vi ankom til løbsmesssen, hvor vi kunne afhente startnr. På messen løb jeg på Michael 'Hjulbenet' Nielsen, Anders Pedersen fra Kbh og Jesper Elfving. Det er altid lidt morsomt at løbe på kendte ansigter i udlandet, selv om Hamburg jo nærmest var halvt dansk i denne weekend. Videre ud til hotellet, som lå 10 min. gang fra startområdet. Simpelthen perfekt! Bad/toilet på gangen, men det var intet problem. Jeg kom til at dele værelse med Charlotte, der deltog med en gruppe fra Hammel, så hende så vi ikke så meget til, og Hanne, der er klubløs og selv havde trænet sig op til sin marathondebut. Lørdag aften var til egen diposition, så Hanne og jeg gik ud og spiste sammen. Hun virkede meget afklaret om sin debut, så der var ikke mange gode råd at komme med under middagen, der blev spist i den lune aften på en fortovsrestaurent. Åh hvor jeg glæder mig, til vi kan gøre det herhjemme! Jeg var faktisk mæt efter den indtagne pastaret, men så kom vi lige forbi en iscafé, og så kan det jo være svært at sige nej til 4 kugler, masser af flødeskum og krokantstykker på toppen. Hvad gør man ikke for at få lidt ekstra kulhydrater indenbords? :-D Hjem til hotellet. Tidligt i seng, og jeg sov som en sten hele natten! Jeg var frisk som en havørn kl. 06, spiste morgenmad og gjorde de sidste forberedelser. Det var ikke så varmt om morgenen. 8-9 gr. vil jeg tro, men der var varslet 20 gr. til frokost, så jeg valgte at løbe i korte tights og singlet med en undertrøje uden ærmer under. Det blæste lidt, så det var køligt, indtil starten gik, men derefter var det den perfekte påklædning for mig på dagen. Ruten er lukket for trafik, og det virkede som om, at byen tænkte: OK, nu har de spærret byen af, så lad os gå ud og se på løberne. Der var mange tilskuere! Nogle steder var det et inferno af larm at løbe i, så mens jeg sugede stemningen til mig fra disse steder, nød jeg også de mere rolige steder, hvor ørerne fik lov at hvile sig lidt. Opbakningen kan simpelthen ikke beskrives! De råbte, klappede og heppede. Danskere og tyskere i en skøn blandning. Man løber med navn på startnr., så jeg oplevede mange gange, at mit navn blev råbt med opmuntrende ord. Der var danske flag overalt. Danske løbetrøjer overalt. Undervejs fik jeg bl.a. hilst på Vagn Kirkelund, der skal løbe VM i 24 timers løb i maj. Som i ved, løber jeg meget ofte med musik, men jeg havde naturligvis valgt at lade min mp3 blive på hotellet. Man skal ikke snyde sig selv for den oplevelse, tilskuerne giver én. Mit løb beskrev jeg i går, så det vil jeg ikke gå ind på igen. Indlægget bliver vist i forvejen alt for langt! Min off. placering blev nr. 1421 ud af 14.168 fuldførende og nr. 75 ud af 2.939 fuldførende kvinder. Jeg mener, at vi startede ca. 15.200, så omkring 1.000 er udgået undervejs. Da jeg kom i mål, mødte jeg Jakob Dirksen fra Falster. Han har taget et billede af en meget glad PR-dansker, som kommer på bloggen, når det ligger i min mailboks. Efter udlevering af diplom gik jeg tilbage på hotellet for at få et bad, og stille og roligt dukkede de andre løbere op. Vejret var perfekt, så der blev drukket sejrsøl ude i solen. Om aftenen havde Kim bestilt bord på en restaurent, så vi kunne hygge os sammen. Perfekt afslutning på dagen. Nogle var trætte (mig!) og gik hjem i seng efter middagen, mens andre forsatte ud i nattelivet. Hanne var kommet flot igennem sin debut i tiden 04.16.00, så der var glæde på det lille værelse :-) Hjemturen begyndte kl. 09 om mandagen. Bus til Kolding og toget hjem til Birkerød. Ankomst kl.17, så det var en lang dag, og det var ikke morsomt at skulle på arbejde om natten. Men man kan jo lidt ekstra, når man har haft en succesoplevelse. Tusind tak til Kim Smitt for en meget velarr. tur og tak til de øvrige deltagere på turen. Det var en fornøjelse at møde jer :-) .