tirsdag den 30. december 2014

Landsholdet til VM 24 Timer 2015

Med 3½ måneder til EM/VM i 24 timers løb er det danske hold blevet udtaget af Brian Larsen. Da kravene er blevet skærpet, bliver det et langt mindre hold end tidl., der sendes afsted. 3 mænd og ingen kvinder. Læs mere HER

Resultater af Kim Hansen - udtaget med 241,657 km (Bornholm 2014)
Resultater af Kim Klitgaard Sørensen - udtaget med 221,423 km (Sæby 2014)
Resultater af Thomas Steenberg - udtaget med 222,532 km (Espoo 2014)

søndag den 28. december 2014

Tales From The Trails - en film af Thomas Dupont

Trailløber Thomas Dupont har lavet denne film om dansk trailløb. Den varer 27 min. Filmen er lagt på youtube og kan derfor ses af alle.

Thomas egen introduktion til filmen på Facebook:
Så er den her Tales From The Trails - En film som et skudt for ca. 2 år siden, redigeret sidste år. Der er sket lidt siden. Filmen er dog helt speciel da den fik mig i gang med Ultra Trail. Denne film er en hyldest til dem som har været med til at præge det danske ultra trail miljø. I denne lille film kan I møde Casper Wakefield, Kenneth Pedersen, Claus Rasmussen aka. Posemanden, Kim Rasmussen og Moses Lovstad aka. Trailløberen. Filmen er skudt med SONY FS700 Samyang objektiver 25mm, 35 mm, 50 mm og 85 mm samt Canon XA 25.
NYD DEN :-)


lørdag den 27. december 2014

Pandelampeløbet

GLÆDELIG JUL 

Og så tilbage til bloggen...

I går aftes var jeg til Nat & Dag Trail i St. Dyrehave ved Hillerød. Ca. 30 løbere var mødt op til det første løb i serien, der som tidl. nævnt afholdes af Lars Bergelius. Stemningen var, som altid ved den slags arr., i top. Efter en kort introduktion fra Lars vedr. ruten, afmærkningen samt en opfordring til at passe på skoven og hinanden samt ikke blindt følge den foranløbende (her skulle jeg nok have hørt bedre efter ;-) ), blev der taget et fælles foto, og vi blev sendt afsted. 

Jeg røg afsted i hælene på 5-6 mænd, og ja - vi løb forkert allerede efter et par km! Jeg havde nok at gøre med at kigge på jorden og sætte fødderne rigtigt, så jeg glemte helt at holde øje med afmærkningerne. I første omgang vendte vi om, og kort tid efter mødte vi en anden gruppe på 4-5 løbere, så vi troede egentligt, at vi alligevel var på rette spor, men det viste sig, at de bare var løbet efter os! Ak og ve... Vi burde være løbet længere tilbage, men i stedet for valgte vi at forsætte ligeud, og allerede efter 4,8 km var vi tilbage ved start fra den forkerte side af skoven og ikke ca. 9 km som ruten var. 

De øvrige løbere valgte at løbe ud igen, men jeg valgte at stoppe. Det var min første tur i Salomon Fellraiser, og jeg synes ikke, den sad helt fast på foden, som jeg er vant til at Speedcross gør, og det gjorde mig lidt usikker. Jeg ville for alt i verden undgå en skade pga. vrid. GIDER IKKE FLERE SKADER!

Pandelampen Gloworm X1 virkede umiddelbart rigtig fint, både på lav og høj styrke, men jeg synes, at 4,8 km er for kort tid til at vurdere den ordentligt, især når jeg løb med andre, der også havde lys på. Godt jeg har fået lov at låne lampen nogle dage ekstra, så jeg kan komme afsted på en tur alene og i mørke og forhåbentligt også på rette vej :-)

Fælles foto før start

tirsdag den 23. december 2014

Man kan allerhøjst få et nej

Flere har spurgt mig, hvordan jeg har fået mine sponsorer? Dem har jeg fået ved at skrive til dem! Så simpelt er det. Er der noget, man vil have hjælp til, må man spørge. Man kan jo allerhøjst få et pænt nej. Det er i hvert fald min indgangsvinkel.

Derfor valgte jeg at skrive til Peter fra Løberen, Lyngby som stod for pandelampeturen i Geels Skov sammen med Politiken. Jeg spurgte Peter, om jeg måtte låne Gloworm X1 på fredag til nat-trail for at tjekke lygten på en længere distance. Intet problem, sagde Peter, og derfor får jeg nu en glimrende mulighed for at afprøve forskellen på min nuværende lygte med 170 lumen og Gloworm med 950 lumen. Bagtanken er naturligvis Trans Scania...



mandag den 22. december 2014

Et svært valg



Jeg har været nødsaget til at trække min start i Thames Path 100 tilbage, primært af økonomiske årsager. En ekstra udgift på 50.000 kr. trækker et spor de kommende 6 mdr. og da jeg også skal til Paris i april, måtte jeg træffe et valg. Thames Path refunderede hovedparten af startgebyret, så mit tab kun er på 35 pund.

Derfor er jeg nu på jagt efter nye ultra-udfordringer i foråret, for i den retning er intet ændret. Jeg opdagede ved en tilfældighed, at Als Rundt 100 km bliver afholdt i 2015 (det løbes kun hvert 3. år), men desværre er det allerede udsolgt, og der er venteliste. At jeg alligevel står på startlisten, skyldes vist en teknisk fejl, for i følge den auto-fremsendte mail skal jeg vente med indbetaling, til jeg hører nærmere. Jeg har forsøgt at få kontakt med arr. via mail og sms uden held, og derfor vælger jeg nu at se bort fra løbet. Jeg vil under alle omstændigheder ikke planlægge mit forår efter en venteliste. 

Jeg overvejer meget at løbe et 12 timers løb. Der vil bliver afholdt 2 stk. i løbet af foråret: 24 Timer Ved Havet  i Jylland samt 12RUN på Sjælland. Datoen for 12RUN er endnu ikke offentliggjort, men tid og sted forventes klar i begyndelsen af 2015. 

Jeg er allerede tilmeldt Gendarmstien 58 km, og jeg har også Copenhagen Ultramarathon 50 km på tegnebrættet, men her er datoen for 2015 heller ikke klar endnu, men det plejer at blive afholdt i slutningen af april.

Drømmen for 2015 er Trans Scania "På tværs af Skåne" i august - et løb på 246 km med få depoter og på egen hånd. Meget i stil med GUCR, men med en større tidsmargen: 60 timer til at gennemføre.

Deltagerne i Trans Scania 2015.
Boel De Geer (nr. 2 fra højre) er den eneste, der har fuldført løbet 3 gange.

søndag den 21. december 2014

Nogle ting skal man bare støtte

Dette er mest for løbere i København/Nordsjælland med hang til ture i skoven både i dagslys og nattens mulm og mørke.

Lars Bergelius har længe afholdt løb i St. Dyrehave v/Hillerød fredag aften for alle anti-Vild med Dans løbere. Selv breder han sig over et bredt spektrum af Ironman, trailløb, o-løb. You name it, Lars løber det sikkert :-)

Nu har han startet en trail-serie op, hvor man kan løbe 7-11 km pr. omgang, i alt 1 - 3 omgange, sidste fredag/lørdag i hver måned de kommende 4 måneder. Når jeg skriver fredag/lørdag, skyldes det, at man kan løbe enter fredag kl. 19 med pandelampe og/eller lørdag kl. 10 i dagslys. 100 kr. pr. løb eller alle 8 løb for 325 kr. ved tilmelding senest 25/12.

Tænker du "Kan jeg nu komme til alle 8 løb, eller spilder jeg mine penge, hvis jeg bliver væk?", så er svaret enkelt: NEJ, det gør du ikke, for overskuddet går, som altid hos Lars, til Julemærkehjemmene. 

Kanon godt initiativ, Lars og min tilmelding er på vej, også selv om jeg ikke har nogen idé om hvor mange løb, jeg kan deltage i. Håber dog at løbe med den kommende fredag aften, da jeg er på arbejde lørdag :-)

Info om Nat & Dag Trail

Lars og jeg til "Find Vej Dagen" i Rude Skov 2014

lørdag den 20. december 2014

Projekt 1000 km - 24 timers løbebånd

Kl. 11 startede 5 seje ultraløbere jagten på at samle minimum 250.000 kr. ind til Børnecancerfonden ved at løbe så langt som muligt på 24 timer på løbebånd.

INFO FRA LØBETS FACEBOOK-SIDE:
Fem danske ultra-løbere har sat hinanden stævne, i weekenden 20/21 december 2014. De 5 ultraløbere trykker på løbebåndets startknap lørdag d. 20 december kl 11 og slutter søndag den 21 december kl 11 alt i alt en tur på 24 timer.

Løberne vil være placeret 5 forskellige steder i landet, alle med det formål at slå den danske rekord på 24 timers løbebånd. Den nuværende rekord er herresiden lyder på 208,321 km (Danni Callesen) og på kvindesiden har Anne-Marie Rossen den danske rekord på 165,1 km. Begge rekordholdere vil stå til start for at forbedre eller forsvare deres rekorder.

Udover at være en tosset ide, vil de 5 løbere lave en indsamling til fordel for Børne cancer fonden. Et formål der gør det noget nemmere at forblive på løbebåndet i så lang tid. De fem løbere har et fælles mål om 1000 km og en samlet indsamling på 250.000 kroner på 24 timer.

Du kan deltage/bidrage til denne indsamling enten ved at give et fast beløb eller ved at bidrage med et variabelt beløb svarende til det antal kilometer de fem løber tilsammen.
Mulighederne er således:

Donere et fast beløb, 100,200,300 kroner og opefter eller du kan vælge en af følgende 3 km modeller

Bronze : 1 krone pr km de fem løber tilsammen
Sølv : 5 kroner pr km de fem løber tilsammen
Guld : 10 kroner pr km de fem løber til sammen

Det er 5 erfarne ultraløbere som stiller til start, Anne-Marie Rossen (Svenstrup), Leon Skriver Hansen (København), Johnny Wulff Andersen (Hobro), Danni Callesen (Ribe) og Jakob Vestergaard (Hornbæk)


Har du spørgsmål eller ønsker du at høre hvordan du kan bidrage, er du velkommen til at kontakte Johnny (40834993) eller Jakob (21844850)

Danni Callesen

Ole Michael Pedersen

Jacob Vestergaard

Anne-Marie Rossen

Johnny Wulff Andersen

fredag den 19. december 2014

Torsdag aften i skoven

Det havde regnet dagen igennem i Birkerød, og om det var forklaringen på 2 afbud i løbet af dagen + 2 der valgte at udeblive, skal jeg ikke kunne sige, men fakta er, at vi kun var 3, der mødte op, alle kvinder. Det forhindrede os ikke i at have et par dejlige timer, hvor Peter Ebro fra Løberen (Lyngby afd) havde adskillige pandelamper med, som blev gennemgået på P-pladsen på Geels Bakke. Han fortalte om lysstyrke, rækkevidde og fordele/ulemper ved de enkelte lygter. Derefter løb vi på en 1,4 km rundstrækning i skoven på brede skovstier og mudrede singletracks, så man virkelig kunne mærke fordelen ved en god lysstyrke.

Jeg har selv en Led Lenser H7 som jeg brugte uden problemer under GUCR. Efter min mening er den glimrende, hvis man holder sig på jævne stier/veje, men 170 lumen er ikke nok på smattede stier, fordi lyset ikke er stærkt nok til at vurdere underlaget ordentligt, og slet ikke hvis man samtidigt skal holde øje med afmærkninger. Så skal man have flere lumen, op til 800-1000. Bevares, H7 kan sagtens bruges, hvis der er tale om et enkelt løb, hvor vejret pludselig skifter, men hvis man planlægger at gentage ture med skovens skumle udfordringer, er det en god idé at bruge lidt flere penge på ordentligt udstyr. 

Løberen sælger en Led Lenser SEO 5 som minder meget om min H7 (550 kr.), og Peter anbefalede mig at købe en Gloworm X1, hvis jeg vil have en kraftigere lygte (1400 kr.)

Per Munch fra avisen Politiken var også med, og han stod for små interviews. Han havde medbragt en fotograf, og det hele ender med en artikel i Politikens sektion "Lørdagsliv" d. 10.01.2015.


Peter Ebro interviewes om det stigende salg af pandelamper

torsdag den 18. december 2014

Jeg skal i skoven

Uha, tiden løber hurtigere end mig! Undskyld de manglende indlæg, der skyldes en blanding af julegaveindkøb, nattevagter og alm. travlhed.

Jeg er og bliver aldrig en god trailløber. Jeg er alt for langsom op ad bakkerne og helt vildt usikker på nedløbene, men det skal ikke forhindre mig i at stille op i den slags løb, for det er kanon god træning. Jeg har derfor tilmeldt mig endnu en vinter-løbeserie DGI Trailløb i Nordsjællands skove med løb i januar, februar og marts måned. 

Jeg overvejer også, om jeg tør bide skeer med de seje traildrenge- og piger, når Jacob Juul Hastrup og Danske Trailløbere byder på løb og styrketræning første onsdag i hver måned: Facebook-link: Social Trail og Styrketræning

Men først skal jeg jo deltage i Politiken/Løberens Pandelampetest i Geels Skov. Det er i aften kl. 19, så den kommer I til at høre mere om i morgen :-)


søndag den 14. december 2014

Frost Cup 2. afdeling

Dagens Frost Cup fandt sted i Herlev på en 2,5 km rundstrækning (i følge arr. lidt længere, men det var gratis bonus), som skulle gennemløbes 4 gange. Det har været let frost i nat, og der var derfor pletvis glat en del steder på den flade asfaltrute med flere 90 graders sving, så man skulle passe lidt på.

Mit mål var at løbe et stabilt tempo modsat 1. afd. hvor jeg gik ned med et brag på 2. halvdel af løbet. Det lykkedes perfekt med omgangstider på 12:22 - 12:23 - 12:14 - 11:59: samlet tid på 48:49, og jeg er tilfreds.


Resultat for min gruppe: Damer Lang (10/12 km) 50+


fredag den 12. december 2014

Pandelampetest med Politiken/Løberen

I går så jeg et lidt sjovt opslag på Politiken Motions Facebookside:

Har du lyst til at prøve en løbetur i skoven i bælgravende mørke, så kan du melde dig til Pandelampe-test i Geels skoven nord for København torsdag 18. december kl. 19 i et samarbejde mellem Politiken og specialbutikken Løberen.
Der vil være lamper i forskellige prisklasser og en markeret rute, så du på egen hånd kan opleve, hvordan det føles at løbe i naturen - på trods af at dagen er aftaget med 10 timer og 22 minutter ifølge DMI.
Send en mail til mig på per.munch@pol.dk. Deltagelse er gratis, men vi har kun 10 pladser. Du får besked senest mandag.

Det lyder morsomt, så jeg tilmeldte mig og har fået en plads.

torsdag den 11. december 2014

Zebla Sportspleje

Jeg har tidl. skrevet et indlæg om Sportsvask og Lugtfjerner fra firmaet Zebla. Jeg er meget begejstret for begge produkter, men som jeg også skriver, at det ikke helt billigt. 

Jeg er derfor meget glad for at have indgået en aftale med Zebla om et sponsorat af Sportsvask, Lugtfjerner samt et nyt produkt Uldvask, som jeg primært skal bruge til mit løbeundertøj samt løbestrømper af uld.

DK´s største cykelsite Feltet.dk har testet produkterne gennem længere tid, og da jeg er meget enig i deres vurdering, linker jeg her til deres test af Sportsvask og Lugtfjerner samt test af Uldvask  


onsdag den 10. december 2014

Så kom der tryk på

Jeg har brugt formiddagen hos Klisterfister V/Morten Walter for at få sat logoer på mine løbejakker.




tirsdag den 9. december 2014

Tøj der ses i mørket

Jeg har før været inde på vigtigheden af at blive set i mørket, når man træner. Alt for mange løber stadig i sort tøj uden nogen form for refleks eller lys. 

Personligt bruger jeg en let refleksvest fra Newline, når jeg træner om aftenen, men ind imellem bliver jeg "indhentet" af mørket, fordi jeg mister fornemmelsen af tid, når jeg er i et godt flow om eftermiddagen. Derfor har jeg valgt at købe et sæt vintertøj, der ligger udenfor mit sponserede tøj fra Iconic-serien, nemlig Newlines Visio jacket og tights (findes også til mænd). 


Forside


Bagside

mandag den 8. december 2014

De første ting fra mine sponsorer

På onsdag skal jeg forbi Morten Walter for at få sat logoer på mit løbetøj. I formiddags modtog jeg, foruden logoer, denne lækre sportstaske fra Skechers.



Omkring middagstid dukkede et bud op med en pakke fra EnergySport. Foruden 4:1 og Recovery Protein havde de pakket en lille buket af andre produkter, som jeg kan afprøve: IsoGelZeroEnergy Bar samt 2:1 Energy Source. Der lå også et par drikkeflasker samt en lille reklame for Powerman Duathlon, hvor jeg er blevet spurgt, om jeg vil deltage på et stafethold for High5, og det vil jeg naturligvis gerne på løbedelen. Powerman Duathlon er vært for DM på distancen 10 - 120 - 20 km



søndag den 7. december 2014

Optimisme haves - topform ønskes!

Oprindeligt ville jeg have løbet 10 km Novo Nordisk Løbet i dag, men min kollega Tommy meldte fra i går, og da jeg stod op i morges, synes jeg, at det virkede som en bedre plan at se, hvordan formen egentligt har det. ½ års skade sender konditionen i bund, og jeg er da også langt, meget langt, fra topformen, men efter turen på 28,1 km er jeg optimistisk. Og vigtigst af alt - jeg løber med et stort smil.

I morges så jeg dette skilt, og jeg tænkte straks "Det er jo lige mig!" Med Newline, Skechers, Garmin og EnergySport/High5 i ryggen er der ingen undskyldning for at tage løst på træningen. At have sponsorer forpligter...


fredag den 5. december 2014

Sponsoraftale med Skechers


Som jeg fortalte i går, har jeg indgået endnu en sponsoraftale. Det er med Skechers, som vil levere løbesko i 2015. Udgangspunktet er den sko, jeg har løbet i med stor succes siden H.C.Andersen Marathon, nemlig GoRun Ultra, men vi har aftalt, at jeg får andre modeller tilsendt, som jeg kan afprøve hen ad vejen.

Skechers er hovedsponsor for Skechers Ultra der for 2. gang er vært for DM 100 km. Det foregår d. 24. maj 2015, og der kan også løbes marathon, 50 km samt holdstafet på 5 x 20 km.

Jeg er super lykkelig for denne aftale, hvilket alle sikkert kan forstå, og jeg ser meget frem til samarbejdet med firmaet fra Bramming :-)

torsdag den 4. december 2014

Sponsoraftale



Jeg har i dag indgået en aftale med EnergySport om sponsorat af High5 Sports Nutrition, som er det mærke, jeg altid selv har købt/brugt. 

Der er primært tale om energidrik til de lange ture 1:4 Energy Source samt proteindrik til efter træning Protein Recovery

EnergySport er nordisk distributør af energiprodukter, primært indenfor cykelsporten, og det er derfor en dejlig overraskelse, at de vil støtte en ultraløber. Læs mere HER på side 24-25.

Jeg har indgået endnu en aftale for 2015, men jeg skal lige have ok for, at det er i orden at omtale det allerede nu. Forhåbentligt mere om det i morgen..

tirsdag den 2. december 2014

Små fremskridt

Mit problem med lilletåen ser ud til at være overstået. Jeg mærker stadig lidt til min nedsunken forfod, men det er også i klar bedring.

Det er blevet køligt at løbe om aftenen, og jeg indrømmer, at jeg har fundet vintertøjet frem. Den lune jakke og de lune tights. Selv huen kom i brug her til aften. Stadig kun 2 lag tøj, så det kunne da være være for december måned :-)

Træningen går stille og roligt, og jeg glæder mig over de små fremskidt.