onsdag den 28. maj 2014

Holder vejret

Der er lidt stille på bloggen, fordi jeg holder vejret. Den ene dag føles den højre fod ok, og næste dag har jeg ondt igen. Jeg har løbet de sidste par dage, men i et roligere tempo end normalt, mens i dag bliver til en hviledag. Jeg har derfor valgt at blive tilset af Vibeke, der har været min fysioterapeut gennem mange år, hvor jeg har fået tid mandag morgen kl. 07.

Jeg arbejder som produktions operatør (er i øvrigt blevet fastansat pr. 1/6 - yeah) og går i tunge, usmidige sikkerhedssko 8 timer dagligt, hvilket formodentligt ikke fremmer situationen, for jeg kan mærke det i akillessenen sidst på en vagt. Godt at jeg snart har ferie i 1½ uge.

Et tip: Outdoor Extreme Sports, Vassingerødvej 147, 3540 Lynge holder lagersalg d. 11+12/6.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar