mandag den 30. april 2012

Vi har ondt, Jeanette og jeg

Yihaaa - hvor er jeg øm efter den første omgang Bodypump, og det på trods af at jeg havde husket at tage minimalt med vægt på. Men det er uvant træning, og det vil tage et par uger at vænne sig til.

Så det var med forsigtige skridt, at jeg begyndte dagens løbetur, for hver en fiber i arme og ben skreg, at jeg burde holde mig i ro. Hvis det ikke lige var for det faktum, at termometret stod på 18 gr. for første gang i år, og solen skinnede fra en letskyet himmel, så kan det godt være, at kroppen havde vundet kampen, men hovedet sagde: Det er sørme for godt vejr til at lade en lille smule ømhed stå i vejen for en tur i det skønne vejr! Og derfor kom jeg, iført korte tights og T-shirt for første gang i år, ud på en tur, som måske burde havde været ledsaget af musik, så jeg ikke havde hørt kroppen skrige "av av av" ;-)

Netto udgiver et mdl. gratis magasin, der hedder Lime. Hovedindholdet er om tøj, bolig, mad og lign, men der er som regel også et interessant interview. I maj måneds udgave gælder det OL-svømmer Jeanette Ottesen, og det giver et spændende indblik i hendes verden, om træningen, omkostningerne, vennerne. Der er specielt et par udtalelser, der gjorde stort indtryk på mig, og for de, der ikke skal i Netto for at hente bladet, kommer de her:

Det, der driver mig, er konkurrencen! Jeg er et exceptionelt stort konkurrencemenneske. Jeg gider træning, fordi jeg vil vinde. Jeg elsker at konkurrere, jeg elsker at svømme om kap, og jeg elsker at vinde! Og nogle gange elsker jeg også følelsen af at have tabt, fordi den giver mig en form for fandenivolskhed, så jeg nægter at tabe næste gang. Og derfor går jeg ekstra hårdt til biddet ved den efterfølgende træning. Jeg synes ikke, det er særlig fedt at træne. Det er hårdt, du har konstant ondt over det hele, du lugter af klor, du får krøllet hår, du kan aldrig gå med make-up, og du kan godt glemme alt om pænt tøj, for du har alligevel hele tiden joggingtøj på.

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg tænker, når jeg svømmer i en konkurrence, men hvis det er rigtig hårdt og 'close-race', så skriger jeg under vandet, for det gør så ekstremt ondt i hele kroppen. Elitesport på det her niveau er jo ikke sundt på nogen måde. Tit er smerterne så slemme, at man er lige ved at græde, og de sidste 10 meter af 100 meter crawl, det gør fandengalemig ondt! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor ondt det gør. Forestil dig, at du ingen energi har tilbage i din krop, og alligevel skal du yde max. præstation for at komme først ind, og der er overhovedet ikke mere benzin tilbage på bilen. Det er den mest vanvittige brændende følelse, du har i din krop, og det føles, som om du er lige ved at eksplodere, så der vil ryge lemmer rundt over det hele, Så det, der foregår i mit hoved, er, at jeg tænker, "kom nu, kom nu, kom nu", og så skriger jeg, fordi det gør så ondt.

OK, så skal jeg nok ikke jamre over en lille smule ondt i kroppen efter 1 times Bodypump..

søndag den 29. april 2012

Hvilken engel lytter du til?

In endurance racing, whether the race is two hours or eight hours, the biggest limiting factor is fear. The reason you get nervous before a race is that you doubt your ability to perform when it´s all on the line. The mind game that takes place before the starting gun ever fires is really the critical point of a race. It´s when all your insecurities bubble to the surface. It´s when you have that good angel on one shoulder and a bad angel on the other. One is saying, "You can do it, mate!" The other is whispering, "Why are you here? You can´t win!" The angel you decide to listen to will determine whether you are competitive or an also-ran. 

Fra bogen I´m here to WIN af Chris McCormack, australsk triathlet
(Kan købes her - kun på engelsk. Min favorit sportsbiografi)

Bodypump

Bøgen er sprunget ud, temperaturen er på vej op, og foråret er for alvor kommet. Det øger træningslysten betragteligt, især når jeg kan tilsætte "Sport på 3´eren" i ørerne. Da jeg begyndte at løbe, hørte jeg altid musik på mine træningsture, men det er jeg gået væk fra. Nu gør jeg det mest på de længere ture og nøjes (hvis man kan være bekendt at skrive sådan) med naturens lyde på de korte ture. Men søndag eftermiddag, kort eller lang tur, så har jeg helt sikkert høretlf. på, når der sendes sport i radioen. På min indre TV-skrærm fremkalder jeg billeder fra stadion på baggrund af rapporterens ord.

Og jeg skal ikke undlade at fortælle, at jeg var i Farum Park i går eftermiddags, hvor FC Nordsjælland sendte AGF hjem med et nederlag. Hvis AAB gør deres arbejde i aften og vinder, så er der lagt op til et guldbrag i Farum på onsdag! Nå, det var et sidespring, men de fleste ved vist efterhånden, at fodboldhjertet banker for FCN :-)

Som jeg fortalte tidl. på ugen, er jeg begyndt i Fitnessdk igen. Det værste ved at begynde er, at der altid er lang venteliste til de populæreste hold, så de første par uger er det langt fra sikkert, at man kommer med på de hold, man ønsker. I denne omgang vælger jeg at satse ensidigt på 2-3 x Bodypump  suppleret af 1 x Pilates uglt. Jeg ville gerne gå 1 gang mere til Pilates, men der er kun hold 3 gange om ugen, og 2 af tidspunkterne passer mig ikke.

Jeg er glad for Bodypump. For det første er koreografien ret let, hvilket betyder, at selv jeg, der har det svært med højre/venstre-kombinationer, kan være med hele tiden. Man bestemmer selv vægten på vægtstangen, og derfor kan træningen gøres individuel, også efter om jeg er frisk eller måske lidt brugt en dag. Så kan vægten bare reduceres. For det andet er der mange øvelser, der normalt indgår i styrketræning for løbere, bl.a. squats og lunges.

lørdag den 28. april 2012

Min erfaring med sko fra Newline

Kasper har spurgt om min erfaring med skoen fra Newline. Det er med vilje, at jeg har trukket indlægget lidt, fordi det jo er en helt anderledes type sko for mig, der ellers altid har løbet i pronationssko fra Nike eller New Balance.

Jeg har løbet i skoen 2-3 gange uglt, da jeg kun har det ene par, og jeg løber aldrig to dage i træk i samme sko for at ændre belastningen i fod, ankler og ben. Jeg fik lavet et par Exact Change 3.0., som er beregnet til midtfodslanding og derfor kun har 4 mm hældrop.

Der blev brugt god tid på tilpasningen, og jeg blev testet med flere slags kiler for at ramme min optimale sko. Jeg var slet ikke i tvivl, da den rigtige kombination var fundet. Jeg har altid sagt, at en sko skal ikke 'løbes til'. Den skal passe fra begyndelsen, og med en kombination af forskellige kiler i både forfod og hæl på begge sko fik vi konstrueret 'min' sko.

Jeg fik det gode råd fra Intersport at bruge god tid på tilvænning/overgang fra min normale pronationssko til Newlines sko med midtfodslanding. Det var desværre et råd, jeg trods min store erfaring sad overhørig, fordi jeg blev så glad for at løbe i skoen!

Efter en 10 km testtur løb jeg allerede 2 dage senere Den grønne Halvmarathon 'Griseløbet' med skoen, fordi den giver mig en følelse af et lettere løb. Følelsen af at blive tvunget frem på midtfoden uden den sædvanlige massive støddæmpning i hælen er meget tydelig, og jeg mærker meget stor forskel på de dage, hvor jeg stadig løber i mine pronationssko her i overgangsfasen. Resultatet blev da også langt bedre end ventet: 1:40:13, hvor jeg bare havde håbet at kunne snige mig under 1:45:00.

Påskelørdag, da jeg havde løbet min første marathon i skoen, mærkede jeg efterfølgende, hvorfor en lang tilvænningsperiode er nødvendig. Normalt er jeg ikke øm efter at have løbet et marathon i roligt tempo (i dette tilfælde 3:51), men denne gang havde jeg ømme lår og lægge og tendens til kramper i foden. Et tegn på at belastningen er anderledes, når tyngdepunktet flyttes. Så jeg vil klart anbefale, at man lytter efter vejledningen om at bruge tid på tilvænning til den nye løbestil.

Jeg har netop sendt en mail til Newline med mit indtryk af skoen, og nu venter jeg spændt på, om de har lyst til at forsætte samarbejdet omkring sko på samme måde som med tøj. Det første par blev givet som testsko, så jeg ved endnu ikke, om jeg modtager flere par. Det vil den nærmeste fremtid vise.

fredag den 27. april 2012

VM og OL updates

Jeg har et lille hængeparti. I forbindelse med omtalen af at København fik tildelt VM i Halvmarathon 2014, skrev jeg, at den endelige dato for løbet ville blive fastsat af IAAF d. 11.marts, og det er den også blevet. Det bliver lørdag d. 29. marts 2014.

Uden at jeg vil hænges op på det, så mener jeg at have læst for nylig, at elitekvinderne starter først (en evt. verdensrekord kan ikke godkendes, hvis der er mulighed for pace af mandlige løbere), og lidt senere starter elitemændende sammen med motionsfeltet.

I går aftes henvendte jeg mig til DAF, fordi der stadig ikke forelå en off. udtalelse omkring OL-udtagelsen i marathon. Det gør der nu, og jeg fik samtidigt en udførlig mail fra Jakob Larsen fra DAF. Jeg kan godt lide, at vi har et forbund, der tager nysgerrige læsere seriøst!

For hvad sker der med Dorte Vibjerg, der missede sin mulighed for OL-kvalifikation pga. en begravelse i den nærmeste familie? Det er jo tæt på et umuligt valg at sætte Dorte Vibjerg i: Løb i London eller deltag i begravelsen. Men ingen så vel Jess Petersson komme???

Nu har DAF imidlertid valgt at indstille Jess Draskau Petersson og Jesper Faurschou til DIF (Dansk Idræts Forbund), der står for den endelig udtagelse, men med den tilføjelse, at Dorte Vibjerg får mulighed for at løbe et kval.løb for at vise et niveau, der berettiger til deltagelse i OL, og dermed kan udtages på dispensation. Det er bestemt, at der bliver tale om Göteborgvarvet d. 12. maj. Sagen er, at det danske A-krav er hårdere end det internationale A-krav, og derfor har vi, hvis DIF dispenserer, mulighed for at sende 2 kvindelige løbere afsted. Udtalelsen kan læses her
Jeg er spændt på, om en god tid på halvmarathon (som Göteborgvarvet) er nok til en udtagelse, for Henrik Them løb en halvmarathon-mellemtid på 1:06:41 i London, hvilket tydede på en tid under A-kravet, men udgik ved 25 km pga. det hårde udlæg. Så er en hurtig tid i Göteborg nok til at overbevise DIF?

DIF har tidl. dispenseret fra kravet, da man i 2004 sendte Anne-Mette Jensen til OL, så det er ikke umuligt. Men i første omgang skal Dorte løbe et kanonløb i Sverige!

torsdag den 26. april 2012

Når en tåbe ødelægger alle planer - del 2

For 2. gang på 8 mdr. ødelægger en tåbe min planer ved at stjæle min cykel. I nat havde jeg undersøgt mulige ultraløb, der kunne indgå som en del af træningen mod VM, og pga. min erstatning har jeg mulighed for at rejse til udlandet for at løbe et timeløb (6 eller 12 timer). Eller havde jeg mulighed for at rejse til udlandet for at løbe!

Mens jeg har været i nattevagt, har en ny (eller samme?) tåbe stjålet min cykel fra Birkerød station. Den var pist-væk, da jeg skulle hjem fra min nattevagt, og, som sidste gang, er der ikke andet end at krybe til korset og kaste penge efter en ny. Opklaringsprocenten af den slags er jo nærmest ikke eksistrende, og hvor skal man selv begynde at lede?

Jeg fik sendt en politianmeldelse samt forsikringspapirer afsted, så snart jeg kom (gående) hjem, og da min faste cykelhandler åbnede, stod jeg klar til at købe en ny - eller mere præcist Ny cykel, men samme slags. Jeg var nemlig blevet rigtig glad for den model, Kildemoes Logic Sport 7 gear, jeg købte i august, så jeg valgte samme model igen inkl. en ekstra tyk kædelås, så cyklen kan låses fast.

Cykelhandleren kunne fortælle, at det er et stort problem for tiden, og at man for nylig fik fanget en kassevogn, kørt af to polakker, med rummet fuld af stjålne cykler. Så det virker organiseret, og at man går efter de velholdte udgaver. ØV! Jeg overvejede at købe en billig Føtex-model, men på den anden side er cyklen mit transportmiddel, da jeg ikke har bil, så det skal være en ordentlig kvalitet, og så koster det jo derefter.

Jeg kunne jo selvfølgelig også bare se at komme i gang med at cykle til arbejde igen. Især fordi 'Vi cykler til arbejde' kører i maj måned, og jeg er tilmeldt et af Stenos hold.

Udgiften kommer netop som jeg har meddelt Birkerød Fysioterapi, at jeg takker for deres tildeling af 3 mdr. gratis træning i deres lille center, men at jeg savner pilates og anden holdtræning, så jeg har valgt at melde mig under Fitnessdk.s faner endnu en gang. Det skete ud fra idéen om, at selv om det koster 295 kr. mdl., så virker det rigtig, at det netop er forsikringspengene, der går til træning af min ryg.

Så nu har jeg en ny cykel, et nystartet medlemsskab i Fitnessdk og bunden slået ud af rejsebudgettet :-(

onsdag den 25. april 2012

Lidt om VM i Katowice

Jeg kan godt lide at være forberedt i god tid. Sådan har det altid været, og det er jeg nok for gammel til at lave om på. Desuden er det en del af min mentale forberedelse til et stort løb. Derfor har det været lidt frustrerende, at det har været næsten umuligt at finde noget om Katowice, hvor VM skal afholdes.

Der gik hul på problemet, da jeg fik et svar fra IAU på mit spørgsmål, hvornår løbets hjemmeside kunne forventes at gå i luften. I samme forbindelse skrev jeg, at det selvfølgelig specielt er ruten, der er interessant. Lynhurtigt kan der svar tilbage fra Jan Vandendriessce, at man nu, efter VM på 100 km er overstået, går i gang med næste VM. Man forventer dog først, at materialet er klar i slutningen af maj og med udsendelse omkring 12. juni.

Imidlertid ville han meget gerne oplyse mig følgende om ruten:
- 2,5 km rundstrækning i en park
- Ud/hjem rute på en bred vej
- Der er 2 små stigninger undervejs. De er ikke stejle, men de er der: -/+ 2% - 3%. Så det er ikke en flad rute, hvilket helt sikkert vil kunne mærkes sent i løbet, hvor den slags små toppe vil føles som Mount Everest!

Så meget klogere omkring løbet fik jeg googlet lidt mere, og det viser sig, at man netop nu er i gang med at konstruere en ny hjemmeside på polsk og engelsk. Der vil også komme oplysninger på IAUs hjemmeside, men altså formodentligt først i midten af juni måned.



Jan medsendte dette foto fra ruten, hvor man kan se, at det kun er halvdelen af vejen, der bliver brugt. Under VM vil hele vejens bredde blive brugt. Med omkring 200 deltagere bliver der også brug for pladsen!

Desuden fandt jeg en video på Youtube fra løbet i 2011. Med alle disse nye oplysninger er min nysgerrighed styret i et stykke tid..


tirsdag den 24. april 2012

Ud af det blå

Jeg nævnte i lørdags, at der blev løbet OL-kvalifikation for danske marathonløbere, men ingen havde vel drømt om det resultat, der opstod.

På herresiden stod kampen mellem Jesper Faurschou, der allerede havde opfyldt B-kravet i Berlin Marathon og derfor kun kunne fratages pladsen, hvis Henrik Them løb under A-kravet på 2:15:00. Henrik Them udgik efter et hårdt udlæg (det var jo også et alt-eller-intet løb) ved 25 km, så OL var sikret for Jesper Faurschou, der fik en 22. plads i 2:17:38.

På kvindesiden dukkede der et navn op, fuldstændig ud af det blå: Jess Draskau-Petersson. En triathlet, bosiddende på Isle of Man, men med dobbelt statsborgerskab i kraft af en dansk far. Hun meldte sig ind i Aarhus 1900 i marts måned og løb sit livs marathon i London, kom under B-kravet ved at løbe 2:34:56 (kun 26 sek. fra A-kravet) og pludselig stod Danmark med 2 kvindelige kandidater til den ene OL-plads.

Dorte Vibjerg, Sparta, var tilmeldt i London, men meldte fra pga. en begravelse i den nærmeste familie. Formodentligt i sikker forvisning om at ingen kunne true hendes udtagelse, da hun også havde løbet under B-kravet i Frankfurt Marathon med 2:34:44. Problemet for Dorte Vibjerg var bare, at Frankfurt Marathon ikke hører under de IAAF-godkendte løb som OL-kval: London, Boston, Berlin, Chicago og New York. Desuden har DAF opført Copenhagen Marathon og H.C.Andersen Marathon som kval.løb i deres retningslinier for udtagelse. Men hvis ingen anden kvinde løb under B-kravet i London, som var sidste chance for at kvalificere sig, ville hun blive indstillet af DAF alligevel.

Så kom Jess Draskau-Petersson! Kommentatorerne på Eurosport nævnte flere gange, at der var en ukendt dansk kvinde i feltet, som kunne løbe hurtigt, men ellers kendte de intet til hende. Nu kender alle med interesse for elite-marathon hendes navn, og hun er Danmarks kandidat til OL 2012 i London.

DAF har bragt et kort interview med Jess på deres hjemmeside.

Alt kan ske i sport, og hvor er det dog fascinerende!

mandag den 23. april 2012

Opsamling på EM/VM: tider og placeringer

Carsten Eriksen
Foto: IAU - VM 2012

Det off. resultat fra EM/VM 100 km blev for de danske deltagere:
Carsten Eriksen: 7:45:18 - Nr. 42 EM (72 fuldførte) / Nr. 56 VM (165 fuldførte)
Ole Karlsen: 8:18:35 - Nr. 55 EM / Nr. 78 VM
Helga Bang: 9:35:43 - Nr. 26 EM (30 fuldførte) / Nr. 44 VM (55 fuldførte)
Martin George Suhr Madsen: DNF - skade i achillessenen
Poul Petersen: DNF - skade i læggen

Bortset fra Carstens flotte løb gik det ikke så godt for vores landshold. Trist at Poul og Martin måtte trække sig med en skade. Ole lagde flot ud, men gik forholdsvis hurtigt død. Hatten af for at han trods alt ikke kastede håndklædet i ringen, men valgte at fuldføre løbet. Helga var et sats, da hun aldrig har løbet længere end 72,420 km i et 6 timers løb. Jeg havde nok forventet, at tiden var blevet bedre end 9.35.43, og det er da også langt fra udtagelseskravet på 9 timer for kvinder. Det er dejligt, at den umiddelbare reaktion fra Helga var, at hun havde fået lyst til mere, for med den erfaring, hun har fået ved at deltage i VM, er der lagt et godt udgangspunkt for en kvalificerende 100 km-tid før næste mesterskab.

At det ikke betyder noget, man er et lille hold, blev Sverige et godt eksempel på: 3 kvinder og 1 mand var udtaget, og de drager hjem med 1 europamesterskab, 1 EM-sølv, 2 VM- sølv samt 2 nordiske rekorder fordelt på 2 løbere: Jonas Buud 6:28:57 og Kajsa Berg 7:35:23.

Norges mænd havde også et flot VM. Bedste løber blev Jarle Risa 7:01:39 og en flot 8. plads EM og 14. plads VM. Deres 4 bedste løbere satte PR med tider mellem 7:01 - 7:17. De 3 hurtigste tider betød en 4. plads EM og 5. plads VM i holdkonkurrencen.

Næste EM/VM er i oktober 2013 i Syd-Korea.

søndag den 22. april 2012

VM 100 km i Seregno, Italien

Hermed slutter opdateringen fra VM. Tak fordi I ville læse med, og især tak til Steen for at sende et hav af sms hjem :-)

Helga er i mål i 09:35:45. Hun er frisk og taler allerede om næste løb, og at hun kan gøre det bedre :-D

Kl. 18.00: Carsten blev placeret som nr. 65. Helga har passeret 95 km, så hun er snart i mål.

Ole havde det hårdt til sidst. Var svimmel, men fandt en rytme og nogen at løbe med. Kunne øge den sidste km, da han var ved at blive hentet af en svensk kvinde :-D

Næste dansker blev Ole Karlsen 08:18:35.

Første dansker er i mål. Carsten Eriksen sætter ny personlig rekord med 38 min! Tiden blev 07:45:18 :-)

Sveriges Kajsa Berg blev europamester samt nr. 2 i VM 07:35:23. Hun løb sit første 100 km i 08:02 under Bislett 24 timers løb i dec. Det er en stor svensk dag! GRATTIS SVERIGE :-)

Kl. 15.53: 80,2 km: Helga har passeret i 07:18:00. Hun er meget træt, men hun nægter at give op! Hun er SÅ sej.

(Husk at Helga er ude i ukendt land. Hun har aldrig løbet længere end 6 timers løb / 72 km.)

Sveriges Jonas Buud tog sølv i ny svensk rekord 6:28:59. Det er personlig rekord med næsten 13 minutter!

Kl. 14.58: 80,2 km: Ole 06:24:48 - træt.

Italienske Giorgio Calcaterra bliver europa- og verdensmester i 06:23:21. Han vandt også i 2011.

Kl. 14.35: 80,2 km: Den svenske kvinde (Kajsa Berg) fører stadig 05:59:15. Det er hendes andet 100 km. Carsten 06:06:15, og han er flyvende :-)

Kl. 13.46: Helga 05:11:00 - har haft lidt problemer med vejrtrækningen, men er ved godt mod. Martin er hos os nu, er ude med problemer med achilles.

Så Helga forsætter? Hun er sej :-): Hun er sej!

Kl. 13.40: Heller ingen Helga endnu

Kl. 13.36: Giorgio Calcaterra har passeret 80,2 km i 05:05:20. Tegner til under 6:20 og han så stærk ud!

Kl. 13.32: Stadig ingen Martin, og vi må formode, at han er udgået :-(

Kl. 13.10: 60,2 km: Ole 04:37:00. Ole er færdig og skal nu bare gennemføre.

Kl. 13.05: 60,2 km: Carsten 04:31:20. Højt humør og stort overskud :-D

Kl. 12.20: 60,2 km: Giorgio alene i spidsen i 03:46:10, tæt fulgt af en spanier.

Kl. 11.55: 40,2 km: Helga 03.20.00. Konditionsmæssigt har hun det fint, men har fået en lille ømhed i venstre forlår.

Fra IAUs resultatliste ved 40 km:
Martin 02:56:15 - nr. 85
Carsten 03:00:38 - nr. 103
Ole 03:01:30 - nr. 111

Kl. 11.36: 40,2 km (de ekstra 200 meter skyldes, at der er depot 200 meter fra målmåtten):
Martin 02:57:10
Carsten: 03:01:30
Ole 03:02:20
Carsten og Ole har øget farten og ser godt ud.

Kl. 11.20: Vejret og ruten? Det har været ret koldt her til morgen, overskyet og let regn. Solen er ved at bryde frem, og temperaturen er let stigende. Ruten er ok, flad med med rigtig mange sving.

Kl. 11.12: Italienske føring efter 40 km, Jonas Buud 5 min efter og Pouls favorit Michael Wardian 8 min efter. Men der er stadig lang vej hjem...

Fra IAUs resultatliste ved 20 km:
Martin 01:26:44 - nr. 82
Carsten 01:30:25 - nr. 117
Ole 01:31:09 - nr. 125

Kl. 10.14: 20,2 km: Helga 01:39:20. Ser godt ud. Er klar over at det er lidt for stærkt.

Kl. 10.06: 20,2 km: Carsten 01:31:15 Ole 01:32:00. Alle ser godt ud indtil videre. Overraskende hurtigt udlæg af Martin.

Kl. 10.00: 20,2 km: Martin 01:27:30

Kl. 09.35: Spørgsmål fra mig: Hjælper Poul dig, eller kan I få ham ud i et depot på ruten? Har I hjælpere i alle depoter? Poul er hos mig. Vi har hjælpere i alle depoter. Poul er ved godt mod. Han vidste, chancen var lille for at komme igennem.

Kl. 09.15: Poul er desværre udgået ved 4 km. Skaden var for slem :-(

Kl. 08.35: Starten er gået, og alle kom smilende afsted.

Kl. 08.15: Vi nåede frem til åbningen i flere hold. Helga har bil med, så nogle nåede lige frem til det tekniske møde, mens resten lige nåede åbningen. Bussen var 2½ time forsinket! Pouls skade ser umiddelbart ikke for godt ud. Men ellers er stemningen god.

Kl. 08.00: Alt er kaos, og starten er udsat til kl. 08.30. Hele arrangementet er en skandale :-/

(Min kommentar: På Facebook fremgik det i går aftes, at der var store problemer med at få deltagerne frem til åbningsceremonien. Ikke alle hold, herunder det svenske og det norske, nåede frem i tide! Om det også gælder for det danske hold, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt)

Sidste nyt fra Steen, der er hjælper for ultralandsholdet. Seneste nyhed skrives øverst.

lørdag den 21. april 2012

En hilsen fra Seregno

Carsten har sendt en hilsen hjem fra VM-lejren: Sikken dag at stå op til - super godt vejr og flot udsigt, man kan kun blive glad. Den dårlige mad forsætter. Vi har alle været nede for at købe ind til i morgen tidlig, så vi kan få noget godt til morgenmad. Dog ikke Ole, som nu er ved at være gammel og skulle have en morfar ;-)
Jeg plejer altid at løbe lidt dagen før, men har valgt at give læggen så meget ro som muligt til i morgen. Jeg er ved at være meget tændt til i morgen :-)
Senere i dag står den op indmarch og senere pastafest.
Vh, Carsten

 Den svenske landsholdsleder Reima Hartikainen har lagt dette billede på Facebook, der viser + 20 gr. i Seregno.

Løbet begynder kl. 08 og kan følges her på bloggen, hvor jeg skriver opdateringer i den udstrækning, jeg modtager dem fra Steen, der er med som hjælper for holdet.

Som underholdning i ventetiden sender Eurosport direkte fra London Marathon kl. 10, hvor Henrik Them og Jesper Faurschou kæmper om en plads til OL. Jesper Faurschou har i øjeblikket den kvalificerende bedste tid, da han klarede B-kravet under 2:17:00 ved at løbe 2:16:15 under sidste års London Marathon. Danmark får 1 løber med, hvis B-kravet er klaret, mens vi kan sende 3 løbere med, hvis der løbes under A-kravet på 2:15:00.

Vi sender endnu en dansker i kamp i morgen. Coachen løber 6 dages løb i New York, dog uden de store forhåbninger om et godt resultat med mange tusind km i benene fra World Run. Mest af alt handler det om et break WR og et gensyn med ultramiljøet. 6 dage på en 1 mile-loop i en park, hvor 2 interstate highways krydser hinanden ved siden af - god fornøjelse Jesper!

fredag den 20. april 2012

Sorte tirsdag

Uheldene ramler ned over vores herrelandshold. Først måtte Peter Paldan og Frederik Lassen melde fra pga. skader. I går meldte Charley Prødel fra. Han har skrevet til mig, at den oprindelige skade faktisk var næsten væk, men at han fik en fiberskade i læggen i tirsdag og derfor valgte at trække sig.

Samme tirsdag blev Poul Petersen også ramt af en lægskade. Man skulle tro, der var en læg-virus på omgang hos vores herrer! Poul har fået behandling onsdag og torsdag, men det er tvivlsomt, om det er nok. Han stiller til start, men han er også realistisk og ved, at det formodentligt ikke holder til 100 km.

Det er brandærgerligt, både for de skadede løbere og for landsholdet. Så det er bare at krydse fingre for, at Martin, Carsten og Ole rammer dagen.

Lidt om min egen situation: Jeg har tænkt meget over Karinas kommentar fra i mandags, om jeg kan være overtrænet eller stresset? Jeg er helt sikkert ikke overtrænet, men stress kan meget vel være årsagen til 'sammenbruddet' i søndags. Uden at jeg vil gå i detaljer, fordi det hører under privatsfæren, så skete der nogle ting i forbindelse med min mors sygdom og død for et par måneder siden, der har været hårdt psykisk, altså udover selve dødsfaldet. Der er nogle ting, jeg bliver nødt til 'at lade gå', fordi handlingerne ikke står til at ændre, men det har haft nogle konsekvenser, og jeg har truffet nogle valg, som er svære.

Også familieforøgelsen har fyldt rigtig meget, især fordi det er et meget ungt par, der blev forældre, så jeg har nok været lidt nervøs. Heldigvis har det vist sig, at de er et meget ansvarsbevidst ungt par, og de drager vidunderligt omsorg for deres nyfødte barn, så den uro kunne jeg have sparet mig.

Tingene løser sig ikke fra den ene dag til den anden, men det hjælper meget at være blevet bevidstgjort om, hvor blokeringen ligger, for så kan jeg gøre noget ved det!

Tiden løber, men I kan være ganske rolige - jeg løber med, og jeg skal nok blive klar til VM!  Fordi jeg kan og jeg vil

torsdag den 19. april 2012

Lidt mere fra landsholdet

Jeg er selv lidt overtroisk omkring at udtale mig om forventninger til et betydningsfuldt løb, og det var derfor med lidt rysten på hænderne, at jeg kastede spørgsmålet ud til de 5 herrer på landsholdet. Når Helga Bang blev forbigået, skyldes det, at jeg kender herrerne, men jeg har aldrig mødt Helga Bang (andet end når hun har passeret mig under et 6 timers løb), og derfor tænkte jeg, at de 5 var lettere at få til at udtale sig overfor mig. 3 har jeg hørt fra, og de 2 andre har det nok som jeg ;-)

Som udgangspunkt er de nok alle enige med Poul Petersen, der skriver, at han håber at ramme dagen og sætte ny personlig rekord. Standardbemærkning :-D
Men til gengæld har Poul bidraget med et bud på en verdensmester, så ham vender jeg tilbage til.

Carsten Eriksen, der debuterer på landsholdet, er (heldigvis for bloggen) mere åben.
Han skriver: Jeg er super glad for at være kommet på holdet og samtidig føler jeg mig slet ikke fortjent til pladsen – men jeg tager udfordringen og håber på det bedste. Egentlig føler jeg ikke noget pres udefra og rent mentalt erjeg også ved at være klar.  Planen er at jeg vil under 8 timer og går efter 7.48, da detpasser med et snit på 4.40/min, som jeg tror passer mig fint. jeg tør ikke rigtig satse mere, da jeg ikke har løbet så mange 100 km løb endnu. Dette er kun mit 3. 100 km løb. Da jeg løb i Bramming, havde jeg godt med overskud, da jeg kom i mål, og planen må være, at jeg bruger alt krudtet – det er trods alt VM/EM. Angående vejret, så måtte det godt være varmere, da jeg har lidt problemer med at holde varmen og får tit lidt ondt i maven, når det er for koldt. Jeg har haft lidt problemer med min højre lægmuskel, men ikke mere, end at når den er varm, så mærker jeg ikke noget. Måske er det på grund af den lidt hurtige optrapning. Men havde jeg ikke ondt der, så havde jeg nok ondt et andet sted.

Carsten skriver også hvordan han kom i gang med ultraløb: Det er Søren Rønn, som er skyld i, at jeg er begyndt at løbe ultraløb. Første gang jeg mødte ham, fortalte han, at han skulle løbe 6 timersløb. Jeg tænkte at han var en gal mand, men næste tanke var ”kan han, så kan jeg også”. Siden er det blevet til mange godt træningsture og løb sammen med ham.
Det må man jo i høj grad sige, at Carsten kan. Velkommen på ultralandsholdet!

Til sidst er der en trist nyhed. Charley Prødel har valgt at blive hjemme fra VM pga. en langvarig skade, som han til det sidste havde håbet at slippe af med, men i dag har han truffet den tunge beslutning at trække sig.

Tilbage til Pouls bud på en kommende verdensmester! Han tror på en god ven fra det amerikanske landshold Michael Wardian . Læs evt. denne spændende artikel fra Washington Post. Poul skriver, at Michael Wardian har fået trænet godt op til VM, så det er nok ikke noget dårligt bud.

I går omtalte jeg svenske Jonas Buud. Han har blogget lidt om sit kommende VM.

onsdag den 18. april 2012

Oplæg til VM 100 km

På søndag afholdes 26th IAU World and European and Championships in Seregno, tæt på Milano, Italien. Som det fremgår af titlen afholdes europa- og verdensmesterskaberne i ét løb, så bedst placerede europæriske løber automatisk bliver europamester, uafhængigt af placering i VM. Som regel betyder det også en podieplads i VM, dog ikke nødvendigvis en 1. plads.

Ruten vil være på 20 km, som skal gennemløbes 5 gange. Rute inkl. depoter kan ses her
Den lange rundstrækning med 4 depoter giver det danske hold problemer, hvis de vil have en hjælper i alle depoter, og især en hjælper der ved, hvad man skal gøre, fordi der ikke er ret mange hjælpere med.

 Virtuel udgave af ruten

Læs mere på løbets hjemmeside

Det danske landshold med bedste tid på 100 km i ( ):
Poul Petersen (07:49:31)
Ole Karlsen (07:34:28)
Charley Prødel (07:58:49)
Martin George Suhr Madsen (08:17:57)
Carsten Eriksen (08:22:53) samt Mors 100 miles (=161 km) 14:54:51 (dansk rekord)
Helga Bang har ikke tidl. løbet 100 km og er udtaget med 72,420 km på 6 timers løb.

Det internationale Ultraløberforbund IAU vil bringe opdateringer på deres hjemmeside under 'LIVE COVERAGE'.  I dagene op til løbet vil der komme interviews med de formodede topløbere, som bl.a. tæller svenske Jonas Budd. Ellers kender jeg ikke nok til 100 km løbere til at give jer et bud på en kommende europa- og verdensmester.

Startliste, seneste nyheder m.m. kan også ses på IAUs hjemmeside

Som jeg skrev i går, har jeg med hjælp fra Ole Karlsen fået en aftale med Steen, der tager med som hjælper, om at sende sms hjem under løbet, så vi kan følge de danske løbere. Jeg glæder mig til at viderebringe nyhederne på samme måde som sidste år.

tirsdag den 17. april 2012

At genfinde selvtilliden

Søndagens indsats har givet et knæk mentalt, og jeg skal lige ovenpå igen, før jeg tilmelder mig næste ultraløb. Derfor planlægger jeg ingen konkurrencer før 24RUN i juni måned, men det kan sagtens være, at jeg ændrer holdning undervejs. Lige nu vil jeg bare have ro til at træne samt få styr på mit energiindtag, som må være hovedproblemet i Horsens, ellers ved jeg simpelthen ikke, hvor jeg skal finde forklaringen på min utilpashed.

Men der er også lyspunkter at fortælle om. I går fik jeg en henvendelse, om (og gerne en dato) Jesper og jeg afholder Furesø Marathon i år? Det tager jeg som et skulderklap for arr., og det er jeg glad for. Desværre kan jeg ikke svare på spørgsmålet, da det afhænger af Jespers lyst til at løbe langt, når World Run er afsluttet, og om hans tidsplan holder med ankomst i Newfoundland omkring 1. august.

Sidst på ugen skriver jeg et oplæg til søndagens VM på 100 km, men jeg kan allerede nu fortælle, at jeg har fået en aftale i stand, hvor jeg får sendt sms hjem vedr. de danske løberes indsats undervejs. Beskeder, der øjeblikkeligt viderebringes på bloggen :-)

mandag den 16. april 2012

Slagteriløbet

Det er altid vigtigt at analysere, hvad der gik galt (og godt, men i dette tilfælde mest galt) til et løb, lære af det og derefter smide løbet ud af hovedet. Det sidste er det sværeste! Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad der gik galt i Horsens, og jeg tror, det var en blanding af flere ting, og derfor kom det til at virke voldsomt.

De første 25 km springer jeg hen over, for de gik fint. Måske lidt for hurtigt, for jeg løb halvmarathon omkring 1:54, dvs. 3 min. hurtigere end sidste uges marathon, men ikke noget alarmerende. Omkring 25 km begyndte jeg at få ondt i min ve. hæl (den med hælsporen) samt ømhed i benene. Det blev ikke bedre i løbet af de næste 5 km (hvorfor jeg troede det, er en gåde :-/ ), og jeg valgte at skifte sko. Indtil da havde jeg løbet i skoene fra Newline efter devisen: det gik godt til marathon for 8 dage siden, så går det nok også godt i dag. Øhhh, jeg havde vist ikke hørt efter Renés advarsel, da jeg fik lavet skoene: Forsigtig overgang fra sko med støddæmpning til hællandning til sko med midtfodslandning. Efter få korte (10-12 km) ture kastede jeg mig ud på halvmarathon (nå ja, det var efter en enkelt træningstur i skoene), marathon og nu 6 timers løb. Dåååårlig beslutning!!

Da problemerne begyndte i går, kom jeg til at tænke på de kramper, jeg fik i fødderne efter marathon. De krampede helt vildt, da jeg fik sko og strømper af, og var jo et tydeligt tegn på ændringen i skoens opbygning. Jeg var efterfølgende også anderledes øm i lår og lægmuskler, men på ingen måde noget voldsomt. Bare noget jeg registrerede..

Derfor valgte jeg at skifte til mine mængdetræningssko fra New Balance efter 30 km i håb om at hælen ville holde op med at gøre ondt, og at benene ville løsne op, så jeg kunne forsætte. Det gjorde jeg i 5-6 km, og hælen holdt op med at gøre ondt, men benene blev ikke bedre. Så valgte jeg at gå en omgang, for det hjælper sommetider at gå fremfor at løbe, men ak hver eneste af de (vistnok) 1362 meter føltes som om, jeg fik en dolk i benene - begge ben. Noget jeg aldrig har oplevet før, heller ikke under 24 timers løb eller GUCR. Det var helt sikkert en konsekvens af min manglende forsigtige overgang til ny sko. En helt igennem tåbelig fejl, som jeg ikke burde begå med den viden, jeg trods alt har om overgang til nyt udstyr!

Efter ca. 38 km valgte jeg at stoppe i depotet for at overveje, om jeg ville forsætte på de præmisser: ville jeg gennemføre simpelthen for mentalt ikke at have endnu en DNF (did not finish) på mit CV eller skulle jeg være fornuftig og bare smide mit nr.? Jeg talte lidt med Lars Mose om mine problemer, og så talte jeg med Carsten Eriksen, og mens vi talte sammen blev jeg utilpas. Jeg havde det som om, jeg skulle besvime. Jeg fortalte Carsten, at jeg måtte hen og sidde ned. Han kom derefter med både salt (som jeg ikke havde indtaget, fordi glasset stod på køkkenbordet i Birkerød) og 1 glas cola. Mens jeg sad på stenbænken med hovedet nedad traf jeg den eneste fornuftige beslutning: at udgå.

Jeg listede i omklædningsrummet, hvor jeg mødte Mette Pilgaard, der også havde trukket sig pga. manglede motivation. Jeg fik et bad og gik derefter op i lokalet, hvor der blev serveret pølser. Jeg fik kæmpet mig igennem en enkelt pølse og ½ brød, men kvalme fik mig til at droppe resten af det lækre traktement. Jeg følte mig umådeligt træt og havde det stadig som om, jeg kunne falde om, hvornår det skulle være, så jeg fandt en bænk i ankomsthallen og lagde mig i den time, der gik, indtil min kørelejlighed dukkede op. Det hjalp at komme ned at ligge, og da jeg skulle hjem, havde jeg heldigvis fået det bedre, så jeg kunne klare bilturen til Sjælland.

Jeg synes selv, jeg fik drukket nok under løbet, men måske var det alligevel i underkanten? Jeg blev måske snydt af den svingende temperatur, for der var varmt på forsiden af bygningen, mens det blæste koldt på bagsiden. Måske var det en fejl at løbe med kasket pga. solen, fordi det holder på varmen? Måske manglede jeg at indtage salt, selv om jeg ofte løber marathon uden tilskud? Måske var jeg ikke fit for fight, som jeg troede. Jeg havde maveproblemer før start, men det mærkede jeg nu ikke noget til under løbet, så det er ikke her, årsagen ligger, men måske en medvirkende faktor?

Der er mange muligheder. Sagen er, at jeg ikke fuldførte, men dog fik en træningstur på 36 km (jeg trækker den gående omgang fra), og det tæller jo også.

I timerne efter løbet var jeg parat til at opgive alle tanker om ultraløb fremover, men mon ikke fornuften/ufornuften, alt efter din mening om ultraløb, tager over i løbet af få dage?

Jeg er stadig ikke helt frisk i dag, og jo - hælsporen fik jeg genaktiveret i mild grad, men jeg håber at være klar igen i morgen.

søndag den 15. april 2012

Hvad gik der galt?

Der skal nok komme en længere beretning i morgen, men i aften er jeg for træt i hovedet. Kort kan jeg sige, at mit løb i Horsens gik fint indtil omkring 25 km. Så begyndte jeg at få ondt i benene, og efter 30 km valgte jeg at skifte sko. Jeg fik løbet yderligere 5-6 km, før jeg fik så ondt, at jeg valgte at gå en omgang for at løsne op i benene og så måske løbe igen. Den omgang var omtrent en af de mest smertefulde, jeg har gået. Selv på 24 timers løb har jeg aldrig følt, at nogen jog knive ind i mine ben!

Jeg stoppede op efter omgangen for at snakke lidt med arr. Lars Mose og bagefter med Carsten Eriksen, der valgte at stoppe efter 30 km pga. VM næste weekend. Pludselig blev jeg meget utilpas og havde en fornemmelse af at skulle besvime. Hen og sidde på en sten med hovedet nedaf. Så var der ikke længere nogen diskussion, om jeg skulle forsætte - absolut NEJ!

Et hurtigt bad, forsøgte at spise lidt brød og en pølse, men blev dårlig igen og valgte at gå ud i ankomsthallen, finde en briks og lægge mig. Der lå jeg 1 times tid, mens jeg frøs, havde kvalme og konstante spasmer i begge ben. Jeg har simpelthen aldrig oplevet noget lignende. Kl. 17.30 kom min chauffør til København, og hvilet havde hjulpet nok til at fornemmelsen af at skulle falde om, når jeg stod op, havde fortaget sig, og jeg kom godt hjem til Birkerød.

Som sagt - mere i morgen..

lørdag den 14. april 2012

Danmarks hurtigste ultra-rute?

Copenhagen Ultramarathon, arr. af ALOT, i Albertslund må vist krediteres for at være landets hurtigste rute til ultraløb. I 2010 satte Kenneth Munk dansk rekord på 100 km i tiden 6:57:35, og i år faldt Jesper Olsens sidste stående rekord, nemlig på 50 km distancen.

Jesper satte den hidtige rekord så langt tilbage som i dec. 2001 i Holland, hvor han løb 3:17:23. Den blev i dag slået af 31-årige Jesper Noer, der kom under de magiske 3:17, nemlig 3:16:57. Jeg kender ikke Jesper Noer, men han bliver helt sikkert spændende at følge fremover, med mindre han laver samme nummer som Kenneth Munk og gør det til en engangsforestilling med ultraløb.

Se alle sluttider på marathon, 50 km og 100 km her

Jesper Noer alene på skamlen.
Nr. 2 kom først i mål 38 min. senere!

fredag den 13. april 2012

Søndagens løb

Ind imellem er det lidt deprimerende at læse om folk, der deltager i ultraløb i både ind- og udland. Jeg bliver misundelig, fordi jeg også vil løbe langt! Og gerne i en god tid..

Det er tungt at komme tilbage efter en lang periode med korte distancer. Det kræver meget arbejde, både fysisk og mentalt, at blive god igen som langdistanceløber. Nu har jeg den store fordel, at jeg trods alt aldrig har været nødsaget til at stoppe med at løbe, kun drosle voldsomt ned på turenes længde, men alligevel klager jeg! Fordi jeg har det svært med ikke at kunne løbe, som jeg ved, jeg kan, når jeg er i god form. Jeg har svært ved at acceptere, at jeg ikke kan præstere på et tilfredsstillende niveau, men mon ikke den virkelighed banker på døren, når der skal løbes 6 timers løb på søndag?

Da jeg løb marathon i lørdags, havde min længste tur gennem ½ år været på 30 km, og der har såmænd ikke været ret mange af dem! Så hvordan skal det ikke gå, når jeg nu skal løbe et par timer længere?? Bortset fra sidste års udgave af løbet i Horsens, hvor jeg stoppede pga. skuldersmerter efter 50 km, har jeg aldrig løbet under 60 km på 6 timer, men det kan meget vel blive en realitet på søndag. Jeg har det svært med at stille op uden at kunne yde mit bedste, men stiller op gør jeg, og så krydser jeg fingre for, at jeg bliver positivt overrasket.

På den anden side af andedammen kæmper coachen i endnu højere grad med motivationen, og han mangler 2-3.000 km, før han er i mål! Det har han gjort længe, og han savner Skandinavien, især byen, som han i høj grad er faldet for: Malmø. Pt. kigger han efter en lejebolig, når han kommer hjem ca. 1. august, så hvis nogen har gode tips om en ledig lejlighed (gerne fremleje) i Malmø i prisklassen 3-7.000 sv. kr., alt efter størrelse, så giv endelig lyd fra dig :-)

torsdag den 12. april 2012

Stockholm Ultra Marathon 2013



Jeg skulle have løbet Jubileumsmarathon i Stockholm i år, men jeg måtte sælge mit startnr. igen, da jeg vandt rejsen til Tour de France. De to ting falder nemlig i samme weekend. Nu får jeg igen mulighed for at løbe i Stockholm, og denne gang på en ultradistance. Stockholm Ultra Marathon løbes for første gang d. 3. august 2013 og har 50 km og 100 km på programmet. Indrømmet - der er meget længe til august 2013, men de fleste ultraløbere planlægger deres sæson for 1 år ad gangen, og det er derfor fint, at arr. allerede nu melder dato ud. Jeg har i hvert fald noteret datoen ned. Løbet har også oprettet en Facebook-side

Det ligger fint i forhold til VM 2013, der afholdes i maj måned i Holland. Nu er det jo langt fra sikkert, at jeg skal deltage i VM næste år, men jeg har da lov at håbe! Jeg er udemærket klar over, at dette års udtagelse er baseret på tidl. resultater, og det kræver et godt løb i Polen, for at jeg beholder min plads. Jeg har kun ét skud i bøssen uden at skulle løbe et nyt kvalificerende 24 timers løb.

onsdag den 11. april 2012

100 km - men hvor?

Da jeg har valgt ikke at løbe 100 km i Albertslund, kigger jeg stadig på muligheder i maj måned. Der er så vidt jeg ved kun 2 løb: Als Rundt samt Bramming Ultra. Als passer mig umiddelbart lidt dårligt, mens Bramming ligger perfekt pinsedag. Det løb har bare den ulempe, at man ikke kan overnatte i byen, men man skal bo i Ribe eller Esbjerg ca. 20 km fra start. Det er derfor ikke så nemt at stille til start kl. 08, når man ikke har bil. Måske dukker der noget helt tredje op???

Endelig har jeg fået købt et compact kamera! I kan nok gætte den udløsende faktor, men det kommer også bloggen til gode, for nu kan jeg tage ordentlige billeder, når jeg er til løb i stedet for den noget svingende kvalitet med min mobiltlf.

Jeg lovede at vende tilbage omkring min søvnregistrering. Skemaet fungerede fint, og det viste, at jeg hviler/sover 7 timer i døgnet, når jeg har nattevagter og 1-2 timer længere i weekenden. Der er bare det lille men, at de 7 timer som regel er delt over 3 perioder (tilladt hvile i nattevagt + formiddag efter vagt + aften før vagt) og at jeg i den mest sammenhængende søvn på ca. 5 timer, sover i moduler på  ca. 1½ time, svarende til en søvncyklus, vågner op, og sover så videre i nye 1½ time = som regel 3 x 1½ time pr. formiddag efter nattevagt. Jeg kan ikke gennemskue, om det har nogen betydning, at min søvn er delt op på den måde, for jeg føler mig frisk, når jeg har fået mine obligatoriske 2 kopper kaffe, før jeg skal træne.

tirsdag den 10. april 2012

Besked om Kitt

Christian Madsen (rejsearr. Ultrarun.com)  har talt med Kitt via Skype, og han skriver:
"Jeg har lige talt med Kitt via Skype arrangeret med pressekontakten i lejren. Kitt har det godt, men var naturligvis mærket af situationen, og er ked af at måtte udgå, men en skade i en sene i foden gjorde, at hun ikke kunne fortsætte. Kitt bliver i lejren sammen med drengene og hepper på dem og følger dem resten af løbet, hvilket er en god beslutning synes jeg.
Brandærgerligt, men godt at høre at Kitt havde det godt trods omstændighederne.
Vh. Christian"


EKSTRA: Der er nu kommet et indlæg på 'Dagbladet Holstebro-Struer' vedr. Kitt.

Marathon des Sables

Der er netop kommet en liste over udgåede løbere, hvor landsholdsløber Kitt Andersen desværre står opført:

ABANDONS/DROPPING OUT - Stage/Etape n° 3 - 10/04/12 (7)

241 PASQUIO David H FRA
410 EDGAR Stanley H GBR
634 ARMON Eilon Israel H ISR
654 SANT CASSIA Sean H GBR
701 ANDERSEN Kitt F DEN
810 ESPOSITO Lorenzo H ITA
923 BROMAN Josepha F LUX

Det er jeg meget ked af at læse, for Kitt har knoklet med træningen. Hun har været meget fokuseret, og hun var mentalt helt klar, da vi talte om løbet under landsholdsweekenden. Hun glædede sig vildt meget, og der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe skuffelse for hende.

Jeg ved ikke, hvad der er gået galt, men mit bud er, at den rygsæk, der gav problemer på 1. etape, ikke kom til at fungere. Det fremgår i hvert fald af løbets hjemmeside, at ingen af de 7, der har trukket sig i dag, er udgået pga. alvorlige helbredsmæssige grunde, og det er det vigtigste.

Australsk mester

Kl. 11.08 blev min nevø Joachim, som jeg har omtalt flere gange, australsk mester for første gang. Det blev til guld i ny personlig rekord 2:05:35 på 200 meter butterfly for 15-årige. Det er hans favoritdistance, og det er her, hans træner ser OL-potentiale om 4 år. Det er en STOR dag for familien :-)

Australsk mester 200 meter butterfly

Joachim med guldmedaljen

mandag den 9. april 2012

Når løber-netværket virker

Det har været en af mit livs mærkeligste dage! Dagen begyndte med beskeden om, at jeg blev farmor kl. 07.54 til en dreng på 3850 gram og 54 cm lang. Pga. arbejde kommer jeg først til at se ham med egne øjne i weekenden, men min søn var hurtig til at sende billeder pr. sms.

Resultatet af jysk/sjællandsk samarbejde :-)
Aksel
De efterfølgende timer blev lidt kaotiske på den gode måde, og først ved 12-tiden valgte jeg at trække stikket ud i et times tid og løbe en tur. Der er intet at mærke i benene efter lørdagens marathon, så måske er jeg ikke i så dårlig løbe-stand, som jeg selv tror. Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg løb i skoene fra Newline uden problemer.

Da jeg kom hjem, fik jeg en pludselig indskydelse og skrev til Torben Hoberg. Torben kender jeg gennem løb, men vi har kun set hinanden kort et par enkelte gange, da han bor i Randers. Jeg tror faktisk, at sidste gang var til Horsens 6 timers løb for 1 år siden! Torben er bager, så jeg sendte ham en mail, om han boede tæt på hospitalet og evt. havde noget kransekage på lager? 3 min. senere fik jeg en mail, at han ville gå i gang med at bage en barselskage, og han skulle nok levere den til de nybagte forældre i løbet af et par timer. Der gik 1½ time, så modtog min søn denne flotte sut. Det kan man kalde et effektivt løber-netværk!



Det er d. 9. april og dermed datoen for Danmarks besættelse for 72 år siden. Derfor havde jeg aftalt at gå med min far på 79 år i biografen og se filmen 'Hvidsten Gruppen' om modstandskampen. En film, der gør stort indtryk, og det var en meget stor kontrast til formiddagens begivenhed.

Fødselsdag

Farmors dreng

søndag den 8. april 2012

'Os der ikke har noget liv' Marathon

Løbet blev afholdt for første gang i 2011, og årets udgave blev også en stor succes med 25 løbere på marathon og 23 løbere på halvmarathon. Derfor er det allerede nu lovet af arr. Søren Rønn Hansen, at der afholdes løb igen næste år påskedag.

Vi var jo blivet stillet både sne og hagl i udsigt hele påsken, men det slap vi for i det jyske, men koldt var det, især pga. vinden der bare ikke ville lægge sig! Jeg havde iført mig tæt-på-vinter garderoben til løbet. Dvs. vintertights, skiundertrøje, langærmet trøje samt tynd vindjakke og halve handsker. Det sidste fortrød jeg gevaldigt de første 6 km, hvor jeg troede, mine fingre ville falde af pga. kulde, hvilket især var tosset, fordi jeg havde alm. handsker liggende i min sportstaske. Men kroppen varmer op indefra og ud, og da min kernetemp. var ok, gik den videre med at varme hænderne op, og resten af løbet var det rigtig fint med de halve.

Feltet startede samlet med en kort prolog: 1 omgang for ½-mar. og 2 omg. for mar., efterfulgt af omgange på 4 km med henholdsvis 5 og 10 pr. distance. Jeg startede op bagerst i feltet med ham, der skulle blive min trofaste løbemakker i 3½ ud af de knap 4 timer, jeg brugte på løbet: Vagn Kirkelund. Mere om hullet i parløbet senere..

Et stort felt, der blev splittet efter 1,2 km, og pludselig var der nærmest ingen løbere i nærheden, fordi en gruppe var stukket af godt trukket af den senere vinder på ½ mar. Carsten Eriksen, ultralandsholdsløber på 100 km og 24 timer, der løb flotte 1.23.38. Så er kursen lagt før VM d. 22. april! Jeg havde en fornemmelse af, at Vagn og jeg lå midt i feltet, men jeg havde ingen idé om, hvor de øvrige kvinder var i forhold til mig. Den slags har jeg ellers altid styr på!
Vagn og jeg løb samme tempo, og derfor blev det naturligt at følges ad, mens snakken gik om Als Rundt, som Vagn har løbet 2 gange; hans næste store løb i Grækenland Olympia Race (tror jeg nok, det hedder) samt selvfølgelig også lidt om VM i september. Vi løb i perioder med andre løbere, som kom til og senere faldt fra. Efter 18 km måtte jeg en tur i skovkanten, og Vagn løb naturligvis videre. Det gør man, og så er det op til én selv at løbe op igen, men da jeg valgte ikke at bryde min gode rytme, tog det mig næsten 5 km at indhente de 2-300 meter, jeg kom bagud. Derefter fulgtes vi resten af vejen hjem.

Omkring 30 km får jeg at vide af en anden løber, at der ligger en kvinde foran mig, men ikke hvor langt foran. Det registrerer jeg selvfølgelig, men da jeg ikke går efter sejren, men en tur i et godt og stabilt tempo, betyder det ikke noget, og det siger jeg til Vagn. Vi løber videre, og i slutningen af næstsidste runde overhaler jeg en kvinde. Vagn konstaterer, at så må jeg ligge nr. 1, og da vi løber et højere tempo, kan den i princippet løbes roligt hjem.

Derfor var det lidt af en overraskelse, da der pludselig dukkede endnu en kvinde op foran mig et par hundrede meter ude på sidste omgang. En ung kvinde, der så godt løbende ud, men det var Vagn og jeg åbenbart også, for vi fik hurtigt et hul, satte farten lidt op og med en stærk løber ved min side var det intet problem at løbe sejren hjem i tiden 3.51. Der var ingen præmie, men det vigtigste var også den mentale sejr. Godt nok var vi kun 4 kvinder i løbet, men en sejr er en sejr, og det styrker altid selvtilliden :-)

Det kostede 75 kr. at deltage (50 kr. for ½ mar.), og depotet bugnede af lækre sager! Slik og kager i uanede mængder, cola, energidrik og vand. Der manglede absolut intet, og stemningen var i top hos alle. Ruten gik gennem Grenaa Plantage, og der var heldigvis læ på hovedparten af ruten.
Et arr. til 5 stjerner ud af 5 mulige.


lørdag den 7. april 2012

Nr. 49 er i hus.

På en blæsende, men solrig dag fik jeg løbet marathon nr. 49 i tiden 3.51 efter en mellemtid på 1.57. Meget mere når jeg er hjemme igen i morgen.

torsdag den 5. april 2012

Marathon des Sables

På søndag begynder 27. udgave af Marathon des Sables, et løb på ca. 250 km over 6 etaper. Det forventes, at 901 mænd og kvinder deltager i dette års udgave. Man er selvforsynende under hele løbet på nær med vand, som man får udleveret hver dag. Ellers løber man med en rygsæk, der indeholder frysetørret mad, sovepose osv. til alle etaper fra Dag 1. Som sædvanligt er der danske deltagere med, og for kun 2. gang i løbets historie deltager en dansk kvinde, nemlig ultralandsholdsløber Kitt Andersen.

I kan læse alt om årets udgave på løbets hjemmeside Læs især 2012 Edition punktet Regulations, hvor programmet for løbet samt diverse regler er opført. Der kommer selvfølgelig resultater dagligt. Der er også oprettet en side på Facebook

Desuden opdaterer den skadinaviske rejsearr. Ultrarun.com v/ Christian Madsen på sin FB-side Interessen for at deltage i løbet er nærmest eksploderet i år, og der er mange, der har udtrykt forhåndinteresse for at deltage i 2013 og 2014. Christian fuldførte selv løbet sidste år, så han vil sikkert komme med mange gode kommentarer undervejs omkring dagens etape og livet mellem etaperne.

De danske deltagere er:
Last name First name Gender Old Nationality Team
700 STOUGAARD Bent H 48 DEN
701 ANDERSEN Kitt F 44 DEN
702 THORSTED Jorgen H 53 DEN
706 JENSEN Peder H 49 DEN
708 LILLEOERE Soren Kruse H 32 DEN

Søren Lilleøre har den ekstra udfordring, at han har diabetes type 1, så foruden alle de andre udfordringer skal han også holde øje med sit blodsukker.

onsdag den 4. april 2012

Jylland Here I Come..

En rolig tur på 10 km før afrejsen til Jylland. I morgen formiddag drager jeg vestpå for at besøge min søn og svigerdatter til på søndag. Marie havde termin i søndags, så hvis jeg er heldig, kommer mit barnebarn til verden, mens jeg er på besøg. Jeg har tjekket, at de stadig ønsker, at jeg kommer, for hvem gider have svigermor rendende rundt, når veerne sætter ind? Men det vil de gerne, og så drager jeg selvfølgelig afsted, også for at deltage i 'Os der ikke har noget liv'-Marathon i Grenaa Plantage på lørdag. Jeg glæder mig til at møde løbevenner, som jeg ikke har set længe :-)

Tasken er pakket med løbetøj og barselgave - det bliver en uovertruffen weekend, hvis jeg får brug for begge dele!

tirsdag den 3. april 2012

Programændring

Der er sket en ændring i programmet for næste uge. Oprindeligt var planen, at jeg ville løbe 50 eller 100 km i Albertslund, men i går aftes fandt jeg ud af, at Søren Rønn fra Grenaa skal løbe Horsens 6 timers løb, og så øjnede jeg muligheden for at besøge min søn, svigerdatter og mit barnebarn (hvis han er født til den tid) fra fredag, køre med Søren til Horsens søndag morgen og så tage toget til Birkerød efter løbet. Da tilmeldingen er afsluttet, krævede det velvilje fra arr. side, men heldigvis får jeg lov at stille op. Løbet er en del af Super 6-serien (mon de er blevet enige om et logo??), så også i den retning passer det mig fint at skifte løb.

I dag har jeg løbet 20 km i de nye sko fra Newline. Jeg kan virkelig mærke forskel på denne sko, der er beregnet til midtfodslanding og så min alm. pronationssko fra New Balance, som jeg løb i igår. Den lille hæl tvinger mig til at lande på midtfoden, flytte mit tyngdepunkt og sikre bedre fremdrift. Den ændrede løbestil giver også hurtigere tid km-tid under træningen, og det er en bonus, der falder i god jord hos denne skildpadde-løber.

mandag den 2. april 2012

Weekendkrise

Weekenden har stået i krisens tegn. Pludselig virkede det håbløst at satse på VM. Sågar marathon virkede uoverskueligt! 1 år med diskusprolaps og ½ år med hælspore, suppleret med 6 ugers ledbåndsskadet ankel satte alle mulige negative tanker i gang. Måske jeg skulle slå mig til tåls med at løbe på motionistplan 2-3 gange om ugen? At være tilfreds med ture på 10 km?

Pludselig følte jeg også et unødvendigt pres over at skulle løbe op til andres forventninger. Jeg ved godt, at alle siger, at man kun skal løbe for ens egen skyld, og jeg er helt enig i, at glæden for at løbe er fundamental, men jeg føler, at når jeg er så heldig at være udtaget til landsholdet, skal jeg også stå til regnskab for andre. Jeg bliver jo en del af et hold, og vi ønsker alle at løbe det bedste/længste, vi kan, både for vores egen skyld, men også for at repræsentere Danmark godt indenfor ultraløb. Det lyder muligvis som noget sludder for de fleste, men ikke desto mindre er det sådan, jeg har haft det de sidste par dage. Det gik såmænd så galt, at jeg overhovedet ikke fik løbet fredag, lørdag og søndag. Mega krise!!

Heldigvis kan man kravle op af sorte huller og tage skeen i den anden hånd - eller bare tage løbeskoene på! Kl. 08.57 stod jeg løbeklar (og I ved, at jeg hader at løbe tidligt på dagen) med mod på at vende bøtten. 18,5 km i sol, hagl og en lille smule sne. Den mentale side er igen i +, og hvis jeg går ned på den kommende lørdags marathon, satser jeg på, at gode løbevenner hiver mig igennem de 42,195 km, for nu skal nr. 49 i hus og det første efter hælsporen i november måned.