tirsdag den 31. marts 2009

Nye ben ønskes!!!

Efter en enkelt hviledag mandag er det igen blevet tid til at træne. Her er ikke tid til at hvile på laurbærrene ;-) Men før jeg kunne komme afsted, skulle der tages billeder til Femina ved Gentofte sø. Dejligt vejr med blå himmel :-) Jeg håber, de bliver gode! Fotografen skulle aflevere billederne i dag, så mon ikke artiklen kommer om 1-2 uger? Da jeg nu var omklædt, kunne jeg lige så godt løbe hjem fra arbejde. Vorherre bevares for en tur!!! De ben, der ellers føles friske, når jeg går rundt, er næsten ubrugelige, når der skal løbes :-( Har der mon sneget sig en lille fornemmelse af overmenneskelighed ind, når jeg tror, at jeg er restitueret efter en sølle hviledag? ;-) Ihvertfald blev jeg i den grad mindet om, at 2 marathons på 2 dage ikke er barnemad - ultraløber eller ej! Så kan jeg lære det!!!! Det mest uhyggelige er, at der venter en ny dobbelt-marathon i næste uge... og jeg glæder mig ;-)

mandag den 30. marts 2009

En tilfreds træner

Pyha - ingen ballade med Jesper over lørdagens hurtige marathon! Faktisk er det en meget tilfreds trænerkommentar, jeg har modtaget :-) Desværre øger det også hans forventninger til mit resultat til VM, men det må jeg jo se, om jeg kan få nedjusteret ;-) I går aftes var benene noget stive, men i dag er de igen forbløffende friske! Alligevel er der direkte beordret en rolig uge, før de sidste to ugers hård træning inden nedtrapningen!!! Der er ingen tegn på skader eller mental træthed, bare en stille spirende forventning mod årets store mål :-)

søndag den 29. marts 2009

2 marathons - 2 sejre

Det har været en rigtig god weekend, både resultatmæssigt og socialt :-) Det var dejligt at få hilst på mange løbevenner i Greve til Sydkystmarathon. Planen var et roligt træningsløb på ca. 4 timer, men når hesten kommer i manegen.... ;-) Jeg tænkte, jeg ville tage 10 km tempoløb og så gå ned i tempo, men det gik lidt anderledes. Løbet består af to runder, hvor der er deltagelse af halvmarathonløbere på 1. omgang. Så ryger man jo lidt med i slipstrømmen! Så en halvmarathon på 1.42.54... Når halvmarathonløberne går af banen, bliver der ualmindeligt meget plads på ruten, og jeg løb hele 2. runde alene. På en ellers godt afmærket rute lykkedes det mig alligevel at løbe forkert ved 23-24 km! Dette vil formodentligt ikke komme bag på mennesker, der kender min ikke-eksisterende retningsfornemmelse :-S Det betød et tidstab på ca. 3 min., før jeg var tilbage på ruten, og jeg havde ikke længere nogen idé, om jeg var passeret i dameklassen, der bl.a. havde deltagelse af to meget stabile 3.30-løbere Britta Karlsson og Annedorte Mahato. Så lettere irriteret løb jeg videre; tempoet gik ned, og jeg skulle bare i mål. Knap 4 km fra mål fik jeg imidlertid en melding fra nogle af løbets hjælpere, at jeg lå nr. 1, og så blev det straks lidt sjovere igen :-D Jeg løb i mål i 3.33.56, 10 min. foran nr. 2 Britta Karlsson. På herresiden vandt en god løbeven Lars Merrald fra Hvalsø :-) Efter et varmt bad og lidt mad i cafeteriet gik turen med Jakob, René og Jørgen mod Falster. Jakob havde tilbudt overnatning, og aftenen blev tilbragt med god mad og en kedelig fodboldkamp, men en sejr er en sejr ;-) Tidligt i seng, for der blev skiftet til sommertid, og vi skulle tidligt op for at deltage i Søren Møller-Madsens 60 års fødselsdagsmarathon. En fælles prolog på 260 meter og så 4 runder på det 'flade' Falster. Jeg vil stadig påstå, at Falster ikke er flad som en pandekage! Måske ikke så mange højdemeter, men til gengæld lange bakker, der godt kan trække søm ud på sidste omgang. Der gik ikke meget mere end 500 meter, før jeg røg ind i et 'hul' og derfor forudså 42 km alene, og jeg fandt min mp3-spiller frem. Dårligt havde jeg tændt for den, før der lød en højlydt protest bagfra: Michael fra Hjulbenet mente, jeg havde bedre af at høre fuglefløjt :-) Han ankom i selskab med Morten, der viste sig at komme fra min naboby Holte! Dette lille trekløver holdt sammen de første 3 omgange, hvorefter Michael valgte at lade sig falde tilbage - helt opbrugt efter gårsdagens marathon. Personligt var jeg ikke i meget bedre stand! Men Morten, der ikke havde løbet lørdag, var en barmhjertig sjæl, og hvis han ikke troligt havde ventet på mig på hele sidste omgang, kan det godt være min tid var blevet 4 timer+. Nu blev den 3.50.44 og endnu en 1. plads. Denne gang dog på en lidt billig baggrund, da der var meget få kvinder til start, men som med fodbold: en sejr er en sejr :-D Efter løbet var der dømt ren luksus: et dejligt varmt bad med brusere, der var permanent på, så man ikke hele tiden skulle tænde den (!!), varm cacao og lagkage samt kørelejlighed til Lyngby med Morten! Et uventet gode, for jeg havde regnet med at skulle med toget hjem. Med i bilen var også Jerk Langer, så løbesnakken gik, som den altid går, når løbere sættes sammen, ligegyldigt om man kender hinanden eller ej. Så nu er jeg hjemme igen efter en weekend med mange træningskm, 2 sejre - og stive ben!!!

lørdag den 28. marts 2009

Justeringer

Forholdet i Norge er slut, og da en del af træningen (de lange ture) til VM har været planlagt at skulle foregår i weekenderne sammen, har jeg måtte bruge noget tid på at finde andre træningspartnere. Det vil blive for hårdt at skulle løbe alle turene alene, men heldigvis er det påske, og der kaldes til marathon cannonballs flere steder :-) Folk har været fantastiske til at tilbyde hjælp med transport og overnatning, så jeg har mulighed for at deltage. Mit hjerte har fra begyndelsen banket for disse mindre marathons. Jeg elsker atmosfæren og at møde kendte ansigter. Så nu er de lange træningsture ved at være på plads... I dag venter Sydkystmarathon, som efterhånden ikke er et mindre løb længere, og der kommer mange, jeg kender, så jeg glæder mig, og i aften venter fodboldlandskampen mod Malta og kransekage. Kan det blive en meget bedre dag? :-D

fredag den 27. marts 2009

Femina

Jeg blev kontaktet af damebladet Femina i dag. Temanr. om løb skal snart udkomme, og de havde nu opdaget, at der stadig ikke er taget billeder til artiklen om mig! Så de skal tages på tirsdag ved Gentofte sø. Artiklen kommer vist til at hedde "Jeg kunne ikke løbe en km". Mine kolleger er meget begejstrede og glæder sig til at læse artiklen :-) Det er marathon-weekend, så jeg har fået pakket til turen sydpå. Jeg håber, vi slipper for haglvejret, der har plaget området i dag!!! Planen er to rolige ture på ca. 4 timer - mængdetræning med gode løbevenner. Jeg glæder mig, for nogle er det længe siden, jeg har set :-)

torsdag den 26. marts 2009

Mental træning og opladning

Mental træning og opladning er mange ting og meget individuelt! Foruden de gode råd jeg får fra Jesper O., kan det vist ikke komme som nogen overraskelse, at jeg elsker musik under min træning og i nogle tilfælde er et nr. direkte motiverende. Dette nr. blev lanceret til OL 1988: http://www.youtube.com/watch?v=8EbYmMb4lR4

onsdag den 25. marts 2009

"Det er ikke marathon, det drejer sig om"

Ugens indre kamp træningsmæssigt drejer sig om tempoet på lørdagens Sydkystmarathon i Greve. Jeg ville gerne løbe efter en ny PR, men jeg har fået flere sms fra Jesper O., der dikterer 'ingen tempo denne uge', og selv om jeg gør ham opmærksom på, at jeg altså har en konkurrence, så går der kun 1-2 dage, før den næste sms lyder 'ingen tempo denne uge' - how can you win? :-D Så det gælder om at holde fokus! Det er ikke marathon, det gælder!!! Nu har jeg taget mine forholdsregler mod et for hurtigt løb - jeg har tilmeldt endnu et marathon: SMM fødselsdagsmarathon på Falster søndag formiddag ;-) Det bliver samtidigt et hyggeligt gensyn med de 3 musketerer fra efterårets træningstur Falster Rundt 128 km over 2 dage: Jakob, René og Jørgen. Og jeg har kransekage tilgode Jakob ;-)

tirsdag den 24. marts 2009

De indre kampe

Jesse Owens (4 guldmedaljer ved OL i Berlin 1936) har sagt: “The battles that count aren't the ones for gold medals. The struggles within yourself -- the invisible, inevitable battles inside all of us -- that's where it's at.” De usynlige og uundgåelige indre kampe, både træningsmæssige og personlige, er drænende! Med kun 4 ugers intensiv træning tilbage er der ikke tid eller overskud til tanker, som også tager løbeglæden. Jeg spekulerer på, om det er godt eller skidt at udskyde nødvendige beslutninger...
“Tears are words the heart can't express”

søndag den 22. marts 2009

En ultra-weekend

Det har været en rigtig god weekend mht. at få trænet. 105 km på 3 dage - det er bare OK :-D

lørdag den 21. marts 2009

Endelig kan man løbe på vejene i Norge

Endelig ser det ud til, at foråret også har indfundet sig i Norge :-) Sneen smelter, og vejene er farbare for løbere, der trænger til km i benene! Oprindeligt var planen at tage på Bislett søndag mhp. tempotræning, men Jon Harald slider med en muskelforstrækning i læggen, så en træningstur med meget ensidig belastning, som en rundstrænkning på 545 meter er, er ikke ideelt! I stedet bliver det nu til en langtur i roligt tempo på så flade strækninger, som der kan opdrives i Norge; det betyder, at en enkelt fjeld vil være at finde på søndagens etape ;-) Der er flere ultraløb med nordiske deltagere i denne weekend: I Danmark løbes 100 km i Odense, i Sverige løbes TEC 100 miles, og i Brno løbes 48 timer på en 250 meter rundstrækning på beton! www.kondis.no er vældig god til at holde interesserede opdateret med resultater :-)

fredag den 20. marts 2009

Påskeugen

Der er ikke mange ugers mængdetræning tilbage! Heldigvis falder en af ugerne med max træning i påskeugen, hvor jeg har ferie. Det betyder, at jeg har mulighed for at deltage i nogle af de cannonball løb, der bliver arr. i det jyske. På Sjælland er der 1 tilbud om marathon i påsken!!! Rudersdal cannonball marathon 2. påskedag. Det er alt for lidt!!! Men heldigvis strør de om sig med marathons i Jylland. Det er snart længe siden, jeg har været vestpå, så en lille buket af træningsløb vil være velkommen :-) Så jeg er ved at studere tilbuddene: Onsdag: Hjulbenet har annonceret et aften cannonball Skærtorsdag: Duul/Hjulbenet cannonball marathon i Hasle Bakker Langfredag: Aalborg Brutal marathon 2. påskedag: Rudersdal cannonball marathon. Duul har også et tilbud om en langtur, men den falder desværre weekenden før påske, hvor jeg ikke kan deltage :-( Kunsten bliver nu at forene mange km med fornuftigt tempo, socialt samvær og tid til ordentlig restitution ;-) Inputs fra Jylland modtages gerne :-)

onsdag den 18. marts 2009

Spild af tid

Jeg undrer mig over, hvorfor nogle mennesker (nå ja, måske jeg tænker på en bestemt) skriver til mig, når det tilsyneladende bare er tomme ord...
Ellers er jeg superglad for de søde mails, jeg får. Jeg deler gerne mine erfaringer med andre - en måde at betale tilbage til den sportsgren, der giver mig så mange glæder :-)
Jeg fandt ovenstående billede på http://www.walk-up.dk/. Mon Martin Luther King taler om ultraløb? ;-)

tirsdag den 17. marts 2009

Moralsk opbakning fra Sudan

Hver uge sender jeg en kort rapport til Jesper O., hvordan ugen er gået. Ikke morsomt at skulle skrive om ondt i ryggen og en miserabel test :-( Bl.a. indgik der en mindre klagesang om at jeg nu aldrig ville komme til at løbe den 3.10 marathon, han har forudsagt! Svaret lød: "Don´t worry - det er ikke marathon, der er målet". Og manden har jo fuldstændig ret! Dagens tip: Prøv Irma´s Rodfrugt Chips. Damn de er gode! Men det er vist et sidespring på en løbeblog ;-)

mandag den 16. marts 2009

En ulykke kommer sjældent alene

Siden efteråret har jeg gennemgået nogle undersøgelser for at afdække, hvorfor jeg altid hiver efter vejret, når jeg løber, selv ved forholdsvis lav hastighed. Jeg lyder altid som om, jeg er ude af form :-(
Efter en lungefunktionstest, der var normal, og en test for allergi og astma, der var negativ, var jeg i dag indkaldt til en undersøgelse på Bispebjerg lungemedicinsk forskningsenhed. Jeg fik foretaget en CLE-test, der ved hjælp af en kikkert i næsen kan se strubens bevægelser under løb. 6 min på løbebånd med jævnt stigende elevation
Den gode nyhed er, at nu er årsagen fundet til min lidt besværede vejrtrækning: EIL. Den dårlige nyhed er, at der ikke kan gøres noget ved det!
Kort fortalt går det ud på, at i struben er der på hver side en lille slim-fold, der ender i en lille knop af brusk. Disse slimfolder er for korte hos mig, så i stedet for at følge strubens sider, bliver mine trukket ind over struben ved indånding, og jeg bruger energi på at puste dem på plads ved udånding. Som siv der svejer i vinden...
Hvor stor ulempen er under ultraløb, som foregår ved lav hastighed, er svært at sige, men det forklarer, hvorfor jeg har det så svært ved intervaltræning og korte konkurrencedistancer ved høj hastighed!
Det forklarer også, hvorfor jeg har svært ved samtaler og spisning under løb. Det sidste er en klar ulempe under ultraløb!!!
Så lige nu er jeg lidt ude i tovene. Føler mig mentalt slået ud. Jeg synes, odds bliver dårligere og dårligere for en godt resultat til VM.
Hvis jeg var en ludobrik, var jeg slået hjem nu...

søndag den 15. marts 2009

Overspringshandlinger

En måde at undgå konfrontationen med egen manglede skadesforbyggelse er at kaste sig over andres! Formiddagen igennem blev der opbygget en større og større irritation (læs sidste blog), og det har det jo desværre med at gå ud over de nærmeste :-( Til sidst blev det for meget, og der var ingen anden løsning end at snørre skoene og komme lidt ud. Da jeg havde diskusprolaps, fik jeg at vide, at jeg ikke ville forværre noget ved at løbe, men tværtimod ville det være med til at holde ryggen smidig, og jeg havde derfor ingen betænkeligheder ved at løbe stille og roligt. Når jeg er i dårligt humør, er de første km ikke særligt sjove, men efter 6 km løsnede det hele sig, og humøret steg til næste euforiske højder på ingen tid. Min mp3-spiller var sat på Radio Soft og Kate Bush sang 'Wuthering hights'. Det er det eneste nr., jeg kan lide med Kate Bush, men til gengæld er jeg også helt vild med det :-) Hvis du har glemt, hvordan det lyder, kan det høres her: http://www.youtube.com/watch?v=Hv0azq9GF_g 'Runners high' er et velkendt og omdiskuteret fænomen http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1305809.ece, men det er den eneste måde, jeg kan beskrive min tilstand på. Nogle beskriver det som 'følelsen af at kunne løbe for evigt'. Jeg føler mig bare sindssygt glad uden nogen særlig grund :-D Til mine omgivelsers skræk bryder jeg som regel ud i sang! I dag gik det ud over en uskyldig cyklist, jeg ikke havde opdaget. Jeg prøver ellers at beherske mig, når andre er i nærheden, for er der noget mere skrækkeligt end folk, der synger til musik, man ikke selv kan høre??? ;-)
Så det, der begyndte som en dårlig dag, ender nu måske med at blive ganske konstruktiv i forhold til min egen træning, og så jeg jo nok arbejde lidt for at blive tilgivet for mit temperament - igen ;-)

ØV

Lidt (læs:meget) mismodig pga. smerter over lænden :-( Heldigvis er der ikke smerter ud i benet (et tegn på en nerve er i klemme), så et par dages ro plejer at være løsningen. Bestemt ikke optimalt på dette tidspunkt!!! Det er desværre et tilbagevendende problem, fordi jeg ikke kan tage mig sammen til at lave styrketræning for ryg/mave!

lørdag den 14. marts 2009

Fælles fredagslangtur

Gråvejr er ikke det festligste vejr at løbe i, men så hjælper det jo på humøret, at man ikke skal løbe alene. Jeg træner ind imellem med en anden ultraløber fra Birkerød Jacob, og han havde aftalt en tur fra Kgs. Nytorv, Kbh til Birkerød med 2 andre løbere, og han spurgte, om jeg ville med. Ja tak :-) Så kl. 15.30 mødtes jeg med Jacob, Lars og Niels. Vi har alle forskellige mål med vores løb, så der var nok at snakke om. Jacob brænder for bjergløb og drømmer om at løbe Ultra Trail Mont Blanc. Sidste år fuldførte han Chiemgauer 100 km. Lars har netop startet den seriøse træning mod en ironman i Tyskland i juli måned. Niels har tidl. løbet en del kortere konkurrencer (op til halvmarathon), men nu har han kastet sig over marathondistancen og har indtil videre løbet 3 stk., og planen er at deltage i Copenhagen Marathon til maj. En fin tur ad Strandvejen mod Klampenborg, gennem Dyrehaven og til Birkerød. 30,3 km så nu er ugens lange tur i hus, og jeg kan slappe lidt af, mens mange andre løber Randers 6 timer i morgen lørdag. Godt løb til alle :-)

torsdag den 12. marts 2009

Lidt af hvert

Der er oprettet en ny hjemmeside om at løbe med diabetes: www.runningwithdiabetes.com Følg marathonløber Søren Lilleøre, der snart debuterer som ultraløber i 'Marathon des Sables'. Søren har type 1 diabetes (insulinkrævende), så han har en konstant udfordring under de lange løb: at holde sit blodsukker stabilt. Jeg har fået lidt mere tøj fra Newline/Løberen. Bl.a. fik jeg den nye sportsBH, som er meget behagelig at have på. Jeg glæder mig til 'den store test', nemlig næste ultralange træning på Bislett! 6 timers træning skal nok afsløre, hvor god en løbeBH, det er :-) En kort tur i dag, da min af-og-til træningsmakker Jacob har fået arr. en tur fra Kongens Nytorv til Birkerød i morgen eftermiddag. Ca. 30 km. Vi bliver 4-6 løbere, som det skal nok blive en hyggelig fredagstur - en god start på weekenden.

onsdag den 11. marts 2009

Nu er der træningen tilbage

Både ud- og hjemrejsen er bestilt. Min nye rød/hvide overtræksdragt fra Newline/Løberen er kommet. Singletten fra DAF ligger klar fra sidste VM. Energidrinkpulveret, der skal bruges under løbet, er afsendt fra UK. Så nu er der bare træningen tilbage! Skønt at alt andet er klaret, så energien kun skal bruges på én ting: LØB!

mandag den 9. marts 2009

Restitution

Søndag blev brugt til aktiv restitution efter træningen på Bislett. 1½ times gåtur i sneen er fin alternativ træning for trætte muskler :-) Om aftenen var vi i biografen og se filmen 'Max Manus'. Som den danske film 'Flammen og Citronen' handler 'Max Manus' om en lille gruppe modstandsfolk under 2. verdenskrig. Max Manus var søn af en norsk far og en dansk mor, født i Bergen og var en af Norges bedste sabotører med speciale i skibssabotage. Filmen fortæller også om Max Manus´s indre kamp, fordi han overlever, mens hans venner bliver skudt. En rigtig god film! Filmen kommer op i de danske biografer d. 7. august. Læs evt. mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Max_Manus_(film))

søndag den 8. marts 2009

2 done and 2 more to go

Så fik vi løbet 6 timer på Bislett endnu en gang! Fokus var denne gang mere på indtagelse af ernæring end selve distancen, fordi jeg har problemer med at indtage væske nok. 500 ml energidrik i timen er et minimum, så jeg havde 6 x 500 ml. stående klar. Da løbet sluttede, stod der 2 ubrugte flasker tilbage... Her er bestemt et arbejdspunkt inden VM! Ellers gik træningen fint. Løb 64 km uden at presse mig selv, så det er meget positivt, når min PR kun er 3,8 km længere :-) Dagen derpå har benene det fint! Ingen ømhed eller stivhed, men en hviledag bliver det til alligevel, før en ny træningsuge starter på mandag. Vi har nu løbet to pas på Bislett, og der er planlagt to til. Jeg har derfor droppet at løbe 6 timers konkurrence i næste weekend. Uvilkårligt presser man sig selv mere i konkurrence, og med mindre end 2 måneder til VM er der ingen grund til at foretage sig noget, der forøger restitutionsperioden. Det betyder, at eneste konkurrence før VM bliver Sydkystmarathon i Greve d. 28. marts.

onsdag den 4. marts 2009

Rejseforberedelser

Nu, hvor den officielle invitation er modtaget, er det tid til at bestille rejsen til Bergamo. Hjemrejsen er på plads mandag morgen fra Bergamo mod Billund. Udrejsen kræver lidt mere planlægning, da arr. kun dækker ophold fra fredag til mandag, og det er for sent at ankomme dagen før løbet. Derfor skal der bruges lidt tid på at finde fly og hotel, før den del af rejsen kan bestilles. I formiddags var det flot vejr i Nordsjælland, men da jeg skulle afsted i eftermiddag, var det blevet gråvejr og blæst. ØV! Det blev en forholdsvis kort tur, da jeg havde lidt tunge ben. Måske en afspejling af humøret, der er lidt trist. Det er ikke nemt at sidde i Danmark, når kæresten har fødselsdag og bor i Norge. Men det er snart weekend... At jeg skal til Norge betyder ikke, at der bliver slækket på træningen. Tværtimod lyder programmet på endnu et 6 timers træningspas på Bislett!!! Foruden Jon Harald og jeg forventes det, at Geir Frykholm, Olav Engen, John Hornbech Christensen (dansker, der er bosat i Oslo) samt Sharon Broadwell løber med i den udstrækning, det passer dem. Det er alle rutinerede ultraløbere, så der er sikkert tale om min. marathon-distancen ;-) Sharon deltager sammen med Jon Harald i VM for Norge. Jeg mener, at hendes PR er fra Bislett 12/24 timers 2007. Her vandt hun med et løb på 210,915 km! Sidst vi trænede på Bislett havde jeg den glæde at løbe en times tid sammen med Olav. Men muligheden for at løbe 6 timer alene er stor, så min mp3-spiller skal med. Den trænger til en opdatering med nye nr., så det kunne være, at jeg skulle få gjort det i aften :-)

mandag den 2. marts 2009

Det danske landshold til EM/VM

Herrer Vagn Kirkelund Christian Frimann Lars Christoffersen Leon Hansen Brian Larsen Per Brølling Damer May-Britt Hansen Anne Marie Rossen Mette Pilgaard

Mens jeg venter på mailen...

I dag kommer mailen med navnene på de, der er udtaget til landsholdets deltagelse i EM/VM i maj. Jeg venter (u)tålmodigt... hvad tror du??? I går modtog jeg Jespers forslag til de resterende ugers træning. Vi aftaler og justerer hver uge, men jeg havde brug for et lille overblik over hans planer, hvis alt forløber uden problemer (læs: skader). Der skal godt nok løbes nogle km!!! Jeg tror, manden har ambitioner på mine vegne!!! Lige nu går det fint. Jeg er skadesfri, træningen går som den skal, og jeg er mentalt klar til den store træningsmængde. Det skal nok svinge op og ned den kommende tid ;-) Men der er ingen tvivl om, at jeg vil gøre alt for at lave et bedre resultat end i Seoul! Det kan såmænd dårligt blive værre... Umiddelbart passer banen mig rigtig godt. Lige strækninger på asfalt (et underlag, jeg træner på 90 % af tiden) - 1150 meter pr. omgang. http://www.runnersbg.eu/images/Mondiale/percorso-mondiale.jpg Jeg var ude og træne intervaller i dag. Puha - det er hårdt!! Og en kunst at få alle turene til at ligge indenfor få sekunders margen. Nå Morten, se så at få sendt den mail...